FCK-fans drillede tyske stjerner med høje brag før storkamp

I aften tager FC København imod FC Bayern München i Parken i et storstilet Champions League opgør. Kampen startede for nogle allerede mandag nat uden for stadion.

Joshua Kimmich, Harry Kane, Leroy Sané og mange flere.

Superstjerner er der nok af i FC Bayern Münchens spillertrup, når de tirsdag aften gæster Parken i et Champions League opgør mod FCK.

Men selvom kampen først starter tirsdag aften klokken 21, så er der allerede natten til tirsdag opstået en kamp uden for banen.

quote Vi er opmærksomme på kampen i aften og kommer til at være til stede i passende omfang både før og efter kampen.

Peter Dahl, ledende politiinspektør, Københavns Politi

Her har nogle af FCK's fans nemlig forsøgt at forpurre Bayern München spillernes nattesøvn ved at fyre fyrværkeri af ude foran et hotel i København, hvor fansene formoder, at Bayern München spillerne holder til.

(Artiklen fortsætter efter videoen.)

FCK fans forsøgte at holde Bayern Münchens spillere vågne tirsdag nat ved at fyre fyrværkeri af foran et hotel ved Hovedbanegården. /Presse-fotos.dk

Tusindvis af tyskere indtager København

Der er meldt fuldstændig udsolgt til aftenens kamp. Det betyder, at der tirsdag tropper 2.300 Bayern München fans op i Københavns gader forud for kampen.

Tirsdag eftermiddag viser billeder fra byen, at mange af dem har lagt vejen forbi beværtningerne tæt ved Rådhuspladsen.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Talrige tyske fans er mødt op ved Old Irish Pub overfor Tivoli forud for tirsdagens Champions League opgør.
Talrige tyske fans er mødt op ved Old Irish Pub overfor Tivoli forud for tirsdagens Champions League opgør.
Foto: Presse-fotos.dk

Spørg Os - Formular

_

Ifølge politiet er der klokken 14.00 ikke opstået nogen konflikter mellem fangrupperingerne. Men politiet er talstærkt til stede, fortæller Københavns Politi til TV 2 Kosmopol.

- Vi er opmærksomme på kampen i aften og kommer til at være til stede i passende omfang både før og efter kampen. Der er en del tyske fans i byen, og dem sikrer vi, at vi er i god dialog med, og vi har en forventning om, at kampen bliver afviklet i god ro og orden, siger ledende politiinspektør Peter Dahl til TV 2 Kosmopol og fortsætter:

- Skulle der opstå uroligheder uden for banen, så er vi selvfølgelig klar til at gribe ind.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Københavns Politi er talstærkt til stede ved Rådhuspladsen tirsdag eftermiddag.
Københavns Politi er talstærkt til stede ved Rådhuspladsen tirsdag eftermiddag.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Et kritisabelt græstæppe

Forud for storkampen tirsdag aften er græsplænen i parken blevet kritiserert af fans og FCK selv for at være i dårlig stand. 

På FCK's hjemmeside skriver klubben blandt andet, at banen ikke ser ud som de ønsker det. Ifølge klubben skyldes det en fejl i behandlingen af banen efter en Suspekt koncert i september.

Videre skriver de:

''Ud fra et sportsligt perspektiv er det besluttet ikke at skifte banen, der er stabil og spilbar. 

For langt det meste af banen, er det visuelt, den ikke er god nok, mens banen i den ene ende ned mod D-tribunen er utilfredsstillende, hvilket har været under observation og behandling siden seneste landskampspause.

Forventningen er, at banen over de kommende uger igen vil se ud, som vi ønsker det.''

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Her ses græsset i Parken lørdag den 30. september.
Her ses græsset i Parken lørdag den 30. september.
Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

Har FCK en chance?

Databasen Transfermarkt.com, der er en anerkendt database over spiller- og klubværdier, vurderer FCK til at have en værdi af knap 500 millioner kroner, mens Bayern Münchens værdi er anslået til knap 6,7 milliarder.

Bayern Münchens dyreste spiller er det unge tyske stortalent Jamal Musiala, der vurderes til at koste omtrent 820 millioner kroner. FCK's dyreste spiller er til sammenligning den polske målmand Kamil Grabara, der vurderes til cirka 67 millioner kroner.

Men selvom FCK på papiret er det tyske storhold underlegen, så har Bayern Münchens træner stor respekt for den danske hovedstadsklub.

- F.C. København tabte ikke en hjemmekamp i Champions League sidste år mod Manchester City, Dortmund og Sevilla, og det faktum taler for sig selv, sagde han på et pressemøde om kampen mandag.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik