Oversigt

Seneste nyt

Heftig kritik af kæmpe arkitekturbegivenhed i København

København har misset en mulighed for at skabe dialog mellem arkitekturens elite og de almindelige borgere.

Det mener Indre By Lokaludvalg, der anså Arkitekturhovedstad 2023 som en lukket fest mellem borgere og politikere.

Det skriver Byrummonitor

- Man burde have engageret sig i en dialog med byens borgere med det formål at forstå deres ønsker til fremtidens byggeri, skriver lokaludvalget i en evaluering til Teknik- og Miljøforvaltningen.

I et modsvar til lokaludvalget skriver Teknik- og Miljøforvaltningen, at Arkitekturhovedstad 2023 havde 547 unikke events, som alle var åbne for alle københavnere.

Arkitekturhovedstad 2023 var et samarbejde mellem Wonderful Copenhagen, Arkitektforeningen og Københavns Kommune.

København blev ’World Capital of Architecture’ på baggrund af en udnævnelse af Unesco-UIA. København beholder titlen indtil 2026, hvor Barcelona overtager.