Flere partier i København vil have jorden til Lynetteholm sejlet ind

Enhedslisten, SF, Det Radikale Venstre og Alternativet vil have By & Havn til at finde en anden løsning på jordtransporten til Lynetteholm end med lastbiler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Den kunstige ø Lynetteholm skal anlægges i Københavns Havn ud for Trekroner Fort med Refshaleøen mod syd og Nordhavn mod nord.
Foto: TV 2 Kosmopol

Forslaget om at sende en konstant strøm af lastbiler i jordkørsel gennem København til og fra Lynetteholm de næste 30 år er ikke en tilfredsstillende løsning.

Det mener flere røde og grønne partier i Københavns Borgerrepræsentation, der kræver, at By & Havn finder en anden løsning på transporten af de omkring 80 millioner tons jord, der skal fyldes i Øresund og danne den kunstige ø Lynetteholm.

Gruppeformændene for partierne Enhedslisten, SF, Enhedslisten og Alternativet er alle utilfredse med de løsningsforslag og beregninger på transportmuligheder, der indtil videre foreligger.

I to forundersøgelser har rådgivningsvirksomhederne COWI og Rambøll lavet beregninger på, hvordan man kan fragte de mange millioner tons jord til Refshaleøen, hvorfra Lynetteholm skal anlægges.

COWIs beregninger viser, at jordtransport med lastbiler vil kræve 72 lastbilkørsler i timen, ti timer om dagen, 250 dage om året i 30 år. Rambøll anslår, at det vil kræve 112 lastbiler i timen, ti timer om dagen, 200 dage om året i 23 år.

- Vi er meget indstillede på at finde alternativer, så det ikke er de enkelte beboere, der skal bære hele byrden. Vi skal finde måder, der er til mindst mulig gene, siger Enhedslistens gruppeformand, Karina Vestergård Madsen.

- Sådan som scenarierne er udlagt lige nu, er uspiseligt for os. Hvis vi gerne vil have en grøn by, som vi jo har lovet københavnerne, er det svært at få den vision til at harmonere med, at der skal 72 lastbiler i timen gennem byen. Hvis vi sender de her mange tusinder af lastbiler gennem byen, så bliver det ikke den by, vi har lovet københavnerne, siger Mette Annelie Rasmussen, gruppeformand for De Radikale.

- Vi er meget kritiske over for Lynetteholm som udgangspunkt. Vi ved slet ikke, om vi vil støtte projektet. Vi vil en noget andet byudvikling end de andre partier, der vil bygge mere, højere, tættere og hurtigere. Vi er kritiske, indtil vi får mere dokumentation for, at Lynetteholm bliver mere CO2-neutralt, bilfrit og bæredygtigt, siger Fanny Broholm, gruppeformand for Alternativet.

Mette Annelie Rasmussen (RV), Klaus Mygind (SF), Fanny Broholm (Å) og Karina Vestergård Madsen (EL) kan ikke acceptere løsningen med lastbiler gennem byen.
Foto: Københavns Kommune

Hælder mod vandvejen

På sin Facebook-side skriver Klaus Mygind, der er gruppeformand for SF, at han vil have jorden sejlet ind:

- 72 lastbiler i timen, 10 timer om dagen i 30 år. Det er omfanget af jordtransport, der skal til for at skabe den nye ø Lynetteholmen. Det skal gøres anderledes. Transporten må ske med skib, skriver Klaus Mygind (SF).

Samme tilbøjelighed har de andre partier også, der dog opfordrer til, at By & Havn undersøger mulighederne for jordtransport på pram yderligere.

- Vi har svært ved at se, at vi kan tale for andet end vandvejen. Men det er By & Havns opgave nu at få lavet en VVM-undersøgelse med udgangspunkt i, hvilken by vi gerne vil være. Og det står meget klart for Det Radikale Venstre, at vi ikke skal have mere trafik gennem byen. Tværtimod, siger Mette Annelie Rasmussen (RV).

- Vi bliver nødt til at se et grundigt på CO2-regnskabet på de forskellige løsninger, men det virker som den bedste løsning at få sejlet jorden dertil i forhold til ikke at genere borgere, i forhold til larm og trængsel og i forhold til udledning, lyder det fra Alternativets Fanny Broholm.

Tideway-projektet langs Themsen i London har modtaget en miljøpris for at nedbringe forurening ved at erstatte hundredetusinder lastbilkørsler gennem byen med jordtransport på pram.
Foto: Tideway / PR

Økonomien må ikke være afgørende

I London har konsortiet bag et stort byggeprojekt langs Themsen valgt at fravælge flere hundrede tusinde lastbilkørsler gennem byen for i stedet at sejle jord via pramme. Det har haft en ekstra omkostning på 470 millioner kroner.

Spørger man de fire partier, så må økonomien ikke have lov at blive det vigtigste parameter, når transportvejen skal besluttes.

- Det skal ikke være økonomien, der styrer det. Det væsentlige er at finde den løsning, der belaster klimaet mindst muligt og er mest hensynsfuldt over for beboere og københavnere. Det kan sagtens være, at både er pram og lidt med lastbil, hvis det er det bedste på de parametre, siger Karina Vestergård Madsen (EL).

- Da vi skulle vedtage byggeriet af Sydhavnsmetroen ønskede SF, at jorden blev transporteret med skib fra Sydhavnen til Nordhavnen. Det blev undersøgt og resultatet var, at det blev for dyrt. Nu må vi prøve igen og regnskabet skal ikke kun være økonomisk. Det skal også have de sociale og miljømæssige omkostninger med, skriver Klaus Mygind (SF) på sin Facebook-side.

Overborgmester: Søtransport klart til mindst gene

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), har også tidligere udtrykt opbakning til jordtransport via Øresund.

I et brev, som har tidligere har sendt ud til 15 bekymrede beboere og brugere af området i nærheden af Refshaleøen, skriver overborgmesteren, at han langtfra vil afskrive transport via vandvejen som en mulighed.

“Derfor arbejder jeg også for, at der kan findes alternative løsninger. Transport via vandvejen vil naturligvis være til mindst gene og jeg er meget glad for at By & Havn undersøger den mulighed, ” skriver Frank Jensen i brevet, som TV 2 Lorry er i besiddelse af.

Frank Jensen henviser til, at By & Havn, der står bag det omfattende byggeri, i den netop overståede høring af transportveje også pegede på at undersøge mulighederne for at sejle de store mængder jord til Lynetteholm.

By & Havn, der står for udviklingen af den kunstige ø Lynetteholm, er et selskab med opgaven at byudvikle i København. By & Havn er ejet af Københavns Kommune (95 procent) og staten (fem procent).

Selskabet forventer, at anlægsarbejdet med at etablere Lynetteholm går i gang i 2021. Først skal øens afgrænsning konstrueres. Herefter begynder man at fylde ”rammen” op med jord.

Herunder kan du se et TV-indslag, vi tidligere har bragt, hvor beboere i trafikkorridoren mod Lynetteholm reagerer på prognoserne om 72 lastbiler i timen.

Det er én af de løsninger, der lige nu er på bordet i forhold til at få transportereret en enorm mængde jord til den nye kunstige ø: Lynetteholm.
Link kopieret!

Seneste nyt

Store udfordringer kan ramme myldretrafikken

Når mange tager på weekend fredag eftermiddag, kan snevejret stadig give problemer i trafikken.

Særligt Østdanmark har udsigt til et udbredt snevejr, som vil påvirke eftermiddagens trafik i Hovedstadsområdet og de mange danskere, der skal på tværs af landet.

- Eftermiddagens myldretrafik risikerer at blive udfordret med store forsinkelser på grund af snevejret, siger Andreas Nyholm, meteorolog ved TV 2.

Han forudser, at selv et par centimeter sne kan være nok til at give trafikale udfordringer i form af glatte veje.

- Vi så på Sydsjælland, hvordan sneen lammede trafikken i flere timer torsdag aften, lyder det fra Andreas Nyholm.

Link kopieret!

Indfaldsvej spærret efter alvorlig trafikuheld

Husumvej i Brønshøj er fredag formiddag spærret i begge retninger efter et alvorligt trafikuheld, oplyser Københavns Politi, ifølge DR P4 Trafik.

- Der er spærret på stykket mellem Haraldsvej og Skippingevej, skriver mediet.

Link kopieret!

Superligaklub tager første skridt mod kvindehold

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Superligaklubben Lyngby tager de første skridt til at etablere af eliteafdeling for kvindefodbold.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Målet er, at Lyngby kan præsentere et setup for pige- og kvindefodbolden senest til sommer.

Det første skridt i processen indebærer en afdækning af potentiale og mulighederne i og omkring Lyngby.

Klubben beskriver forløbet som en "projektfase", hvor man vil mødes med samarbejdsklubber fra blandt andet Virum, Rudersdal, Lundtofte og Holte.

Link kopieret!

Lukningstruet spillested får økonomisk støtte

Arkivfoto.
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

I den netop fremlagte finanslovsaftale er der blevet afsat en million kroner spillestedet Jazzhus Montmartre.

Som TV 2 Kosmopol tidligere har beskrevet stod spillestedet tidligere i til at lukke på grund af økonomiske vanskeligheder, efter Jazzhus Montmartre blev forbigået ved uddelingen af statslige puljemidler til spillesteder.

Det førte til ramaskrig blandt dele af musikmiljøet, eftersom Montmartre siden 1959 har været en af landets fremmeste jazzscener og har huset store kunstnere som Ben Webster og Dexter Gordon.

I august meddelte kulturminister, Jakob Engel-Schmidt (M), at han ville forsøge at samle et politisk flertal om en særlig bevilling til spillestedet på en million kroner.

Denne bevilling var dog betinget af, at Københavns Kommune ligeledes ville øge den årlige bevilling til Jazzhouse Montmartre til 1,5 millioner kroner. Dette beløb blev afsat af et enigt kultur- og fritidsudvalg i september.

Link kopieret!

Forsøg med gratis skolemad gælder fra næste skoleår

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Regeringen, SF og De Radikale er enige om finanslov for 2025, hvor der oprettes forsøg med gratis skolemad.

Det fremgår af finansloven, som er blevet præsenteret fredag.

På fredagens pressemøde fortæller børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at skolemaden er et "storskalaforsøg".

- Vi får nu et storskalaforsøg med skolemad. Det er vigtigt, at det er på alle klassetrin. Det ser jeg frem til at forhandle på plads med SF og De Radikale, siger han.

Han tilføjer at forsøger kommet til at omfatte flere klassetrin i hele landet. Det er tanken, at forsøget skal gælde fra næste skoleår.

Link kopieret!

Pernille fødte sin søn tre måneder for tidligt: Nu er hun del af ny finanslov

Foto: Nynne Frost Andersen/TV 2 Kosmopol

Der er i finanslovsaftalen afsat penge til, at forældre til for tidligt fødte kan få mere barsel.

Det siger SF's Pia Olsen Dyhr fredag, hvor aftalen er blevet præsenteret.

Dermed bliver det borgerforslag, som Pernille Louise Rohrberg Kudsk fra København og Olivia Toftegaard Eriksen fra Guldborgsund har stillet, til virkelighed.

Tilbage i september mødte TV 2 Kosmopol Pernille Louise Rohrberg Kudsk. Selv fødte hun sin søn William 14 uger før termin, hvorfor han tilbragte de første måneder af sit liv på hospitalet. Netop sønnens forløb er årsagen til Pernille Kudsks kamp for mere barsel til forældre til for tidligt fødte børn.

Borgerforslaget fik stor opbakning fra SF, der også var partiet, som bragte det med ind til forhandlingsbordet.

Læs også: Nybagt mor i svært dilemma - vil ikke opdigte stress for at passe sit syge barn

Link kopieret!

12-årig pige antastet af mand på vej hjem fra skole

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En 12-årig pige blev forleden antastet af en mand i en bil, da hun var på vej hjem fra skole i Værløse.

Det skriver Nordsjællands Politi på X.

På baggrund af hændelsen vil politiet fredag eftermiddag i tidsrummet fra 13.00 til 15.00 være tilstede med en mobil politistation ved Hareskov Skole i Værløse.

- Her er både børn og voksne velkomne til at komme forbi og få en snak om tryghed, skriver politiet.

Link kopieret!

Mand stjal 47 plader chokolade

En 22-årig mand fra Rumænien blev torsdag aften anholdt i Køge og sigtet for butikstyveri, da han havde stjålet 47 plader Marabou-chokolade til en samlet værdi af 1598 kroner.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Sagen blev afgjort med en bøde.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google