Kommune har brugt 55 millioner på renovering af skimmelramt svømmehal
Det forholdsvis nye anlæg Bellahøj Svømmestadion er netop genåbnet efter at have været lukket i to år på grund af skimmelsvamp. Det har kostet kommunen mange millioner at få bugt med svampen.
Foto: Creative Commons
Bellahøj Svømmestadion har været et meget dyrt bekendtskab for skatteborgerne i Københavns Kommune.
Det kommunale idrætsanlæg i byens nordvestlige hjørne kostede svimlende 230 millioner kroner og var Danmarks hidtil dyreste svømmehal, da det blev bygget i 2009.
Og nu er en regning fra svømmehallen på yderligere 55,5 millioner kroner havnet i skødet på kommunen.
Uden at gøre et stort nummer ud af det er svømmestadionet netop genåbnet efter at have været lukket i over to år på grund af omfattende skimmelsvamp og andre fejl i den ellers ganske nye bygning, som krævede en større renovering.
En renovering, der altså er endt som en udgift, der i mange andre kommuner svarer til at bygge en helt ny svømmehal fra bunden.
Prisen på 55,5 millioner kroner for at renovere det blot 12 år gamle svømmestadion fremgår af et notat fra Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Regningen er samtidig en væsentlig overskridelse af den anslåede pris for renoveringen, som ellers lød på små 40 millioner kroner.
Det betyder, at det har kostet Københavns Kommune mere at rette op på skaderne i svømmehallen på toppen af Bellahøj, end kommunen poster i byggeriet af det helt nye Kampsportens Hus ikke så langt derfra.
"Røvsyge penge", der kunne være brugt på noget andet
Dermed nærmer prisskiltet på Bellahøj Svømmestadion sig nu 300 millioner kroner.
TV 2 Lorry ville gerne have spurgt overborgmester Lars Weiss (S), der som formand for Økonomiudvalget er meget hands on i forhold til pengekassen (i overført betydning, vel at mærke), hvordan han forholder sig til den store, kommunale udgift.
Han har dog ikke ønsket at udtale sig, og i stedet er partifællen Jonas Bjørn Jensen, der også er medlem af Økonomiudvalget, sendt i byen med en kommentar.
- Det er da røvsygt at skulle bruge så mange penge på det her. Det er vanvittigt ærgerligt. Det er ikke sådan, at vi aflyser noget andet på grund af det her, men det er klart, at hvis ikke vi skulle have lavet det her, så kunne vi have brugt pengene på andre idrætsfaciliteter, siger Jonas Bjørn Jensen (S) til TV 2 Lorry.
Han tilføjer desuden, at Københavns Kommune har forsøgt at holde svømmeanlæggets entreprenører økonomisk ansvarlige for fejlene, men uden held.
TV 2 Lorry ville også gerne have interviewet kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å), men hun er til Folkemøde på Bornholm og har derfor ikke mulighed for at udtale sig i sagen.
Til gengæld har Økonomiforvaltningen besvaret et spørgsmål om, hvad de gør for at forhindre, at svømmehaller rammes af lignende problemer og derfor må lukke ned.
Her skriver forvaltningen, at "kommunen lægger vægt på at beskrive og stille høje krav til funktion og drift i udbudsmaterialet" og går efter entreprenører med erfaring fra lignende opgaver. Men:
- Hvad angår eksisterende svømmehaller i Københavns Kommune er der meget forskellige erfaringer med byggeriets kvalitet, og det giver sig desværre udtryk i renoveringssager som disse.
Massiv mangel på svømmehaller i København
Netop svømmehaller og i en vis grad også andre idrætsfaciliteter er et temmelig ømt punkt i Københavns Kommune.
TV 2 Lorry har tidligere fortalt, at der er massiv mangel på idrætsfaciliteter i København og særligt svømmehaller. I Hovedstadens Svømmeklub, som er den største af sin slags i Danmark, er der aktuelt over 1.000 børn og unge på klubbens venteliste, fordi der ikke er svømmehaller og dermed banetider til klubberne.
Samtidig viser en rapport fra Idrættens Analyseinstitut, at København er den kommune i hele landet, hvor der er færrest idrætsfaciliteter som for eksempel svømmehaller, fodboldbaner og idrætshaller per indbygger.
Faktisk er der omtrent tre gange så mange indbyggere per idrætsfacilitet i hovedstadskommunen end gennemsnittet på landsplan. Det er stærkt bekymrende, mener Danmarks Idrætsforbund, DIF.
- Der er alvorligt behov for en kraftig opgradering af idrætsfaciliteterne i København, ellers frygter vi, at alt for mange børn og unge aldrig bliver en del af fællesskaberne i idræts- og foreningslivet. Og det vil være katastrofalt, har Niels Nygaard, formand for Danmarks Idrætsforbund, tidligere sagt til TV 2 Lorry.
I kølvandet på den nyhed annoncerede kulturminister Joy Mogensen (S), at Københavns Kommune får frigivet 800 millioner kroner fra det hidtidige anlægsloft, som de må bruge på at bygge idrætsfaciliteter.
I København er 45 procent af børn i alderen 0-18 år aktive i foreningslivet. På landsplan er det tal 74 procent.
Hvad koster en svømmehal?
Alt fra 20 millioner til 350 millioner er det korte svar.
Det lidt længere og mere nuancerede svar er, at det afhænger af byggeriet og det arkitektoniske ambitionsniveau, og hvor det skal bygges henne.
I København og på Frederiksberg er svømmehaller såvel som andre idrætsfaciliteter generelt dyrere at bygge, end i resten af landet. Det hænger blandt andet sammen med højere grundpriser. Men kommuner som Københavns lader også til oftest at bygge større og med fokus på andet og mere end blot en hal med et bassin i.
Derfor ser man, at nye svømmehaller ofte blive dyre. Eksempler er - udover Bellahøj Svømmestadion med tilhørende friluftsbad til 230 millioner kroner i 2009 - Valby Vandkulturhus fra 2012 til cirka 108 millioner eller det kommende vandkulturhus på Papirøen, der ventes at koste op mod 360 millioner kroner.
Uden for København gør andre kommuner det dog billigere. I Dragør indviede man i 2019 en svømmehal til 65 millioner kroner, mens nabokommunen Tårnby endte med at bruge hele 140 millioner kroner på en svømmehal, der blev indviet sidste år. Høje-Taastrup formåede at bygge en ny svømmehal i 2016 til 60 millioner.
Der er dog også eksempler på andre nye svømmehaller, hvor budgettet er løbet løbsk. I Roskilde er det kommende Roskilde Badet endt med at blive dobbelt så dyrt som ventet til en pris på svimlende 223 millioner kroner.
Frederikssund Kommune kunne heller ikke holde styr på økonomien ved den nye svømmehal, som endte med at koste 93 millioner kroner.
I Jylland er kommunerne dog gode til at bygge billigt, også når det gælder svømmehaller. Større byer som Herning og Aalborg har således inden for de seneste år fået nye og ganske store svømmehaller til henholdsvis 68 og 85 millioner kroner.
Endnu en svømmehal lukker
For at gøre ondt værre står Danmarks mest befolkede kommune med endnu en svømmehalsskandale.
For netop som Bellahøj Svømmestadion genåbner, lukker en anden svømmehal ned med en millionregning til følge.
I starten af marts kom det frem, at Danmarks ældste offentlige svømmehal, Øbro-Hallen på Østerbro, lukker til september og et år frem, fordi hallens natursten skal renoveres.
Den renovering løber op i små 20 millioner kommunale kroner.
- Svømmehaller er megakomplicerede byggerier. Og vi er jo opmærksomme på, at der mangler svømmehaller, og at det er et kæmpe problem, når nogle af dem må lukke ned. Derfor har vi også allerede tre svømmehalsprojekter på vej, siger Socialdemokratiets Jonas Bjørn Jensen med henvisning til det kommende vandkulturhus på Papirøen, svømmehallen i Ørestad samt en kommende af slagsen på Beauvaisgrunden på Ydre Østerbro.
Foto: Bellahøj Svømmestadion/Facebook
Medarbejdere blev syge
Bellahøj Svømmestadion lukkede først midlertidigt ned den 5. maj 2019 på grund af mistanke om sammenhæng mellem dårligt indeklima og sygdomssymptomer hos medarbejdere.
Det fik kommunen til at sætte gang i en undersøgelse af svømmestadionets tilstand, og her fandt man frem til flere alvorlige problemer. Blandt andet blev der konstateret skimmelvækst i gulvet samt råd i taget og murkronen.
I første omgang meddelte kommunen, at svømmehallen derfor ville være lukket i ni måneder. Men siden trak projektet ud, og de ni måneder endte altså med at blive til to år. Her skal det dog påpeges, at coronapandemien også bærer en del af ansvaret for, at svømmestadionet var lukket så længe.
Fundet af skimmelsvamp fik blandt andet kritik fra Dansk Svømmeunion, hvis landsholdssvømmere anvendte Bellahøj Svømmestadion som elitecenter. I stedet blev elitesvømmerne delt op i grupper og henvist til andre svømmehaller, blandt andet i Ballerup og Lyngby.
Det er faktisk ikke første gang, at Bellahøj Svømmestadion har voldt problemer for Københavns Kommune. Efter afleveringen af det dengang nybyggede anlæg i 2009 blev der konstateret en række udførelsesfejl ved bygningen. Nogle af dem blev udbedret af entreprenøren, men som bygherre endte Københavns Kommune med at skulle tage hånd om udfordringerne og i sidste ende ekstraregningen for disse.
Dyreste svømmehal – men endnu dyrere af slagsen undervejs
Mens Bellahøj Svømmestadion sidder på tronen som Danmarks dyreste svømmehal, bliver den dog overgået af en anden af slagsen i København inden for de kommende år.
Det kommende Vandkulturhuset på Papirøen, som efter planen skal stå klar i efteråret 2023, har således et budget på hele 360 millioner.
Nordeafonden står dog for langt den største post i finansieringen af den kommende svømmehal.
