Kokainen er blevet renere, og du troede måske, det var en god ting

Se også vores video nederst i artiklen 

- Nu vil jeg lige gøre rent efter mig selv, ellers har vi kokain over det hele.

Retskemiker Irene Breum Müller tørrer papir hen over bordet omkring den vægt, hvor hun netop har haft kokainpulver til vejning.

Vi besøger hende på Retskemisk Afdeling på Københavns Universitet, hvor hun skal gennemgå for os, hvordan man undersøger et stof som kokain.

Til at illustrere det har hun fundet to poser kokain frem til os. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Forskellige tests kan blandt andet afsløre stoffets indhold og renhed.

Og det er ganske interessant, fordi vi i årevis har kunnet læse overskrifter om den stigende renhed af kokain.

Senest i maj 2022 hvor Sundhedsstyrelsen offentliggjorde rapporten ’Narkotika på gadeplan, 2021’.

Men hvad indeholder pulveret så egentlig - altså udover det aktive stof kokain? Og hvorfor er renere kokain faktisk farligere kokain? 

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Kemikalierne afslører hemmelighed

Kokain stammer fra kokaplanten, og størstedelen af den kokain, der beslaglægges i EU, er groet i Columbia.

Efter høst og tørring skal bladene gennem en proces, hvor der tilsættes forskellige kemikalier, for eksempel svovlsyre, petroleum eller benzin.

Under vores besøg på Retskemisk Afdeling viser det sig, at opløsningsmidlerne faktisk kan spores hele vejen til de retskemiske afdelinger i Danmark.

Her kan de bruges i en analyse af, om eksempelvis to kokain-beslaglæggelser kan stamme fra samme produktion.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

- Der kigger vi efter solventerne, altså opløsningsmidlerne: Benzin eller andre mærkelige ting, fortæller retskemiker Irene Breum Müller.

- Normalt vil de forsvinde, når de fordamper, men der vil altid sidde noget tilbage i krystalgitteret, siger hun.

På den måde har hvert parti af kokain et unikt ”kemisk fingeraftryk”. Og den analyse kan ifølge Irene være interessant for politiets efterforskning:

- I nogle situationer har de måske fundet noget pulver gravet ned ét sted, og så finder de noget pulver på en person. Og så vil de gerne vide, om den person kan have haft adgang til det nedgravede pulver. De skal dog også vide mere, end om det passer sammen, for det kan jo være en tilfældighed, siger hun. 

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Udbredt tilsætningsstof gives normalt kun til dyr

Når Irene Breum Müller på Retskemisk Afdeling undersøger kokainprøverne, tilsætter hun træsprit, som opløser pulveret.

Bagefter kan der være bundfald tilbage i prøven, som ikke er opløst. Ifølge Irene kan det være nogle fyldstoffer, som er blandet i kokainen, eksempelvis sukker.

- Modermælkserstatning kan de vist også finde på at putte i, fortæller hun.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Normalt analyserer Retskemisk afdeling dog ikke bundfaldet. Det interessante finder de i selve væsken, for den kan nu undersøges for en lang række lægemidler og andre stoffer:

- I kokain kan der være koffein. Og der kan også være Levamisol, fortæller Irene Breum Müller, inden jeg bryder ind og spørger, hvad Levamisol er:

- Jamen, det er faktisk et ormemiddel, forklarer hun.

- Nu bliver det kun solgt til dyr. I gamle dage kunne man også købe det til mennesker, men det havde mange uheldige bivirkninger.

Levamisol er blevet forbudt til salg i Danmark, fordi det svækker immunforsvaret. Det fremgår af en rapport fra Sundhedsstyrelsen og de retskemiske afdelinger i 2022.

Heri fremgår det, at ormemidlet var det klart mest brugte tilsætningsmiddel i stikprøverne fra politiets kokainbeslaglæggelser i 2021 – og det booster muligvis kokainens effekt.

Andre eksempler på tilsætningsstoffer var Phenacetin, som er smertestillende lægemiddel, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende, og Procain, som er et lokalbedøvende lægemiddel.

Rottegift, der har floreret historier om, har de retskemiske afdelinger aldrig fundet i dansk beslaglagt narkotika, lyder det i rapporten. 

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Derfor er det ikke godt, at kokainen er blevet renere

Men hvis du tror, at renere kokain er bedre, så forholder det sig ifølge overlæge Dorte Palmqvist lige modsat:

- Renere betyder, at der er en større risiko ved at tage kokainen. Renere betyder, at du tager en større dosis, og dermed er der en større risiko for, at du kommer i en forgiftningssituation, siger hun til TV 2 Lorry.

Dorte Fris Palmqvist er tilknyttet Giftlinjen, som er Bispebjerg Hospitals landsdækkende telefonrådgivning, hvor de kommer i kontakt med nogle af dem, for hvem det går galt:

- De ringer typisk ind, når rusen er anderledes, end den plejer at være. Når de føler hjertebanken og brystsmerter. Eller veninden ringer, fordi personen er blevet voldsom, udadreagerende eller måske bevidsthedspåvirket, fortæller hun.

Kokain nedsætter hjernens og hjertets blodforsyning, og det kan være livstruende.

Faktisk gik det så galt for 544 personer i 2020, at de kom på hospitalet med en kokainforgiftning, viser tal fra Landspatientregistret.

En anden væsentlig pointe fra overlægen er, at selvom kokainen generelt er blevet renere, så svinger renheden stadig meget. Og den stigende renhed og en stor variation i renheden kan være en farlig kombination.

I de tidligere omtalte stikprøver varierede renheden på landsplan fra 14 til 90 procent. 

Den bane, du tager i dag, kan altså i princippet være seks gange renere, end den du tog sidst.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Og så skal man huske, at den opblandede kokain i øvrigt heller ikke er ufarlig, understreger Dorte Fris Palmqvist:

- Det er jo heller ikke rart at tage et rusmiddel, og i tilkøbet får du så effekten af andre lægemidler eller andre rusmidler. Så dermed er der også en risiko ved det.

Resultatet af ’vores’ prøve

Den kokain, Irene Breum Müller fra Retkemisk Afdeling fandt frem til vores besøg, viser sig at være hele 83 procent ren.

Og det er i den høje ende, for kokain som pulver kan aldrig indeholde 100 procent kokain, forklarer Irene.

Resten af indholdet kan stamme fra kokaplanten, opløsningsmidlerne og bundfaldet. Prøven indeholder faktisk ingen af de lægemidler og andre stoffer, der blev testet for.

Sidste år svarede cirka hver sjette dansker mellem 16 og 34 år, at de har prøvet at tage et eller flere af de andre illegale stoffer end hash – herunder altså kokain. 

Jeg spørger retskemikeren, hvad hun overordnet tænker om, at så mange mennesker prøver de stoffer, som hun undersøger til daglig. 

- Jeg tænker bare: Jeg ville nødig tage det, for man aner da ikke, hvad der er i, siger hun.

- Selvfølgelig er pusheren vel ikke interesseret i at nedlægge én. Men nej, jeg ville ikke tage det. Desuden lugter det heller ikke særlig godt.