Søndagens derby i Parken mellem FC. København og Brøndby IF ender 3-1 til FCK efter en kamp med masser af tænding på.
Til sidste minut af kampen, hvor der var lagt otte minutter til, forsøgte Brøndby at lægge pres på og rette op på resultatet uden held.
I hele anden halvleg var FCK en mand mindre på banen, da Marcos Lopez fik et rødt kort i slutningen af første halvleg.
Inden søndagens kampe lå de to hold side om side i tabellen, men efter dagens sejr rykker FCK op på en tredjeplads, mens Brøndby indtager femtepladsen inden dagens kamp mellem FCM og Silkeborg.