Julemarkeder popper op alle steder: "Det har ikke noget med dansk jul at gøre"

Glühwein, bratwurst og potato swirls - velkommen til julemarked i hovedstaden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
På flere københavnske julemarkeder kan gæsterne købe bratwurst, candyfloss, fries og schweiziske oste.
Foto: Lærke Valentin/TV 2 Kosmopol

De fleste af os skal forbi dem i løbet af december - nogle har måske allerede været der.

De hyggelige julemarkeder.

Mange forbinder dem nok med en god, dansk juletradition. 

Det er det bare ikke ifølge kulturhistoriker og juleekspert Benno Blæsild: 

- Det danske julemarked har aldrig eksisteret. De første store julemarkeder i Danmark begyndte for omkring 30 år siden efter inspiration fra udlandet. Så det har aldrig rigtig været dansk, siger han til TV 2 Kosmopol.

Hvis man bevæger sig ud i kulden på et af de store udendørs julemarkeder, der kom til København i 90'erne, kan man finde alt fra danske æbleskiver til tysk bratwurst og amerikanske potato swirls. 

 Og det kan så skylles ned med varm kop rødvin, som på godt tysk kaldes glühwein - andre vil måske kalde det gløgg.

Den internationale mad og drikke i juleboderne undrer ikke kulturhistorikeren: 

- Et marked er nu engang et marked - med hurtig mad og eksotisk tingeltangel, der ikke holder længere end til Helligtrekongersdag. Herudover er det en dybt kommerciel ting, som ikke har så meget at gøre med, hvordan vi holder jul.

De fleste julemarkeder åbner slut november og lukker mellem jul og nytår.
Foto: Lærke Valentin/TV 2 Kosmopol

Markederne fra syd

I Danmark har vi haft torvedage lige siden vikingetiden, som ofte lå lørdag og søndag. Dermed var danskerne vant til markeder to dage om ugen, og julemarkederne tog derfor ikke danskerne med storm i første omgang. Sidenhen har det ændret sig.

- Julemarkederne er nu blevet store i takt med, at vi bliver mere og mere internationale. Lande bytter traditioner, så Danmark er ikke længere et lille lukket land, siger Benno Blæsild.

Især mod syd har der tidligere været markeder op til flere højtider. Det var sådan folk gjorde klar og indsamlede proviant til festlighederne. Her blev solgt alt fra tøj, madvarer og krimskrams.

- Julemarkeder er oprindeligt en tysk tradition, og vi ser derfor også mange tyske ting på de danske julemarkeder. Der er ikke sket et internationalisering af de danske julemarkeder, for der har aldrig været et dansk julemarked, uddyber han. 

"Vi elsker bratwurst" 

Den udenlandske mad på julemarkederne nager ikke Jacob Ravn eller datteren Ellen Ravn, som TV 2 Kosmopol møder på Kongens Nytorvs julemarked. De får en snack efter shoppeturen i Magasin.

- Vi elsker bratwurst, indskyder Jacob Ravn, der til daglig arbejder med merchandise. 

De ved godt, at traditionen med julemarkeder ikke er fra Danmark, men føler, at julemarkeder er blevet godt integreret i danske juletraditioner. 

- Det er en del af kulturen nu. Det er noget, man gerne tager til sig. Julen er jo bare den bedste tid på året, siger Ellen Ravn.

(Artiklen fortsætter efter billedet) 

Jacob Ravn og datteren Ellen Ravn elsker jul og tager årligt på julemarked.
Foto: Lærke Valentin/TV 2 Kosmopol

TV 2 Kosmopol møder også Christel Ooster på Kongens Nytorvs julemarked. Hun er fra Tyskland, men er rejst til Danmark for at opleve julemagien. Christel Ooster har besøgt samtlige julemarkeder i København, og især en ting bemærker hun: 

- Der er meget at drikke og spise på de danske julemarkeder i forhold til i Tyskland. Folk står også meget stille og snakker med hinanden. I Tyskland går vi mere rundt. 

(Artiklen fortsætter efter billedet) 

Christel Ooster tager rundt på alle de københavnske julemarkeder.
Foto: Lærke Valentin/TV 2 Kosmopol

Christel Oosters tiptipoldefar var fra Danmark, men hun har aldrig selv haft noget med Danmark at gøre. Det kommer hendes børnebørn til nu: 

- Jeg glæder mig til at fortælle mine børnebørn om de danske julemarkeder. Jeg tager også nogle af de søde sager fra julemarkederne med hjem til dem, fortæller hun. 

(Artiklen fortsætter efter afstemningen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Et internationalt julemarked

I Købehavn vrimler det med både store og små julemarkeder. Michael Deutsch, der er tryllekunstner og illusionist, står for julemarkedet på Højbro Plads. Her er der traditioner og boder fra hele Europa:

- Vi har meget forskelligt hos os. Folk i boderne er både svenske, hollandske, tyske, ungarske og så videre. Det er frit for alle at være med, siger han. 

(Artiklen fortsætter efter billedet) 

Julemarkedet på Højbro Plads har hvert år flere hundrede tusinde besøgende.
Foto: Lærke Valentin/TV 2 Kosmopol

På julemarkedet ved Højbro Plads er man glad for de mange forskellige nationaliteter og traditioner, samtidig med, at over halvdelen af boderne stadig består af danske udstillere og dansk udvalg. 

- Vi prøver at udvælge så godt som muligt og have både danske og udenlandske traditioner med. Vi har både julestrik, risalamande, flæskesteg, danske smykker og æbleskiverne bliver vendt med strikkepinde, siger han. 

En rigtig dansk jul

Æbleskiver, honningkager og hanken på et julehjerte - dem kan vi alle blive enige om, er danske. Mange af de andre traditioner vi fejrer i juletiden er dog ikke så danske, som vi tror. Det gør ikke så meget, så længe julen er hyggelig: 

- En rigtig dansk jul er jo den jul, man selv havde i de gode gamle dage. Julen er meget speciel i de år i ens barndom, hvor man var gammel nok til at følge med i festlighederne, men ikke gammel nok til at gennemskue noget, siger Benno Blæsild. 

Det er netop denne magi, som mange ønsker at genskabe ved blandt andet at gå på julemarkeder og følge andre og ældre traditioner, tænker juleeksperten:  

- Julen er en kæmpe gave, man som voksen prøver at give videre til sine børn. Der er derfor årligt tilbagevendende traditioner for alle generationer, siger han.

Link kopieret!

Seneste nyt

Ny kampagne skal forhindre fyrværkeriskader blandt unge

Hver fjerde fyrværkeriskade i Danmark rammer et barn under 15 år.

Derfor sætter Københavns Vestegns Politi i samarbejde med brandvæsenet fokus på oplysning blandt skoleelever frem mod nytår.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Kampagnen vil foregå ved, at lokalpolitiet sender informationsmateriale til lærere, elever og forældre over 80 grundskoler på Vestegnen. I de kommende uger vil en stribe skoler ligeledes få besøg af politi og brandvæsen.

- Sammen med brandfolk taler vi med de unge om, hvilke regler gælder, og hvordan de nemt undgår skader på sig selv og andre, siger Anja Høpfner, der er politikommissær i Københavns Vestegns Politi, i en pressemeddelelse.

Link kopieret!

Sådan bliver onsdagens vejr

Vi er stået op til en kølig morgenstund med encifrede temperaturer i hele landet, hvilket skyldes relativt klart vejr.

Derfor er der mange danskere, der vil få glæde af nogen eller en del sol, når først solen står op mellem klokken 7 og 8.

En enkelt lokal regnbyge kan ikke udelukkes, men skulle man blive ramt, vil den hurtigt være overstået igen.

I eftermiddagstimerne holder det stadig mest tørt, men efterhånden bliver det mere skyet fra sydvest.

Det er lavtrykket, der skal give regn i aften- og nattetimerne, som begynder at nærme sig Danmark. Regnvejret får for alvor fat i aftentimerne, hvor det vil lægge sig som et bånd fra Syd- og Sønderjylland hen over Fyn, Sjælland, Lolland, Falster og Møn. Ud på natten vil det også ramme Bornholm.

Link kopieret!

Affald bekymrer københavnerne mere end salg af stoffer i nattelivet

Arkivfoto
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Nattelivet er vigtigt for københavnerne og gør det attraktivt for dem at bo i København.

Sådan lyder en af hovedkonklusionerne i en ny undersøgelse, som Københavns Kommune har fået lavet om nattelivet i København.

Ifølge spørgeundersøgelsen - der har været udsendt til 10.010 borgere i Københavns Kommune kommer tilfredsheden til udtryk ved, at mange københavnere ofte anvender forskellige typer af tilbud i nattelivet.

En anden af undersøgelsens konklusioner handler om, hvilke typer af gener fra nattelivet, de oplever i den bydel, de bor i. Her bekymrer affald i gaderne - med 36 procent - mest. Herefter følger bekymringen om salg af stoffer og dernæst larm fra mennesker.

"Der er en tendens til, at jo flere steder med udeservering københavnerne bor tæt på, desto oftere opleves gener fra nattelivet i den bydel, de bor i. (...) To tredjedele af københavnerne er også af den overbevisning, at sådanne gener må accepteres, da det er et vilkår ved at bo i en storby", lyder konklusionen.

Link kopieret!

Uheld gav op til en times forsinkelse på Sydmotorvejen

Hvis man skal køre på Sydmotorvejen mod København onsdag morgen, kan man møde en ekstraordinær lang kø.

Det skriver Vejdirektoratet i et opslag på det sociale medie X.

Køen skyldes et uheld mellem afkørsel 35 - Haslev og afkørsel 33 - Lellinge, lyder det.

Vejdirektoratets trafikinfo advarer om, at der må forventes længere rejsetid resten af myldretiden.

Opdatering: Køen nu aftaget, og den forlængede rejsetid er under 10 minutter.

Link kopieret!

Organisationer gentager budskab: Vil stoppe stenbiderfiskeri

Stenbideren er eftertragtet på grund af sine rogn.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Målrettet fiskeri efter stenbidere i Danmark skal stoppes.

Sådan lyder det fra Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse.

Anbefalingen kommer, efter at DTU Aqua har sendt et nyt notat til Fødevareministeriet, hvor de anbefaler et stop. Det samme gjorde forskerne på DTU sidste år.

Stenbideren er eftertragtet på grund af sine rogn. Fangsten i 2024 er blevet opgjort til 24 ton.

I forbindelse med en tidligere anbefaling mødte TV 2 Kosmopol to fiskehandlerede, der var meget uenige om, hvorvidt det stadig er forsvarligt at sælge netop dansk stenbiderrogn. Du kan læse mere om deres meget forskellige holdninger her.

Link kopieret!

Paraatlet fra København nomineret til årets sportsnavn

Emma Lund (til venstre) vandt tidligere i år blandt både guld og sølv ved VM.
Foto: Til Buergy/EPA/Ritzau Scanpix

Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark sætter i en pressemeddelelse navn på de sidste fem kandidater til prisen som Årets Sportsnavn 2024.

Blandt de sidste fem nominerede er paracyklist Emma Lund, der i sommer vandt både vandt guld og bronze ved de Paralympiske Lege i Paris. Tidligere i år sikrede huns sig også VM-guld og -sølv.

Vinderen af årets sportsnavn 2024 kåres til prisuddelingen "Sport 2024", der afholdes i Herning den 4. januar 2024.

Du kan se listen over alle 15 nominerede nedenfor.

Her er alle 15 nominerede

  • Emma Lund, paracykling

  • Jonas Vingegaard, cykling

  • Håndboldlandsholdet

  • Rasmus Højgaard, golf

  • Edi Hrnic, taekwondo

  • Viktor Axelsen, badminton

  • Turpal Bisultanov, brydning

  • Julie Norman Leth og Amalie Dideriksen, banecykling

  • Alexander Hillhouse, parasvømning

  • Anne-Marie Rindom, sejlsport

  • Daniel Wagner, paraatletik

  • Niklas Larsen og Michael Mørkøv, banecykling

  • Håndboldlandsholdet

  • Emma Aastrand Jørgensen, kajak

  • Dressurholdet, ridning

Kilde: Danmarks Idrætsforbund og Tema Danmark

Link kopieret!

Danske læger anbefaler stop for salg af alkohol efter klokken 22

Der er brug for et opgør med den danske drukkultur, og der bør indføres et forbud mod salg af alkohol mellem klokken 22 og 08.

Det siger Camilla Ratchke, som er formand for Lægeforeningen, til Berlingske.

- Når vi blandt andet ønsker et stop for salg til alle i aften- og nattetimerne, er det også for at forhindre, at en igangværende rus udvikler sig til en endnu større rus, som potentielt kan føre til ulykker og voldsepisoder, siger hun.

Lægeforeningen repræsenterer alle landets læger. Ifølge foreningen er samværet både blandt børn, unge og voksne "for ofte centreret om en fuldskabskultur". Og det er kammet over, siger Camilla Ratchke.

Foreningen indsendte den 12. november ni forslag til Folketingets Sundhedsudvalg. Forslagene skal "inspirere til konkrete politiske tiltag, der kan skabe en sundere alkoholkultur i Danmark", lyder det i bilaget til udvalget.

Blandt forslagene er også at gemme spiritus væk i butikkerne, indføre minimumpriser og stoppe markedsføringen af alkohol.

Link kopieret!

Fasar er blevet løsladt fra psykiatrisk afdeling

Foto: TV 2

Fasar Abrar Raja kendt fra dokumentarserien 'Den sorte svane' er blevet løsladt tirsdag aften, bekræfter hans advokat over for Ekstra Bladet.

Hans varetægtsfængsling udløb tirsdag.

Fasar Arbrar Raja har sammen med sin revisor siddet varetægtsfængslet siden 2. oktober i en sag om svindel med moms og skat. De to forlængede i slutningen af oktober frivilligt deres varetægtsfængsling til 27. november. Det er den varetægtsfængsling, som udløber tirsdag.

Sagen omhandler omfattende svindel, da der ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er blevet snydt for omkring 30 millioner kroner i sagen.

Fasar Abrar Raja er sigtet for moms- og skattesvindel i millionklassen. Han er også sigtet for en række forhold om både vold og trusler. En af voldssigtelserne omhandler, at et offer fik strammet en livrem om sin hals. Han nægter sig skyldig i alle sigtelserne.

Link kopieret!

Metrostation evakueret - skinneslibning aktiverede brandalarm

Evakueringen af Kongens Nytorv metrostation foregår ifølge TV 2 Kosmopols medarbejder på stedet fredeligt.
Foto: Christina Gerion/TV 2 Kosmopol

Metrotogene på alle fire metrolinjer standser tirsdag aften ikke på stationen ved Kongens Nytorv.

Det skyldes en brandalarm, fremgår det af Metroselskabets hjemmeside.

TV 2 Kosmopols reporter fortæller, at stationen er blevet evakueret, og at brandfolk er ankommet til stedet. Evakueringen foregår ifølge TV 2 Kosmopols udsendte stille og roligt.

Operationschefen hos Hovedstadens Beredskab oplyser til TV 2 Kosmopol, at der er tale om en automatisk brandalarm, der formodes at være blevet aktiveret fra røg i forbindelse med skinneslibning på metroens spor.

Beredskabets indsats er kort før klokken 22.30 afsluttet, hvorfor det ventes, at driften på stationen vil blive genoptaget i løbet af aftenen.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google