Oversigt

Seneste nyt

Her er Linda P's hold til Tivolirevyen

Linda P får erfarne kræfter med på scenen, når hun næste år debuterer som Tivolirevyens nye kreative chef efter Lisbet Dahl.

Hun flankeres af Kurt Ravn og Søs Egelind, og de får selskab af komikeren Thomas Warberg.

Det afslører forlystelsesparken på et pressemøde mandag.

- Afsættet og ambitionen er at fortsætte med nogle af de skønne elementer, revy har, tilsat en masse pragtfuldt comedy anno 2025, tilføjer Linda P i en pressemeddelelse.

Kurt Ravn stod også for 29 år siden på revyscenen i Tivoli. Næste sommer vender den 76-årige skuespiller således tilbage.

Også Søs Egelind har tidligere betrådt de skrå brædder i Glassalen. Senest i Tam Tam i 2014.

Tivolirevyen får premiere 5. juni 2025.