TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Københavnske tidslommer forsvinder: Se billederne, der skal gemme dem til eftertiden

En ung historiker og fotograf har sat sig for at dokumentere de mange historiske københavnersteder, der forsvinder i takt med, at vores hovedstad udvider og udvikler sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Hos det familieejede spisested Bistro Trekanten på Amager kan man få en ristet med det hele. Det har man kunnet siden 1988.
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive

Midt på Gothersgade i indre København ligger en forretning proppet til bristepunktet med petroleumslamper og reservedele. 

Forretningen har ligget der i en menneskealder og skulle eftersignende være den sidste af sin slags i hele landet, men den tiltrækker ikke meget opmærksomhed her på den dyre adresse omringet af designerbutikker og fine spisesteder.

Vi har cyklet meget rundt i byen og lagt mærke til steder, vi godt kunne tænke os at besøge

— Mathias Kobberød Rasmussen

Nu er Arnkildes Lamper på Gothersgade 28 en del af det fotohistoriske projekt Copenhagen Archive.

Med projektet vil historiker Mathias Kobberød Rasmussen og fotograf Ulf Svane dokumentere og bevare mindet om de københavnersteder, der er med til at definere vores hovedstad, men som lukker i takt med, at der sker en gentrificering af København.

Midt på Gothersgade i København ligger Arnkildes Lamper som en tidslomme omringet af dyrt design og moderne spisesteder.
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive

- Vi har nok kørt forbi den et par hundrede gange uden at lægge mærke til den. Men da vi blev tippet om den, var vi ret hurtigt klar på, at den skulle vi tage ind og besøge, fortæller Mathias Kobberød Rasmussen.

- Der er sket rigtig meget i byen i gennem de sidste 10-20 år, hvor vi er vokset op her. Vi kan se, hvordan de gamle steder forsvinder, og der bliver bygget en masse nye boliger og forretninger. Vi har cyklet meget rundt i byen og lagt mærke til steder, vi godt kunne tænke os at besøge, og nu har vi så fundet anledningen, forklarer Mathias Kobberød Rasmussen.

Copenhagen Archive

Ulf Svane er født i 1988 og er vokset op i København. Han er uddannet fotograf og har blandt andet arbejdet i Myanmar, Sierra Leone, Rusland, Færøerne og Peru.


Mathias Kobberrød Rasmussen er født i 1987 og er også vokset op i København. Han bor i dag på Nørrebro og er uddannet cand.mag. i historie ved KU. 

En by der er for alle

Makkerparret tager i fællesskab ud og besøger stederne. Ulf Svane dokumenterer historien med fotografier, mens Mathias Kobberød Rasmussen dokumenterer dem med ord.

Udover at gemme minderne om stederne vil duoen bag projektet også gerne sætte spørgsmålstegn ved den nuværende byudvikling og være med til at sætte gang i en debat om, hvad det er for en by, vi gerne vil leve i fremover.

- Vi vil gerne have en by, der er for alle, forklarer Ulf Svane. 

Herunder kan du se et lille udsnit af fortællingerne, og på Copenhagen Archives hjemmeside kan du se endnu flere:

I bunden af denne artikel kan du også se en videofortælling om projektet.

I Vanløse ligger det, man vist godt kan tillade sig at kalde en nichevirksomhed. Her driver et ægtepar et persiennevaskeri. Stedet har fem ansatte og henter og bringer persienner for både erhverv og private på store dele af Sjælland.
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive
Herolds Varehus blev etableret helt tilbage i 1896 på Vesterbro. I 1923 flyttede butikken til Øresundsvej på Amager og har siden solgt legetøj, spøg og skæmt til mange generationer. Butikken hjalp også med varer til Mads Skjerns tøjbutik i serien Matador.
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive
På Ålekistevej i Vanløse driver Jan Hersom sin herrefrisør Deres Frisør. Tidligere var Ålekistevej en pæn strøggade med masser af kunder, men i dag er vejen en lidt træt gennemkørselsvej.
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive
Siden slutningen af 1990'erne har man kunnet få repareret sin guitar i butikken Strengelegen i indre København. Da butikken åbnede, var gaden stille, men i dag er Nansensgadekvarteret spækket med lækre butikker, gallerier og restauranter. Indehaveren Torben har set mange gamle steder lukke.
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive
Moskeen Islamic Cultural Center tæt på Utterslev Torv blev etableret i 1970'erne og er den første anerkendte moske i hele Skandinavien.
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive
Den familieejede virksomhed Børge Kristiansen & Søn Skrothandel har ligget i Københavns Sydhavn siden 1960'erne. Her modtager de alle typer af metalskrot såsom jern, aluminium, kobber og elektronik.
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive
På Frederiksborgvej 84 i Københavns Nordvestkvarter ligger NV Foto. Her kan man stadig få fremkaldt billeder fra sit gamle kamera samt købe frimærker, mønter og skriveredskaber.
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive
En gruppe håndværkere er ved at udpege sig dagens frokost hos Den Gamle Kaffebar på Ålekistevej i Vanløse. Sådan har det været lige siden 1946. På den tid lå der flere hundrede kaffebarer i Storkøbenhavn. I dag er der blot nogle få stykker tilbage.
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive
I videoen her fortæller makkerparret bag Copenhagen Archive meget mere om projektet.
Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Så mange juleindbrud har der været i din politikreds

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Nordsjælland er den politikreds, der i år har haft flest indbrud i juletiden i TV 2 Kosmopols sendeområde.

Det viser tal fra Rigspolitiet.

Fra den 22. til den 26. december var der 27 indbrud i Nordsjælland. Det er et markant fald siden sidste år, hvor der var 41 indbrud i samme periode.

Ser man mod Midt- og Vestsjællands politikreds, var der i år 13 indbrud mellem den 22.-26. december. I Københavns Vestegns politikreds var der 11 indbrud, og i Københavns politikreds var der 7.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Julen er blevet højtid for særlig type kriminalitet

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Mens mængden af indbrud i juledagene er faldende, stiger mængden af digital svindel.

Det fortæller datagidselforhandler Michael Andersen til TV 2.

Svindlerne udnytter juletidens stress og jag til deres fordel, fortæller han.

- Jo mere presset en person er, jo mindre skal der til, før vedkommende får tillid til det, der præsenteres - hvad enten det er et link i en mail eller et opkald fra "banken", siger Michael Andersen til TV 2.

Han råder til, at du selv tager kontakt til den person, du tror, du er i kontakt med. Det gælder både, hvis "din datter" sender en sms med behov for penge, eller hvis du får et opkald fra "banken". Så skal du lægge på og selv ringe op på det nummer, du kender.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Eksperter kritiserer ny hjemløsereform

Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Hjemløsereformen, der trådte i kraft for et år siden, skaber et A- og et B-hold af hjemløse og skubber de mennesker, som har det allersværest, længere væk fra hjælpen.

Det mener Charlotte Vange Løvstad, lektor ved VIA og forsker i hjemløshed, skriver DR. Hun bakkes op af flere andre eksperter på området.

500 ud af landets 6.000 hjemløse i Danmark sover hver dag på gaden, og de bliver overset i den nye reform, mener hun.

- Gadesoverne, som er nogle af de allermest udsatte mennesker, bliver ladt i stikken, fordi de ikke ønsker at komme ind på et herberg, siger hun til DR.

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) er enig i, at reformen primært fokuserer på de hjemløse, der bor på herberg. Hun peger på at det er kommunernes ansvar at hjælpe hjemløse mennesker, uanset hvor de bor.

Knap halvdelen af alle hjemløse i Danmark bor i hovedstadsområdet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Københavns Politi efterlyser mand

Københavns Politi efterlyser Alvaro, der onsdag aften gik ukendt retning fra sin bopæl i Indre By i København.

Det skriver politiet på X.

Hvis du ser Alvaro, eller har kendskab til hans færden, kan du ringe til politiet på 114.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Politiet efterlyser Ole

Opdatering kl. 15.50

Ole er nu fundet i god behold. Politiet takker alle, der har delt deres opslag og hjulpet med at lede.

- Vi savner Ole, der i dag er gået fra et plejecenter på Bredebovej i Kgs. Lyngby, skriver Nordsjællands Politi på X.

- Ole har demens, og vi frygter, at han ikke kan finde hjem igen.

Ole er 175 centimeter høj, almindelig af bygning, har hvidt hår og fuldskæg og er formentlig iført sort mercedes kasket og sort vindjakke.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Tidligere cheftræner slutter sig til FCK

F.C. Københavns Kvindehold offentliggør torsdag på sin hjemmeside, at den 27-årige Freja Nielsen tiltræder som ny assistenttræner for kvinderne i 2025.

Klubben skriver, at Freja Nielsen, trods sin unge alder, allerede har sikret sig stor erfaring som tidligere cheftræner for Fremad Valby kvindeserie øst, talentchef for HB Køge pige ungdom samt assistenttræner for HB Køge U18. Ydermere skal Freja Nielsen i gang med tage sin træner A-licens efter nytår.

Kvindernes nuværende assistenttræner, Susanne Præst, får efter eget ønske en ny rolle som specifik- og individueltræner.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Harmonikasammenstød på motorvej

Foto: TV 2 Kosmopol

Et trafikuheld på E20 fra Køge mod Avedøre mellem afkørslerne Greve N og Ishøj betyder, at et spor er spærret.

Ifølge P4 Trafik er der tale om et harmonikasammenstød med flere biler involveret.

Uheldstedet ikke ikke sikret, men vejhjælp er på vej, skriver Vejdirektoratet.

Opdatering klokken 13.13: Redning er nu på stedet, og trafikken forventes at være normal ud på eftermiddagen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Person omkommet i brand i rækkehus

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Midt- og Vestsjællands Politi har fundet en person brændt inde i et rækkehus på Hårlev Bygade i Hårlev på Stevns.

Det skriver de på X.

Politiet arbejder på at identificere personen og er i dialog med de pårørende.

En beboer i naboejendommen er evakueret og uskadt. Myndighederne arbejder fortsat på stedet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Indbrudstyve slog til mere end 60 gange juledag

Foto: TV 2 Kosmopol

Mindst 61 personer er blevet udsat for indbrud juledag, viser de seneste tal fra Rigspolitiet.

Tallene dækker over antallet af indbrud, der er anmeldt til politiet, på dagen.

Samlet set er der blevet anmeldt 153 indbrud fra 23. december til og med 25. december. Det er 50 færre anmeldelser end året før i samme periode.

Den 25. december sidste år var den klare højdespringer i juleperioden, som sædvanligvis er indbrudstyvenes højsæson, da mange er væk fra deres hjem.

Juledag 2023 blev der anmeldt 105 indbrud, sammenlignet med de 61 anmeldte indbrud i år på samme dag.

Men det er dog for tidligt at glæde sig over faldet af anmeldte indbrud, lyder det fra Christian Berthelsen, der politiassistent og talsperson i Rigspolitiet.

- Folk kommer hjem fra juleferie i dag og i morgen, og der kan de jo risikere at finde ud af, at de har haft indbrud, og så vil tallet stige i forhold til anmeldelser, siger han.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google