Oversigt

Seneste nyt

Mand eftersøgt for voldtægt anholdt i lufthavnen

En 58-årig mand er lørdag aften 23.27 blevet anholdt i Københavns Lufthavn.

Han var eftersøgt i forbindelse med en voldtægt. 

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnciksen til TV 2. 

Politiet i lufthavnen blev opmærksomme på hans identitet, da manden, der er dansk statsborger, forsøgte at rejse ud af landet. Sagen, han er efterlyst i, skulle være fra 2021. 

Den 58-årige mand fremstilles i grundlovsforhør søndag formiddag.