Flere og flere københavnske boliger er uden bopælspligt

Antallet af boliger i Københavns Kommune uden bopælspligt er steget.

Teknik- og miljøforvaltningen anslår, at der lige nu er omkring 3.100 boliger i København, hvor der ikke er krav om adresse og helårsbeboelse. I 2017 var tallet 2.700.

Det fremgår af et svar fra forvaltningen på et politikerspørgsmål.

Samtidig skyder tusindvis af boliger op i nybyggerier i kommunen i områder, hvor krav om, at alle boligerne skal være med bopælspligt, ikke kan håndhæves.

Derfor kan tallet risikere stige yderligere i takt med, at flere boligområder færdigbygges og nye boliger ryger på markedet.

Udsigten til potentielt endnu flere københavnske lejligheder, der ender som velhavende udlandsdanskeres ferieboliger eller opkøbes af spekulanter, der lader boligerne stå tomme årevis med håb om et profitabelt salg i fremtiden, er faldet socialdemokraten og medlem af Københavns Borgerrepræsentation Niels E. Bjerrum for brystet.

Det er ham, der har bedt forvaltningen om at undersøge antallet af boliger uden bopælspligt. Han kalder omfanget for ”dybt provokerende”.

- I en by med boligmangel er det noget svineri, at så mange boliger står tomme, siger han til TV 2 Lorry.

Venstrefløjens værste fjende

Den holdning står han og Socialdemokratiet ikke alene med på Københavns Rådhus. 

Partierne til venstre for den politiske midte har længe set boliger uden bopælspligt som et onde, der skal bekæmpes.

Særligt en opgørelse fra 2017, der viste, at omkring 2.700 boliger stod tomme, og at hver femte bolig i visse ejendomme i attraktive områder ikke blev benyttet til fast beboelse, vakte forargelse på venstrefløjen.

Daværende teknik- og miljøborgmester i København, Morten Kabell (EL), sagde dengang, at opgørelsen viste med ”al ønskelig tydelighed, at ejerlejlighederne i de mest attraktive bydele er gået hen og blevet investeringsobjekter”.

- Det betyder færre boliger til beboelse i en by, hvor der er hårdt brug for dem. Det er samtidig med til at drive boligpriserne i vejret, lød det dengang fra ham.

- Boliger skal være et sted, hvor man bor

Når en lejlighed uden bopælspligt sælges som eksempelvis fritidsbolig til en person med fast adresse et andet sted, fører det ikke kun til én lejlighed mindre på et marked med historisk få boliger til salg, og hvor priserne er steget dramatisk over de seneste år.

Det fører også en manglende indtægtskilde for kommunen, der går glip af det skattegrundlag, beboere med fast adresse på stedet ville indbetale.

- For mig er det en helt principiel sag, at boliger skal være et sted, hvor man bor og ikke et sted, der står tomt de fleste af årets dage, siger Niels E. Bjerrum (S) og fortsætter:

- Når folk bebor dem, så er de også aktive medspillere i lokalområdet. Og jo flere boliger, der er på boligmarkedet, jo mere er det med til at sikre, at priserne ikke stiger yderligere.

Ekspert advarer mod forsimplet skurkerolle

Men ifølge boligøkonomen Curt Liliegreen, der er direktør i tænketanken Boligøkonomisk Videncenter, er det en forsimpling at holde de bopælsfrie residenser ansvarlige for et marked præget af høje priser og mangel på boliger.

- Skal man se på det boligøkonomisk, så mener jeg ikke, at boliger uden bopælspligt vejer tungt i forhold til den samlede mangel på boliger i København og de stigende priser. Det skyldes i stedet et sammensurium af mange årsager, siger Curt Liliegreen til TV 2 Lorry og advarer mod, at man gør problematikken til en hovedskurk på boligmarkedet.

Ifølge økonomen har det nuværende antal boliger uden bopælspligt næppe en effekt på boligpriserne, som man kan måle sig frem til. Men ”teoretisk set må man forvente, at det påvirker negativt”, forklarer han.

- Alt andet lige hjælper det ikke på boligsituationen i København, men der er mange andre områder, hvor det er vigtigere at fokusere, siger han og nævner nybyggeri med mindre boliger og på sigt mellemstore boliger, da det er det, der i øjeblikket efterspørges.

Niels E. Bjerrum (S) erkender, at problematikken blot er en brik i et større puslespil. Men, siger han:

- Det er jo stadig 3.100 boliger, der kunne bebos af aktive medborgere. Jeg er med på, at det udgør mindre procentdel, men den procentdel er jo afgørende for de personer, der står i boligmanglen.

Lovændring bremser næppe udvikling i nærmeste fremtid

Opgørelsen med det efterfølgende opråb kommer få måneder efter, at regeringens ændringer i boligreguleringsloven trådte i kraft ved årsskiftet.

Ændringerne styrker blandt andet kommunernes muligheder for at indføre og håndhæve bopælspligt, når de fremover vedtager lokalplaner for områder, hvor der skal bygges nyt.

Ifølge boligministeriet er 7.400 boliger i øjeblikket ved at blive opført i områder, hvor lokalplaner og byggetilladelser stiller krav om, at de skal anvendes til helårsbeboelse.

Men fordi lokalplanerne for disse områder blev behandlet og vedtaget, før de nye regler trådte i kraft, så kan Københavns Kommunes krav om bopælspligt ikke håndhæves, selvom boligerne endnu ikke er færdigbyggede.

Dermed kan mange af de nye boliger ende med at ryge på markedet uden bopælspligt.

Derfor opfordrer Niels E. Bjerrum (S) sit eget parti på Christiansborg til at granske mulighederne for, at kommunernes udvidede beføjelser også kan gælde for områder, hvor boligerne endnu ikke står færdigbyggede og klar til indflytning.

- Det er godt, at der bliver gjort noget. Men det er desværre kun halvdelen af løsningen, siger han.