Oversigt

Seneste nyt

Mand svært tilskadekommen efter højresvingsulykke i København

En mand er tirsdag aften svært tilskadekommen efter en højresvingsulykke i krydset mellem Stefansgade og Borups Allé i København.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Dyre Sønnicksen.

- Vi ved ikke, om han er cyklist, gående eller kommer på løbehjul.

- Da han er svært tilskadekommen, har vi tilkaldt en bilinspektør, der skal undersøge påkørselsstedet, siger vagtchefen.

Borups Allé er spærret i begge retninger mellem Lundtoftegade og Skotterupgade. Politiet regner med, at vejen vil være spærret et godt stykke tid endnu, mens bilinspektøren undersøger stedet, og politiet taler med vidner.

Spærringen har givet lidt ekstra trafik i området omkring ulykkesstedet. Ingen er blevet anholdt i forbindelse medpåkørslen. Politiet fik anmeldelsen 17.25.