Interessen kom fra et computerspil: Nu udgør Mikkel og én medstuderende universitetets mindste årgang

- Jeg blev meget sent klar over, at uddannelsen eksisterede. Nok fordi den er så lille, og den derfor er så nem at overse.

Sådan fortæller Mikkel Mazanti, der er 20 år og netop har færdiggjort sit første studieår på bacheloren Indianske sprog og kulturer - et studie, han virkelig brænder for.

- Jeg har længe været interesseret i historie og fik som ung en særlig fascination af de syd-, nord- og mellemamerikanske oprindelige folks kultur gennem computerspillet Civilisations, hvor man skal spille som forskellige historiske imperier fra hele verden, forklarer han til TV 2 Kosmopol og fortsætter:

- Mødet mellem Europa og de amerikanske kontinenter er et af de største øjeblikke i menneskets historie, og man kan lære utrolig meget om mennesket i dag ved at se på menneskets væremåde og kultur fra dengang.

Fire-fem optagne de seneste fem år

Den årlige offentliggørelse af optagne studerende på de videregående uddannelser er netop overstået, og tusindvis af ansøgere kan se frem til at skulle studere efter sommerferien.

Imens særligt IT-uddannelserne er eftertragtede blandt årets ansøgere, er der også uddannelser, der konsekvent ligger i bund, når det gælder antaget af optagne.

En af dem er bacheloruddannelsen Indianske sprog og kulturer på Københavns Universitet, som i år kun har fem optagne studerende.

Over de seneste fem år har antallet af optagne studerende på uddannelsen svinget mellem fire og fem om året, hvoraf flere vælger at droppe ud.

- I starten af første semester var vi fire studerende. Da vi afsluttede andet semester og gik på sommerferie, var vi to - mig selv og en ældre mand.

Og selvom det oftest skaber næsten tomme klasselokaler, går det ikke Mikkel Mazanti på:

- Det er et meget stort privilegium at få næsten eneundervisning med de dygtige undervisere. Det kan dog også være lidt intenst, når man næsten altid har øjenkontakt med dem, hvis der ikke er andre til stede.

Fakultet forsvarer uddannelsen

Trods det lave optag mener Jesper Jensen, der er lektor på Københavns Universitet og tidligere underviser på Indianske sprog og kulturer, at små uddannelser som den har sin berettigelse.

- De oprindelige nord-, syd- og mellemamerikanske kulturers sprog og kulturelle bidrag til menneskelighedens samlede kulturarv er meget stor, forklarer Jesper Jensen til TV 2 Kosmopol og fortsætter: 

- Man fristes til at spørge: Hvordan kan det ikke være relevant at beskæftige os med vores fælles kulturarv? Hvis man ser på verden nu, har man netop brug for at forstå andre kulturer og have indsigt i, at andre folk oplever og betragter verden anderledes, end vi selv gør.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Giver det mening at blive ved med at oprette uddannelsen set i lyset af det konsekvent lave optag? 

- Ja, det synes jeg bestemt. Der er jo ikke nogen på Det Humanistiske Fakultet, som synes, at vi skal uddanne 50 eller 75 kandidater i Indianske sprog og kulturer, for det er der ikke et arbejdsmarked til, svarer Jesper Jensen og fortsætter:

- Uddannelser som den er vigtige, fordi vi bliver ved med at opretholde forskningsreserver og en vidensbank på området. Når vi på universitetet har små uddannelser, er det også fordi, vi synes, det giver mening, at de ikke er større.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Mikkel Mazanti har selv oplevet kritik af sin uddannelse, men han mener også, at den og lignende uddannelser fortsat er vigtige.

- Når jeg fortæller mine venner, at der går så få på min årgang, svarer de: "Hvorfor bruger man så mange penge på en uddannelse til så få?", siger Mikkel Mazanti og fortsætter:

- Jeg forstår sagtens, at man på et vis plan taler koldt og kynisk om uddannelserne med fokus på kroner og øre, men jeg synes, at der er ærgerligt, at vi gør det i et land som Danmark, hvor der bør være plads til uddannelser som denne. 

En humanistisk udfordring

Ifølge Jesper Jensen ser man på Københavns Universitet hele tiden på, hvordan man bedst muligt kan kombinere og flette uddannelserne sammen, og selvom Indianske sprog og kulturer har så få studerende, har en egentlig lukning af uddannelsen ikke været på tale.

- Vi vurderer jævnligt i forhold til ansøgningerne, og lige nu ligger vi på det leje, som vi har efterstræbt, men selvfølgelig vil vi gerne have flere studerende og bruger kræfter på brobygningsaktiviteter for at tiltrække flere, forklarer han og fortsætter:

- Vi deler udfordringen med de andre humanistiske uddannelser, da færre i øjeblikket søger den vej. Og det er klart, at hvis man er en mindre uddannelse som Indianske sprog og kulturer, rammer det ekstra hårdt.

Når Mikkel Mazanti om nogle uger skal tilbage til studiet efter sommerferien, ser han frem til mødet med de fem nye optagne på den nye årgang, og han stræber efter at arbejde med stofområdet i fremtiden.

- Jeg vil gerne beskæftige mig med indfødte befolkninger på tværs af tidsaldre og geografi, og så vil jeg gerne arbejde med formidlingen af den viden.

Han håber derfor også på, at uddannelsen for lov til at bestå, som den er:

- Der har været mennesker på de amerikanske kontinenter i 16-20.000 år, og hvis vi bare fuldkommen ignorerer det på et højere akademisk niveau ved for eksempel at lukke uddannelsen og lægger så lidt vægt på det største kulturmøde i verdenshistorien, vil det være underligt og en fejl.