"Folk, der brækker sig ud over vores kulturarv, er ikke et udtryk for en fed metropol"

Mens politikerne i New York nu åbner op for mere udeservering frem til midnat, agter et flertal på Københavns Rådhus samtidig at begrænse udeservering til klokken 22.00 på hverdage i hovedstaden.

Men hvad gør det ved vores helt egen metropol - og mulighederne for at bo og leve livet her?

Er udeservering frem til midnat blot lig med over-ørlede gader og stræder? 

Eller er det en mulighed for at snyde sig til sydlandsk sommerstemning?

Det afhænger af den københavner, du spørger. Og det har TV 2 Kosmopol gjort. Her får du svar fra debattører, der til dagligt færdes i København. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Anne Sophia Hermansen, kulturkommentator på Weekendavisen

Hvornår har du sidst benyttet dig af udeservering efter klokken 22.00 på en hverdag? 

- Det har jeg ingen erindring om. Det hænder, at jeg er ude med venner og veninder, men i langt de fleste tilfælde er det inden døre. 

Hvordan opfatter du Københavns udeliv i forhold til andre europæiske storbyer?

- Rejser man i storbyer som Paris, Rom og Wien vil man opleve, at der er sat begrænsninger på, hvor lang tid man kan sidde ude. Der er en hensyntagen til hinanden. Her oplever jeg ikke det samme, som når jeg en sen sommeraften går gennem Vestergade, hvor der er massiv kritik fra beboere, der ikke kan få sin nattesøvn.

Hvad synes du om begrænset udeservering til klokken 22.00 i hverdagene? 

- Det er et super positivt forslag. Der er en tendens til, at man er meget tantet og kedelig, hvis man siger, at byen skal være for dem, der bor der. Men denne debat handler om urban dannelse, og at vi alle skal kunne være i byen. Det handler ikke om, at vi andre skal tolerere, at andre fester til efter midnat. Vi skal kunne stå op og gå ud uden at gå ud i pøl af urin og bræk og uden at have fået vores nattesøvn, fordi vi bor midt i Sunny Beach. At se overrislede folk i Vestergade, der brækker sig ud over en kulturarv, er ikke et udtryk for at have en fed og dejlig metropol. Vi er nødt til at få et urbant kørekort. 

Hvad med dem, der ikke er festaber, men bare godt vil drikke en øl med en ven på en lun sommeraften? 

- Det kan de sagtens gøre i weekenden. 

Kritikere vil mene, at det kan føre til mere larm, når folk søger over i kiosken for at købe drikkevarer, så festen kan fortsætte på gaden?

- Jeg vil advokere for, at det skal være umuligt at købe øl, vin og spiritus efter klokken 22.00 i kiosker. Men tager folk det så ikke bare selv med? Jo, det kan de da, og jeg advokerer heller ikke for flere politibetjente på gaden. Men vi er nødt til at have en diskussion om, hvordan byen er optimal for de fleste. Ikke for alle - men sådan at folk kan være sammen og leve sammen i en attraktiv by. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Kristoffer Dahy Ernst, chefredaktør på Euroman

Hvornår har du sidst benyttet dig af udeservering efter klokken 22.00 på en hverdag? 

- Det var i sidste uge på Værnedamsvej, som jeg bor tæt på. Jeg fik en øl på Les Trois Cochons. Det kan også have været på Circolo, når jeg tænker mig om. 

Hvordan var den oplevelse?

- I et land som Danmark, hvor varme aftener hører til sjældenhederne, føler man, at man har gjort noget rigtigt eller snydt, når man kan føle sig sydlandsk ved at side ude om aftenen. Det er i de varme måneder, at byen lever, og man får valuta for pengene. Det er helt bestemt en god oplevelse på den måde at føle sig som storbyborger. Det er noget, jeg aktivt opsøger. Det er vidunderligt. 

Hvordan opfatter du Københavns udeliv i forhold til andre europæiske storbyer?

- Vi har vejret lidt imod os, fordi vi ligger så nordligt. Men når vejret er godt - ligesom i Sydeuropa - så er udelivet rigtig godt. Folk elsker at være ude, og der er virkelig gode tider på barer og restauranter - der hvor livet leves ud. Jeg har boet i København i snart 20 år, og det er kun gjort mere og mere attraktivt at være udenfor. Københavnerne bidrager selv til at være en levende by, og der er så mange turister, der fortæller om, hvor vidunderligt der er. 

Hvad synes du om begrænset udeservering til klokken 22.00 i hverdagene? 

- Jeg forstår godt idéen om at byen også er til for borgerne - dem, der går tidligt i seng eller gerne vil have ro klokken 22.00. Men jeg hører til den fløj, der mener, at klokken 24.00 er et godt tidspunkt at lukke for udeservering. Kølige aftener eller dårligt vejr sætter en naturlig begrænsning. 

- Jeg kan være nervøs for, at man saver den gren over, som man sidder på, hvis man prøver at inddæmme den lette løssluppenhed, man har været dygtig til at dyrke i et ret regelret samfund. Restaurationerne er dem, der kommer til at lide. Branchen har været hårde år igennem, og jeg er tilhænger af et levende restaurationsliv.

Er det provinsielt, at du ikke kan bestille din dessert eller drink efter 22.00 i hverdagene? 

- Ja, det er det. For der er man lige kommet i gang, og så sidder der nogle politikere på rådhuset, som beslutter sig for, at dem, der sidder og hygger sig, skal gå ind eller hjem. Og det er skadeligt for den gode stemning og forretning. Så ja, det er provinsielt på en måde, for åbningstider er noget af det, der gør, at der i provinsbyer ikke er så meget liv.

Hvad er den negative konsekvens ved udeservering? 

- Man kan blive forkølet.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Kvinderne bag Instagram-profilen To Sultne Piger

Hvornår har I sidst benyttet dig af udeservering efter 22.00? Var det en god oplevelse?

- I går og ja! Der er ikke noget bedre, end når temperaturen kommer op på det niveau, hvor man kan nyde byen fra fortovet, lyder det fra To Sultne Piger i en skriftlig kommentar.

Hvornår skal der lukkes for udeservering, hvis I kunne bestemme?

- Der er jo forskel på udeservering og natteliv (hvilket politikerne måske ikke helt har forstået) - vi elsker sene seatings, især når det kan foregå udendørs. Der er naturligvis naboer at tage hensyn til, men det er nu vores oplevelse, at restauranterne er virkelig gode til den del. At drikke sin vin færdig klokken 23.30 er altså ikke det samme som at danse på bordene. 

Hvordan vil I rangere Københavns udeliv i forhold til andre europæiske storbyer?

- Fantastisk, når vejret ellers arter sig. Vi gider ikke rejse ud af byen i sommerperioden, vi har jo det hele herhjemme. Festivaler, bademuligheder og udeservering.

Kan de nye regler for udeservering være med til at skubbe København i en mindre attraktiv retning, eller er det ligegyldigt? 

- Det kan det desværre helt sikkert. Især fordi restaurationsbranchen kæmper en brav kamp i øjeblikket på bagkant af coronanedlukningen, medarbejdermangel mm.  Så at cutte dem i område og åbningstid kan potentielt gøre, at nogle steder må dreje nøglen om - især de små hidden gems, som virkelig er dem, der gør byen interessant. 

- Hvis vi ender med kun at have store kæder, der kan få det til at løbe rundt, så slår man jo byens spisekultur ihjel. Når Astrid Aller siger, at man "bare kan gå indenfor", virker hun fuldstændig blind for, at mange steder har halvdelen af deres kapacitet udenfor (tag fx nyåbnede Resto Bar på Vesterbros Torv) - igen: Udeservering og natteliv er altså ikke det samme.

Hvad er den negative konsekvens ved udeservering?

- Der kan (med stor, fed understreg under "kan") være støj, som kan irritere naboerne. Og måske nogle steder døjer med affald? Det ved vi ikke rigtigt. Men at bevare udeserveringen handler jo ikke om, at restauranterne ikke skal tage hensyn til det område, de bor i, naturligvis skal de det. 

- Det hænger jo tit sådan sammen, at de områder, hvor folk benytter sig af en sen udeservering, er de områder, der tiltrækker det leben, der skal til for at holde forretningen kørende. Og har man valgt at bosætte sig der, så har man nok lige forventningsafstemt med sin tolerancetærskel, om det er noget, man er indstillet på. Så den der forklaring med, at folk skal have deres nattesøvn, den må de længere ud på landet med. Pige et blev vækket af vejarbejde for 117. gang i morges, og pige tos overbo har en baby med kolik - der er larm overalt i den her by.