Flere unge sigtes for at gå med kniv – men der er noget, tallene ikke viser
Andelen af unge mellem 15 og 18 år, der bliver sigtet efter knivloven, er steget markant over de seneste syv år. Men det er ikke ensbetydende med, at der er flere knivstikkerier.
På kun syv år er antallet af personer mellem 15 og 18 år, der er blevet sigtet efter knivloven, mere end fordoblet.
Det kan TV 2 Kosmopol fortælle på baggrund af en aktindsigt fra Københavns Politi.
For hvor der i 2018 var 71 personer mellem 15 og 18 år, der i Københavns Politi kreds blev sigtet efter knivloven, så er det tal steget til 154 i 2024 – altså til og med oktober måned.
Men selvom tallene tyder på en kedelig udvikling, så gemmer de faktisk på en knap så kedelig historie, fortæller Tommy Laursen, der er politiinspektør ved Københavns Politi.
- Det er rigtigt, at vi har sigtet flere efter knivloven, men samtidig er antallet af voldssager, hvor der er brugt knive eller stikvåben, faldet, siger han til TV 2 Kosmopol.
Konflikter og visitationszoner trækker tallene op
Kigger man på stigningen i antallet af personer mellem 15 og 18 år, der sigtes efter knivloven, har tallene ligget nogenlunde på niveau fra 2020 til i dag.
Men set i forhold til 2018 og 2019, er der sket en stor stigning.
Antal sigtelser af personer i alderen 15-18 år efter knivlovens §1, kniv på offentligt tilgængeligt sted
Kilde: Københavns Politi
At tallene de sidste par år har ligget højere, skyldes ifølge politiinspektøren en blanding af konflikter i det kriminelle miljø samt brugen af visitationszoner.
For når der er konflikter i det kriminelle miljø, kan det få de unge til at føle sig utrygge, hvilket kan resultere, i at de bevæbner sig som en form for sikkerhedsforanstaltning.
Tommy Laursen fortæller videre, at når der oprettes visitationszoner, så vil det ofte føre til flere sigtelser, fordi politiet har et øget fokus på at finde blandt andet knive.
Flere sigtes for at bære kniv, men færre sigtes for at bruge den
Hvis man i stedet for at kigge på sigtelser for overtrædelse af knivloven, kigger på antal anmeldelser om personfarlig kriminalitet, hvor der er brugt stikvåben eller kniv, så er billedet et andet.
For hvor der i 2019 og 2020 var henholdsvis 60 og 59 af den slags anmeldelser, så er det tal, i samme periode fra 1. januar til 10. november, i år faldet til 14.
I forhold til personer over 18 år, er antallet af anmeldelser af personfarlig kriminalitet, hvor der har været brugt stikvåben eller knive, faldet fra 312 i 2019 til 128 i år.
- Det er jo et markant fald på mere end 50 procent i begge tilfælde. I Københavns Politi har vi en bred og helhedsorienteret indsats, hvor vi samarbejder med de boligsociale helhedsplaner, SSP, og en masse andre aktører. Jeg tror, det er resultatet af det samarbejde, vi nu kan se i tallene, siger politiinspektør Tommy Laursen.
Han fortæller videre, at det er en meget lille gruppe af unge, der går med og potentielt bruger kniv.
- De her tal peger ind i en meget lille gruppe af unge, der har en meget høj risikovillighed. Vores oplevelse er, at vi stort set aldrig har haft en generation af unge, der er så lovlydige, som de unge er i dag, fortæller politiinspektøren.
Flertalsmisforståelser forvrænger billedet
På trods af at der i år har været langt færre anmeldelser om personfarlig kriminalitet med knive, end der var for fire-fem år siden, så oplever kriminolog Poul Kellberg, at opfattelsen er en anden blandt de unge, han beskæftiger sig med.
Poul Kellberg er nemlig, udover at være uddannet kriminolog, også direktør i firmaet Comeback, der samarbejder med forskellige kommuner om at lave kriminalitetsforebyggende arbejde.
- Når vi i offentligheden taler meget om at gå med kniv, så får de her udsatte unge et billede af, at alle gør det. Det er jo slet ikke sådan, virkeligheden er, men det er det billede, de får af den, siger han.
Og det er problem, mener han. For hvis de unge ser en virkelighed, hvor alle går med kniv, så bliver de bange og utrygge, og det styrker deres behov for selv at gå med kniv.
Samme melding lyder fra politiinspektøren, som peger på, at medierne er blandt dem, der medvirker til at forvrænge billedet af, hvor udbredt problemet med knive egentlig er.
- Når medierne skriver om knivoverfald, så er det jo episoder fra hele landet, og derfor kommer det måske til at virke voldsomt. Derudover så bruger medierne også vendinger som ”endnu et knivstikkeri” og lignende. Det er med til at give det, vi kalder en flertalsmisforståelse. Altså at offentligheden får en forståelse af, at flere og flere bliver overfaldet med knive, selvom det måske ikke er tilfældet, siger han.
Fokuser på det positive flertal
Spørger man kriminolog og direktør i Comeback, så er der brug for at vise de udsatte unge, at det faktisk ikke er så normalt at gå med kniv, som de måske tror.
- Jeg tror, det kunne være en idé at lave flere positive kampagner, hvor man fokuserer på flertallet, i stedet for at fokusere negativt på det mindretal, der bærer kniv. Langt de fleste vil gerne være som alle andre, og derfor skal vi vise dem, hvordan det store flertal ser ud, og vise det på en måde, så de får lyst til at stræbe efter det, siger han.
Det er dog et langt og sejt træk at pege de unge i retning af det ”normale” flertal.
Derfor arbejder Poul Kellberg også med at stabilisere de unges aktuelle situation.
Det kan være alt fra noget så simpelt som, at de får søvn nok til mere komplekse problemstillinger som dyssociale familieliv eller gæld.
Men uagtet hvad det er, der presser de unge, så er målet det samme.
- Det handler om at fjerne mest muligt uro fra deres liv, så de bliver i stand til at reflektere over sig selv og deres handlinger, så de på den måde evner at se, at virkeligheden måske forholder sig anderledes end de oplever, siger han.