Har du set denne mand? Politi efterlyser ham for groft røveri af dyrt Rolex-ur
En ung mand er efterlyst for et groft røveri. Gerningsmanden overfaldt en mand og stjal hans Rolex-ur til 80.000 kroner.
Københavns Politi har mandag morgen udsendt en efterlysning af en ung mand, der overfaldt en anden mand og stjal hans dyre armbåndsur af mærket Rolex.
Omkring klokken 16.45 om eftermiddagen den 4. august i år på adressen Ved Bellahøj Nord blev den efterlyste gerningsmand opmærksom på en mand, der bar et dyrt armbåndsur. Herefter fulgte gerningsmanden efter manden med armbåndsuret.
Foto: John Torcasio - Creative Commons
Den efterlyste tog herefter kontakt til den forurettede ved at lægge en arm over skulderen på ham. Derpå spændte gerningsmanden ben for ham, så han væltede.
Derpå slog gerningsmanden ham adskillige gange i ansigtet og maven.
Da manden faldt om, rev gerningsmanden armbåndsuret fra ham og stak af til fods.
Uret er et Rolex Sea Dweller til en anslået værdi af cirka 80.000 kroner, oplyser Københavns Politi.
Hvis du har oplysninger i sagen, kan du ringe og meddele disse til politiet på 114.
Sådan beskrives gerningsmanden
Mand, østeuropæisk af udseende, 25-30 år, cirka 175 cetimeter høj, spinkel af bygning med kort, mørkt hår. Han var iført lysegrå bukser samt en mørkblå polo shirt.
Kilde: Københavns Politi
Foto: Københavns Politi
Foto: Københavns Politi