Klimabevægelsen taber sag om Lynetteholm - arbejdet kan fortsætte
Fredagens afgørelse betyder, at anlægsarbejdet kan fortsætte.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Klimabevægelsen har fredag formiddag tabt en landsretssag om anlæg af Lynetteholm.
Det fremgår af kendelsen, som TV 2 Kosmopol er i besiddelse af.
Landsretten skulle afgøre et søgsmål fra Klimabevægelsen, der havde lagt sag an mod staten og By & Havn.
Det betyder, at anlæggelsen af Lynetteholm kan fortsætte som hidtil.
- Det er en ærgerlig dag for Østersøen, siger Klimabevægelsens advokat Eskil Nielsen til TV 2 Kosmopol.
Det er en ærgerlig dag for Østersøen
Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i Klimabevægelsen, er enig.
- Jeg er ikke skuffet, men jeg er brandærgerlig over, at projektet ikke bliver sat på pause.
- Vi har gjort, hvad vi kunne for at få Lynetteholm sat på pause, men vi er de små i den her sag. Men vi kæmper videre, siger Frederik Roland Sandby.
Advokat og partner Jacob Schall Holberg fra Bech-Bruun har ført sagen for By & Havn. Han er tilfreds med landsrettens kendelse.
- Landsrettens kendelse er meget klar, og landsretten finder ikke, at Klimabevægelsen har påvist et rimeligt grundlag for, at Lynetteholms anlægslov er ugyldig. Klimabevægelsen har dermed ikke kunnet dokumentere deres påstand om, at Lynetteholm medfører en risiko for en væsentlig påvirkning på Østersøens havmiljø, og at projektet er vedtaget i strid med internationale regler, siger Jacob Schall Holberg i en pressemeddelelse.
Transportminister Thomas Danielsen (V) siger i en skriftlig kommentar, at projektet er grundigt undersøgt:
- Lynetteholm-projektet er særdeles grundigt undersøgt, og anlægsloven er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Samtidig er det vigtigt i et retssamfund, at alle har mulighed for at løfte en sag ved domstolene, lyder det fra Thomas Danielsen.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Forstå sagen: Landsret afgør strid om Lynetteholm
Kort fortalt handler det om, hvorvidt det enorme byggeri er blevet kortlagt tilstrækkeligt inden vedtagelsen.
Klimabevægelsen, der har lagt sag an mod Transportministeriet og By & Havn, mener, at projektet blev vedtaget i strid med både dansk og international lov, fordi høringen om miljøkonsekvenser ved Lynetteholm ikke er tilstrækkelig.
Overordnet set frygter Klimabevægelsen, at projektet får alvorlige konsekvenser for økosystemerne i Østersøen. Ifølge organisationen vil Lynetteholm blokere for saltgennemstrømningen i Øresund og derved ændre havmiljøet.
Bevægelsen kræver, at byggeriet af Lynetteholm sættes på pause, indtil en senere retssag om hele projektet er afgjort.
Lynetteholm er et af danmarkshistoriens største anlægsprojekter. Projektet består i en kunstigt anlagt halvø på 275 hektar mellem Refshaleøen og Nordhavn ved indsejlingen til Københavns Havn. Halvøen skal have plads til 35.000 beboere, når den står færdig om 30 til 40 år. Projektet er vedtaget af et flertal i både Folketinget og Københavns Kommune. Det første spadestik til den kunstige halvø blev taget i januar 2022, og aktuelt er man i færd med at fylde arealet til Lynetteholm op med overskudsjord.
På den ene side står foreningen Klimabevægelsen i Danmark. På den anden side står ejerne af Lynetteholm-projektet, der består af staten i form af Transportministeren samt Københavns Kommune i form af udviklingsselskabet By & Havn.
Klimabevægelsen i Danmark er en miljø- og klimaorganisation, der er opstået som en sammenslutning af flere mindre, mellemfolkelige klimabevægelser.
Bag Lynetteholm-projektet står staten og Københavns Kommune. Staten er repræsenteret i form af Transportministeriet, og By & Havn – som er 95 procent ejet af Københavns Kommune – er bygherre.
Det er den, fordi det er en såkaldt principiel retssag.
Med det begreb forstås, at afgørelsen kommer til at være en bindende retskilde, som eksempelvis kommuner og andre myndigheder skal bruge som rettesnor i tilsvarende sager.
Med andre ord betyder det, at uanset retssagens udfald, vil den have betydning for fremtidige mega-anlægsprojekter.
Får Klimabevægelsen i Danmark medhold, betyder det – ud over en standsning af anlægningen - at bygherrer fremover ikke kan skele til Lynetteholm-processen, når man laver de lovpligtige undersøgelser inden et anlægsprojekt.
Får Transportministeriet og By & Havn medhold, betyder det – ud over at Lynetteholm-projektet kan fortsætte som hidtil – at bygherrer fremover kan læne sig op ad Transportministeriet og By & Havns foranalysearbejde.
Klimabevægelsen argumenterer for, at vedtagelsen af projektet Lynetteholm er i strid med både dansk og EU-ret, fordi man ikke har gennemført tilstrækkelig høring af de påvirkede Østersølande.
For eksempel – påpeger de - var høringen af Sverige ikke afsluttet, da anlægsloven for Lynetteholm blev vedtaget. Derfor mener Klimabevægelsen, at de berørte lande og deres borgere ikke har fået tilstrækkelig indflydelse på beslutningen.
Parterne vil ikke direkte forholde sig til de konkrete søgsmål og henviser i stedet til den mere generelle udtalelse fra transportministeren om, at projektet er ”et af de mest undersøgte og borgerinddragende infrastrukturprojekter i Danmarkshistorien”.
By & Havn oplyser dog, at man har nedlagt påstand om, at begæringen om opsættende virkning afvises. Oversat til forståeligt dansk betyder det, at By & Havn vil argumentere og fremlægge beviser imod Klimabevægelsens ønske om, at anlægsarbejdet med Lynetteholm skal standses.
Omdrejningspunktet i retssagen går på, hvorvidt Danmark har overholdt Espoo-konventionen fra 1991, der pålægger stater at inddrage og høre nabolande, når der laves anlægsprojekter, der påvirker miljøet i andre lande.
Lynetteholm kommer til at blokere en smule for salttilførslen fra Kattegat til Østersøen. Og det var derfor, at Klimabevægelsen mente, at nabolandene burde være blevet inddraget.
Det yderste del af Lynetteholm kommer til at blokere for den dybe vandpassage, der kaldes Kongedybet.
Det er en af tre dybe render, som løber i Øresund, hvorfra det meste salt strømmer igennem.
- Det kan få nogle helt uoverskuelige konsekvenser for livet i Østersøen, hvis man blokerer Kongedybet, så det er sådan set det, vi prøver at forhindre kommer til at ske, har Frederik Roland Sandby tidligere udtalt til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Grafik: Louise Cassens/TV 2 Kosmopol
Dansk Hydraulisk Institut har beregnet, at blokeringen af Kongedybet betyder, at Lynetteholm vil blokere for 0,25 procent af salttilførslen til Østersøen.
Det lyder umiddelbart ikke af meget, men eksperter har i årevis råbt op, fordi saltniveaet i Østersøen i forvejen er faretruende lavt.
- Den måde, hvorpå man har udformet byggeriet, gør, at jeg er sikker på, det vil få fatale konsekvenser for miljøforholdene i Østersøen, lød det fra Morten Holtegaard Nielsen, der er oceanograf og selvstændig i virksomheden Marine Science and Consulting, få dage før anlægsloven for Lynetteholm blev vedtaget.
- Lynetteholm vil nærmest fungere som en prop, hvor der ikke kan strømme saltvand mod syd i den her dybe rende, lød det videre.
Også den pensionerede civilingeniør Jacob Steen Møller, der stod for de marine miljøundersøgelser af både Øresundsbroen og Storebæltsbroen, advarede mod blokeringen af Kongedybet.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
