Fart, benzin og brændt gummi på Bellahøj: Sådan påvirker Copenhagen Historic Grand Prix trafikken
Den første weekend i august vil lyden og synet af racerbiler fylde Bellahøj i København. Her kan du se, hvordan det historiske sportsarrangement påvirker trafikken i området.
Siden 2001 har man hver sommer kunne opleve både gamle og nye racerbiler drøne rundt i Københavns gader til Copenhagen Historic Grand Prix.
Og fredag den 4. august til og med søndag den 6. august løber dette års udgave af sportsarrangementet af stablen på Bellahøj.
Her får du et overblik over de gadelukninger og omlægninger, der allerede er tråd i kraft op til arrangementet, og dem som er planlagt de kommende ugers tid:
Sådan påvirkes området omkring
Allerede gennemførte ændringer i området:
Bellahøjvej laves ensrettet fra mandag d. 24/7 kl. 06 til torsdag d. 10/8 kl. 22. Ensretningen er så trafikken kører i retningen fra Godthåbsvej mod Frederikssundsvej.
Kommende ændringer i området:
Bellahøjvej lukkes mellem Frederikssundsvej - Ved Bellahøj Syd tirsdag d. 01/8 kl. 06 - onsdag d. 9/8 kl. 22.
Frederikssundsvej v. Bellahøjvej, venstresvingsbanen udadgående spor og højresvingsbanen indadgående spor lukkes tirsdag d. 01/8 kl. 06 – onsdag d. 9/8 kl. 22.
Bellahøjvej mellem Ved Bellahøj Syd - Godthåbsvej er åben for beboere, campinggæster, samt biler til CHGP i hele perioden.
Hvidkildevej lukkes mellem Bellahøjvej – Genforeningspladsen onsdag d. 02/8 kl. 06 - onsdag d. 09/8 kl. 22, dog med undtagelse af campinggæster, medarbejdere og brugere i GMC samt CHGP relaterede køretøjer.
Frederikssundsvej indsnævres mellem Bellahøjvej og Borups Allé torsdag d. 03/8 kl. 01 – mandag d. 07/8 kl. 05.
Busholdepladsen lukkes, onsdag d. 02/8 kl. 20 - tirsdag d. 08/8 kl. 22.
Borups Allé rampen udadgående lukkes torsdag d. 02/8 kl. 20 - mandag d. 07/8 kl. 05 (DOT trafik undtaget).
Frederikssundsvej og rampen ned til Borups Alle lukkes (hvor indadgående tunnel kommer op) onsdag d. 02/8 kl. 20 - mandag d. 7/8 kl. 05.
Borups Allé – Hillerødgade ”Højresving forbudt” ophæves torsdag d. 03/8 kl. 01 – mandag d. 07/8 kl. 05.
Hulgårdsvej lukkes mellem Borups Allé – Vognborgvej torsdag d. 03/8 kl. 10 - mandag d. 07/8 kl. 05. Lysregulering i krydset Hillerødgade/Hulgårdsvej vil blive afdækket og fodgængerovergang vil blive lukket, når Hulgårdsvej lukkes. Der foretages ikke ændringer i krydset Godthåbsvej, Sallingevej, Hulgårdsvej.
Frederikssundsvej v. Borups Allé, venstresvingsbanen udadgående spor lukkes onsdag d. 02/8 kl. 20 – mandag d. 07/8 kl. 05.
Torsdag d. 3/8 kl. 18. etableres 1 spor indadgående i de inderste baner, således trafikken fra tunnelen og ind mod Kbh. kan afvikles mens der opsættes betonværn på strækningen. Når opsætning af betonværn er afsluttet c. kl. 22 ledes trafikken over i det yderste spor. Dette spor holdes åbent hele weekenden for indadgående trafik. Der etableres kontrolposter i begge ender på de tidspunkter hvor arrangementet afvikles så det forhindres at fodgængere kan komme ind i begge ender af strækningen. Alle spor genåbnes mandag d. 7/8 kl. 05.
I 2022 havde Copenhagen Historic Grand Prix 37.800 besøgende over arrangementets tre dage, hvor der blandt andet køres ræs og samles penge ind til BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet.
Bag Copenhagen Historic Grand Prix står blandt andre Jac Nellemann, der er administrerende direktør for arrangementet og tidligere racerkører.
H.K.H. Prins Joachim er protektor for Copenhagen Historic Grand Prix, der også tæller racerstjernerne Tom Kristensen og Jan Magnussen som ambassadører.