Hundredvis af retsmøder aflyst: "For den tiltalte er det en belastning, at man har en sort sky over hovedet"
Mangel på anklagere har på to måneder ført til 193 aflyste retsmøder i København og på Frederiksberg.
Den 4. juni 2020 blev en mand sigtet for hashsalg i Nørrebroparken.
Knap to og et halvt år senere - i oktober 2022 - blev han tiltalt i sagen.
Den 24. april i år skulle sagen så langt om længe have været for en dommer i Københavns Byret.
Men det skete ikke. Retsmødet blev nemlig aflyst, fordi anklagemyndigheden ikke kunne stille med en anklager.
Det forklarer mandens forsvarsadvokat Jane Ranum til TV 2 Kosmopol.
- Med en god uges varsel fik vi en orientering om, at retsmødet var aflyst. Der var simpelthen ingen anklager, der kunne møde op, siger hun.
Hun er siden blevet bedt om at sende sine ledige datoer i november, december og januar til byretten, og venter derfor nu på, at sagen bliver berammet på ny.
- Sagen - der er helt banal - kommer til at have et forløb på over to år (fra anklageskriftet blev udformet til retsmøde) i rettens første instans. Det er virkelig utilfredsstillende, siger Jane Ranum.
Sagens aflyste retsmøde er langtfra enkeltstående.
I marts og april er der således blevet aflyst i alt 193 retsmøder i Københavns Byret og i Retten på Frederiksberg, fordi anklagemyndigheden ikke har kunnet stille op med en anklager. Det har Københavns Politi oplyst til Ritzau.
En ulempe for retssystemet
Og det er langt fra tilfredsstillende.
De mange aflysninger giver "betydelig ulempe" for ofre, vidner, tiltalte og deres forsvarere, fastslog Københavns Byret onsdag i et svar til Folketingets retsudvalg.
En betragtning, som Jane Ranum er enig i.
- For den tiltalte er det en belastning, at man har en sort sky over hovedet. Man kan ikke komme videre.
- For vidner bliver hukommelsen ikke bedre, som tiden går. Det kan være, at sagen giver anledning til et tvist, som bliver sværere at belyse. Det kan blive sværere at grave oplysninger frem, så processen svækkes også, uddyber Jane Ranum.
Hvad skyldes udviklingen?
De seneste år har stigende sagsbehandlingstider, mangel på retssale og behov for styrket it-understøttelse udfordret de danske domstole.
Derfor besluttede regeringen og et bredt politisk flertal i slutningen af 2023 at tilføje 2,3 milliarder kroner ekstra til domstolene i perioden 2024 til 2027.
- Det er vigtigt for retsfølelsen, at man kan få behandlet sin sag inden for rimelig tid. Derfor er det selvfølgelig også beklageligt, at anklagemyndigheden i Københavns Politi har anmodet om aflysning af et antal retsmøder, lyder det i et skriftligt svar justitsminister Peter Hummelgaard (S) til TV 2 Kosmopol.
- Det udfordrer retssikkerheden, for retssikkerhed er også at få sin sag afgjort inden for rimelig tid. Derfor har det været nødvendigt fra politisk side at tage ansvar. Med flerårsaftalen forpligter vi os til en flerårig indsats, hvor hovedfokus er at nedbringe sagsbehandlingstiderne, lød det i den forbindelse fra justitsminister Peter Hummelgaard (S).
Men nu er der altså opstået en ny udfordring. For efter at domstolene er kommet op i gear, kan anklagemyndigheden ikke følge med.
I et svar til Folketingets retsudvalg fremgår det, at anklagemyndigheden i februar skrev til Københavns Byret for at fortælle, at man ikke havde ressourcer til at dække alle de retsmøder, der ellers var planlagt.
Fænomenet opleves af Københavns Byret som meget uhensigtsmæssigt, fremgår det af svaret, hvor SF's Karina Lorentzen har ønsket problemet belyst.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Til TV 2 Kosmopol uddyber Karina Lorentzen, at hun mener, at der er et behov for, at de forlig, der indgås med henholdsvis domstolene, politiet og kriminalforsorgen i højere grad bliver indgået, så de er "i sync med hinanden".
Det er ikke tilfældet i dag, hvor de forhandles hver for sig og forskudt af hinanden.
- Det er et klassisk eksempel på, at de her forlig arbejder skævt at hinanden. Det er en meget uheldig flaskehals, der opstår, og det er borgerne - både gerningsmænd, ofre og pårørende - der bliver taberne, fordi de ikke får afsluttet deres sager, siger Karina Lorentzen.
Til AdvokatWatch understregede chefanklager ved Københavns Politi og ansvarlig på området, Flemming Petersen, i slutningen af april, at der er forbedringer på vej.
Han får nu hjælp fra nærliggende politikredse til at dække ind med anklagere, mens andre jurister i Københavns Politi også er sendt i arbejde som anklagere.
Det hæfter justitsministeren sig også ved:
- Jeg har dog noteret mig, at anklagemyndigheden i politikredsen arbejder på at løse problemet blandt andet ved at få hjælp fra andre politikredse til retsmøder og ved at rekruttere flere anklagere.
- Samtidig er aftalepartierne bag domstolenes økonomi 2024-2027 også enige om at analysere, hvordan der kan ske en øget sammentænkning af hele straffesagskæden, så vi kan undgå flaskehalse.
Krænkelse af sagsbehandlingstid
I den konkrete sag vil Jane Ranum ikke afvise, at hun vil tage sagen videre, hvis hendes klient ender med at blive dømt.
- Fire et halv år - det er vanvittigt for en helt banal sag, der er færdigefterforsket. Det er meget kritisabelt, men man kan påberåbe sig, at det er en krænkelse af sagsbehandlingstid.
- Hvis han bliver dømt, så vil straffen skulle være mildere, fordi hans ret til at få sagen behandlet inden for rimelig tid, er blevet krænket.