I samarbejde med hjælpeorganisationen Bevar Ukraine og en ukrainsk TV station har TV 2 Kosmopol fulgt en nødhjælpstur til Ukraine.
Målet er at se, hvilken forskel donationer fra hovedstadsområdet kan gøre, der hvor krigen raser.
Nødhjælpsturen viser, hvor ødelagt landet er, og hvor ufatteligt stor den menneskelige lidelse er. Det bliver blandt andet bekræftet af en af de ukrainere, vi møder på turen. Zinaida Zagrebelna, som er patient på hospitalet i byen Ochakiv.
- Bare i min familie er der fem, der er blevet slået ihjel, siger hun.
Vi er meget taknemmelige overfor det danske folk, fordi de forstår vores situation, og giver os en hånd i denne svære stund.
Var selv besat
Mere om Zinaida Zagrebelna lidt senere.
For vores rejse tager nemlig sin begyndelse i Københavns Indre by. Nærmere bestemt på beværtningen Black Swan.
Da Rusland i februar sidste år invaderer Ukraine, gør det stort indtryk på værtshusets ejer Manats Jurkus. Han voksede op som barn i Litauen, og oplevede der selv, hvad det vil sige at være besat af Rusland.
- Jeg var vred og frustreret. Jeg tænkte: Hvad med min familie i Litauen? Er Litauen det næste land, Rusland vil invadere, fortæller han til TV 2 Kosmopol.
Han beslutter straks, at de næste dage, vil han donere 10 kroner for hver øl han sælger, til at hjælpe Ukraine.
- Jeg var bange, siger han.
50.000 kroner til nødhjælpstur
Indsamlingen bliver hurtigt til 80.000 kroner. 50.000 af dem donerer han til Bevar Ukraine. Det er de 50.000, der går til den nødhjælpstur vi på TV 2 Kosmopol følger. Turen bliver forberedt på Bevar Ukraines lager.
Her bliver den lastbil, der skal fragte alle de donationer, Bevar Ukraine har modtaget fra virksomheder og institutioner i hele hovedstadsområdet, fyldt op.
Plejehjemmet Aalholmhjemmet på Frederiksberg har doneret en masse hospitalssenge.
- Vi var så heldige, at vi fik bevilliget nogle midler til at købe nye senge. De gamle fejlede sådan set ikke noget, de var 20-25 år gamle, så vi havde brug for noget nyt, siger plejehjemmets leder Christian Shur til TV 2 Kosmopol.
Sjællands Universitetshospital i Køge har doneret en masse af det hospitalsudstyr, som er taget ud af driften til Bevar Ukraine. De sender også en hel masse hospitalsmadrasser med på turen.
- Vi har fået udskiftet vores madrasser med en nyere model, der er lidt mere avanceret. Men de fejler ikke noget som helst, i hvert fald ikke noget en vask ikke kan klare, siger John Heikendorf, som er konsulent på hospitalet.
Russerne bomber el-kraftværker
Den lastbil, der skal køre de donerede genstande til Ukraine, bliver også læsset med en stor generator på 200 kilowatt. Den producerer nok el til at drive et ukrainsk hospital. Den er skænket af en virksomhed, der ikke vil have sit navn frem.
- Mange virksomheder har investeret i generatorer. Det gjorde de dengang, der var black-outs i elforsyningen. Det sker næsten aldrig mere. Mange af generatorerne har måske aldrig været brugt og står bare og fylder, så der lavede vi en kampagne og fik samlet ind, siger Jens Holst-Nielsen som er underdirektør i Dansk Industri.
Nødhjælp hver uge
Bevar Ukraine er et netværk af Ukrainere i Danmark. To til fire gange hver uge kører organisationen til Ukraine for at aflevere de genstande, der er indsamlet.
Første stop på vores tur er hospitalet i byen Novy Buh. Den ligger i det sydlige Ukraine cirka 120 kilometer fra krigens frontlinje. Ifølge hospitalets direktør, Volodymyr Lushchenko, er den danske nødhjælp landet det helt rette sted.
- Det er en stor dag, fordi vi har fået leveret en masse ting, der er meget vigtige for driften af hospitalet. Vi har fået hospitalssenge, møbler både til kontoret og til flere af afdelingerne for eksempel børneafdelingen. Vi har også fået madrasser, siger han.
Han fortæller, at meget af deres inventar er ødelagt, fordi hospitalet to gange er blevet ramt af russiske bomber.
- Vi har genopbygget det, vi kan selv, men vi har brug for at købe flere ting. Men vi mangler penge. Vi takker ukrainerne i Danmark og det danske folk, siger hospitalsdirektøren.
Næste stop på nødhjælpsturen er centralhospitalet i Ochakiv. Det er her generatoren skal hen. Russerne går målrettet efter at ødelægge al kritisk infrastruktur - blandt andet kraftværker.
Ifølge Hospitalets direktør, Olha Stepanova, vil generatoren gøre en forskel.
- Russerne forsøger at ødelægge alt, der har med elforsyning at gøre. Derfor mangler vi ofte el. Generatorer er en stor hjælp, siger hun.
Ochakiv ligger i også i det sydlige Ukraine bare få kilometer fra krigszonen. Også hospitalet i Ochakiv er flere gange blevet ramt af bomber. Det er svært at sikre stabil drift.
- Vi er meget afhængige af el. Vores læger, kirurgerne og akutmodtagelsen kan ikke arbejde uden elektricitet, siger hospitalsdirektøren.
Halvdelen flygtet
Der plejede at bo 15.000 mennesker i Ochakiv, men omkring halvdelen er flygtet. Ifølge en af kommunens ledende embedsmænd, Serhii Kuznets, kæmper myndighederne for at hjælpe især de ældre, der er tilbage.
- De fleste børnefamilier er rejst til mere sikre steder. Kommunen prøver at hjælpe dem, der er tilbage. Russerne angriber os hele tiden og ødelægger noget, siger Serhii Kuznets, som arbejder for byens koordinationsudvalg, som er med til at tilrettelægge kommunens indsats overfor borgerne.
Nye opgaver på hospitalet
Krigen har også betydet, at de ansatte på Centralhospitalet i Ochakiv måtte tænke nyt. Det fortæller Olena Didorenko, som er hospitalets vicedirektør.
- Vi har mange sårede nu. Før krigen var vi et Covid-hospital. Vi måtte lynhurtigt udskrive alle patienterne og ændre hospitalets fokus, siger hun.
Traumatiserede ukrainere
Personalet bruger også mange kræfter på et hjælpe patienterne med at bearbejde de traumatiske oplevelser, der følger med krigen. En af patienterne, Ludmila Taranyuk har både en søn og en bror ved frontlinjen.
- Jeg prøver at berolige mig selv. Men når de begynder at skyde, tænker jeg straks på dem, siger hun.
Ligesom Zinaida Zagrebelna, som vi fortalte om i starten af artiklen, har rigtig mange andre ukrainere mistet pårørende. Zinaida Zagrebelna er også patient på centralhospitalet i Ochakiv og er mærket af krigen.
- Fem af mine familiemedlemmer er blevet slået ihjel. Et kvindeligt familiemedlem blev dræbt af en bombe, da hun forlod en butik. Hun var 66 år gammel, men meget frisk og ville ikke dø. Min grandnevø var soldat. Den 3. april kom han til en vandstation for at møde sin kone, da en bombe ramte vandstationen. En anden nevø blev slået ihjel i kamp. I tre dage kunne ingen få fat i hans krop, fortæller Zinaida Zagrebelna.
Tak til Danmark
På Centralhospitalet har der hidtil kunnet opstå farlige situationer, hvis strømmen gik midt i en operation, og netop derfor skaber den danske generator nu lidt større sikkerhed.
For ukrainerne har det også betydning, at de kan mærke støtten fra det danske folk.
- Vi er meget taknemmelige overfor det danske folk, fordi de forstår vores situation, og giver os en hånd i denne svære stund, siger hospitalsdirektør, Olha Stepanova.
