Hvad skal der ske med historiske højhuse? Især et alternativ er upopulært blandt fagfolk
De nedslidte Bellahøjhuse er for dyre at renovere, mener boligorganisation. Et alternativ er nedrivning, men det ville være upopulært blandt fagfolk og ligner heller ikke en oplagt løsning. Hvad kan man så gøre?
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Danmarks første rigtige højhuse er sammenstyrtningstruede, men står ikke til at blive renoveret.
Tirsdag meddelte almenboligselskabet KAB, at de dropper en forestående renovering af ti af Bellahøjhusenes etageboliger, fordi en endelig projektering har vist, at det simpelthen er for dyrt.
2,6 milliarder kroner vil renoveringen koste. Det svarer til cirka fem millioner kroner per lejlighed.
- Og det er et budget, vi simpelthen ikke kan finansiere. Det ville også resultere i en huslejestigning, der ikke er rimelig for en almenbolig i København, siger Rasmus Jessing, byggedirektør i KAB.
Spørgsmålet er så, hvad der nu i stedet skal ske med de snart 70 år gamle højhusboliger på bakken i udkanten af Københavns Kommune.
Sikkert er det, at beboerne i tre af de højeste af Bellahøjhuses etageejendomme skal forlade deres hjem senest til sommer. Det har Københavns Kommune påbudt, efter at målinger har vist, at de er nedstyrtningstruede ved meget kraftig vind.
Vil ikke afvise nedrivning
Men hvis ikke højhusene skal renoveres, og de samtidig vurderes sammenstyrtningstruede – og i tre af de ti boligblokkes tilfælde snart står tomme – hvilke andre muligheder end nedrivning har boligorganisationen så?
Over for TV 2 Kosmopol afviser Rasmus Jessing ikke nedrivning. Men:
- Det er for tidligt at sige noget om. Næste skridt for os bliver at gå i dialog med de relevante myndigheder, herunder Københavns Kommune, Slots- og Kulturstyrelsen samt Landsbyggefonden for at finde nogle realistiske scenarier i forhold til, hvad vi kan gøre.
Men hvis I ikke kan renovere dem, hvad er så en anden mulighed end at rive dem ned?
- Der er ikke nogen muligheder, vi vil feje af bordet. Men vi er nødt til at afsøge alle muligheder. For eksempel om der findes et renoveringsscenarie, vi ikke har afdækket, siger han.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Arkitektur i høj klasse
Spørger man Grethe Pontoppidan, arkitekt og formand for et fagudvalg i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur med speciale i bevaringsværdig arkitektur fra 1945 og frem, er det vigtigt, at KAB ikke går videre med nedrivningsvejen.
- Det ville være sørgeligt, nærmest en katastrofe og falliterklæring, hvis ikke vi kan passe bedre på vores kulturarv og tyr til nedrivning af Bellahøjhuse, siger hun og fortsætter:
- Bellahøj var virkelig et arkitektonisk nybrud, hvor man havde store visioner. Ikke kun for den gode bolig, men også for det gode liv med lys og luft og natur og idrætsfaciliteter i nærområdet. Der er virkelig tænkt over, hvad der giver folks liv værdi og kvalitet.
Grethe Pontoppidan bakkes op af Søren Vadstrup, arkitekt og restaureringsekspert og tidligere lektor på Det Kongelige Akademis arkitektskole.
- Højhusene repræsenterer høj klasse i arkitekturen inden for tidlig modernisme. De var de første af deres slags i Danmark og tidstypiske for en periode, hvor man tænkte nyt og moderne med inspiration fra det store udland, siger han.
Jannie Rosenberg Bendsen, der er arkitekturhistoriker og forfatter til bogen ”Bellahøj – Fortællinger om en bebyggelse”, har over for Danmarks Radio forklaret, hvordan Bellahøjhusene blev et symbol på den opblomstrende velfærdsstat i årtierne efter Anden Verdenskrig.
- Byggeriet blev et symbol på modernismens arkitektur, et symbol på fremskridt, sunde og lyse boliger til almindelige mennesker. Samtidig blev Bellahøjhusene et symbol på indgangen til velfærdssamfundet, fordi det lykkedes at få effektiviseret det moderne byggeri, har hun sagt til DR.
Danmarks første højhuse
Danmarks første højhuse blev i perioden 1950 til 1957 opført på Bellahøj, der hidtil havde været et landsted i Københavns udkant.
Bag byggeriet af de 28 højhuse på mellem ni og 13 etager med i alt 1.300 lejligheder stod fire forskellige almenboligselskaber, der hver valgte forskellige tegnestuer til byggeriet. En samlet helhedsplan var dog allerede udarbejdet i 1944, hvorfor højhusene fik et ensartet udtryk.
Bellahøjhusene blev til med inspiration fra den fransk-schweiziske arkitekt Le Corbusiers visioner, der blandt andet handlede om at skabe mere plads, luft og lys ved at bygge i højden og orientere højhusene efter udsigt, sol- og skyggefald.
Mellem bygningerne designede landskabsarkitekten C. Th. Sørensen en kuperet park med en sø, stier og et amfiteater, mens der blev etableret restauranter og dagligvareforretninger i stueetagerne.
Da etageejendommene på Bellahøj stod færdigopført, blev de kendt som "Danmarks første skyskrabere" og omtalt som "Havregrynshusene" og "Grødslottene". Øgenavnet fik højhusene, fordi huslejen efter sigende var så dyr, at beboerne kun havde råd til at spise havregrød, når huslejen var betalt.
At Bellahøjhusene var eftertragtede, kom blandt andet til udtryk ved, at velbjærgede borgere som politikere og skuespillere - for eksempel Poul Reichardt - var blandt de første indflyttede i de topmoderne lejligheder.
I takt med byens udvikling, hvor flere andre topmoderne lejlighedskomplekser skød op, mistede etageejendommen noget af sin eksklusivitet, men står fortsat som det tidligste eksempel på bolighøjhusbyggeri i Danmark.
Af samme årsag var det på tale med en egentlig fredning af Bellahøjhuse i første halvdel af 2010'erne. Her blev det dog besluttet, at en egentlig fredning af bygningerne først skulle endeligt drøftes, når en tiltrængt renovering var blevet udført. Derfor har højhusene aktuelt titel af den højeste bevaringsværdig, men er ikke fredet.
Kilder: Dansk Arkitektur Center, Danmarks Radio, Information samt Trap Danmark
Bevaringsværdigt kulturmiljø
Nedrivning af højhusene ligger dog næppe først for. Det skyldes flere forhold.
For det første er Bellahøjhuse af Slots- og Kulturstyrelsen udrustet med såkaldt bevaringsværdi 2, hvilket er den næsthøjeste af sin slags. Det mærkat gives til bygninger, hvis ”arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler”.
Vil man ændre på en bygning med så høj bevaringsværdi, for eksempel ved at rive den ned, kræver det tilladelse fra kommunen.
Men netop Københavns Kommune har for nylig indstillet lige præcis Bellahøjhuse til at blive udpeget som et såkaldt ”kulturmiljø” i en kommende kommuneplan. Med det forstås et område, der i særlig grad formidler fortællingen om ”byens sjæl”.
”Den sammenhængende bebyggelse er et unikt, velafgrænset og velbevaret kulturmiljø, der har fastholdt de oprindelige værdier og principper, der lå til grund for dets opførelse. Det besidder således fortsat en høj autenticitet og integritet og er et let afkodeligt kulturmiljø,” skriver kommunen og giver Bellahøjhuse høj prioritet i dets anbefaling som kulturmiljø.
Med andre ord vil det virke besynderligt, hvis Københavns Kommune skulle give tilladelse til, at man river nogle bygninger ned, som man netop selv agter at udpege som exceptionelle for byens sjæl inden længe.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Birthe Melchiors/Ritzau Scanpix
Nye målinger kan ændre billedet
Hvad kan man så gøre, hvis hverken renovering eller nedrivning er oplagte løsninger?
Måske kan svaret findes i nogle nye tredjepartsmålinger af vindpåvirkningen på de mest sårbare bygninger.
Rasmus Jessing, byggedirektøren i KAB, forklarer, at man aktuelt afventer resultaterne, men skulle de nye målinger mod forventning vise, at højhusene alligevel ikke er helt så vindfølsomme som først antaget, kan det betyde, at behovet for at forstærke højhusene måske ikke er helt så stort, hvilket kan betyde en mindre omfangsrig – underforstået dyr - renovering.
Så det er ikke udelukket, at bygningerne alligevel kan renoveres?
- Nej, det er ikke definitivt udelukket, siger Rasmus Jessing.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Walther Månsson/Ritzau Scanpix
Netop bygningernes egentlige vindfølsomhed er noget, som nogle af beboere har sat spørgsmålstegn ved. Her mener nogle, at de nuværende analyser ikke har været tilstrækkelige.
- Vi mener, at man burde måle direkte på bygningen for at finde ud af, om de er sammenstyrtningstruede, siger John Steen Johansen, der er beboerformand i ejendommen Bellahøj Huse.
Omvendt siger både boligorganisationen og Københavns Kommune, at målingerne er gennemarbejdede og endog vældig detaljerede.
Dermed står det klart, at intet for alvor står klart. For som situationen er lige nu, ved hverken boligselskab eller beboere, hvad der skal ske med de ikoniske højhuse.
KAB forventer dog, at der ligger et endeligt løsningsforslag klar inden sommerferien.
