Der var klar opbakning fra Københavns Kommune, da Jazzhus Montmartre indleverede sin ansøgning om økonomisk støtte.
Det fortæller Jazzhusets bestyrelsesformand, Michael Christiansen.
Men kommunens tilsagn om halvanden million kroner om året de næste fire år er ikke nok til at drive den legendariske jazzklub videre.
Derfor kom det som et stort chok, da den anden halvdel af ansøgningen - rettet mod statens kunstfond - blev afvist.
- Det kom meget bag på os. Vi fik jo et ja fra kommunen i februar, så vi regnede også med et ja fra staten i den fælles ansøgning. Så afslaget kom som noget af en overraskelse, siger han til TV 2 Kosmopol.
Derfor mangler der nu 1,5 million i budgettet om året de næste fire år, og uden dem er der ingen jazzklub.
Her mødtes vækstlaget og de store stjerner
Gennem årene har store stjerner som Miles Davis, Chet Baker og Herbie Hancock spillet på klubben, som i jazzens verdens er kendt som en af de absolut bedste.
Men det er ikke kun det, at mange af verdens største jazzmusikere lagde vejen forbi den lille scene, der gjorde stedet unikt, fortæller Michael Christiansen.
- Det, der igennem de sidste 70 år har været særligt specielt, det er, at det har været et sted, hvor vækstlaget kunne spille med de helt store stjerner indenfor jazzmusikken.
Det har været et sted, hvor vækstlaget kunne spille med de helt store stjerner indenfor jazzmusikken.
Mødet mellem de nye opkommende jazzmusikere og de store etablerede navne har været af stor betydning for den danske jazzscene, mener han.
- I vores øjne hjælper vi med at presse de danske jazzmusikere – hvis man er en relativt ukendt jazzkunstner, der sættes sammen med nogle kæmpe internationale navne, så presses man, og man udvikler sig, og det er med til at højne niveauet i dansk jazz.
Anden gang jazzhuset får afslag på statslig støtte
På trods af den værdi, som koncertstedet har bidraget med til den danske musikscene, så er rytmen altså nu røget ud af takt.
Mere end den var i forvejen.
I vores øjne hjælper vi med at presse de danske jazzmusikere.
Jazzhus Montmartre fik nemlig også afslag fra Statens Kunstfond, sidst de søgte for fire år siden.
I fik afslag sidste gang, har i de sidste fire år gjort nok for at forbedre jeres chancer for et ja?
- Det mener jeg ja. Vi har lavet mange flere andre ting udover de store jazzkoncerter for at forsøge at opfylde kriterierne for statens kunstfond bedst muligt. Så vi har prioriteret flere sideaktiviteter som skolekoncerter eksempelvis, svarer Michael Christiansen.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Afstemning
_
Vil hellere lukke end gå på kompromis med kvaliteten
Et af jazzhusets helt store problemer er, ifølge bestyrelsesformanden, at det er en umulig opgave, at få økonomien til at løbe rundt, når man kun kan sælge 80-90 billetter til koncerter med nogle af verdens største jazzstjerner.
Bookingerne er nemlig forbundet med store udgifter til hyre, transport, overnatning, osv.
Hvorfor gentænker i ikke formatet, så det bliver mere økonomisk levedygtigt?
- Vi kunne måske godt finde en mere levedygtig økonomisk model ved at sænke niveauet og gøre noget helt andet, men det vil vi ikke. Vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten. Så vil vi hellere lukke.
Vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten. Så vil vi hellere lukke.
Det står derfor hen i det uvisse, om scenetæppet på Jazzhus Montmartre nogensinde vil blive trukket fra igen.
Der er da heller ikke nogen opløftende forsikring at finde, når man spørger bestyrelsesformanden hvordan fremtiden ser ud for Jazzhus Montmartre
- Jeg har det, som jeg har det med det amerikanske præsidentvalg – I have no clue!
En katastrofe - "man pisser på sin verdenselite"
Spørger man en af de udøvende aktører i jazzverdenen, pianisten Carsten Dahl, så er meldingen om den forestående lukning en dybt skuffende nyhed.
- Det er jo forfærdeligt. Da man lukkede Jazzhouse, fjernede man et indtægtsgrundlag for flere generationer. Nu har man så Montmartre tilbage, som har sin egen profil. Men faktisk foregår der meget eksperimenterende og mere mainstream i Montmartre. Scenen er jo ret åben i Montmartre i dag. Det vil betyde en katastrofe for musikerne - for deres indtægtsgrundlag. Musikere lever som frit svævende dagleje uden pension. Man gør det endnu værre, og ma pisser på sin verdenselite, siger han.
