Martins forslag møder stor støtte: "Vi kan forhindre drab"
Der findes et efterforskningsværktøj, som kan redde liv. Det kan nemlig sikre, at gerningsmænd bliver fanget hurtigere, men dansk politi må ikke bruge det. Det vil Martin Enggaard lave om på med sit borgerforslag.
Foto: Meha Karimi
x
På arbejde er Martin Wittrup Enggaard efterforsker og fagkoordinator i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet i Københavns Politi.
I privaten er han en frustreret borger.
Han ved nemlig, at der findes et efterforskningsredskab, som kan hjælpe politiet til at opklare drabs- og voldtægtssager hurtigere, men dansk politi må ikke bruge redskabet.
Det er næsten 1.000 om dagen, der har været inde og give deres støtte.
Derfor har Martin Enggaard stillet et borgerforslag. Han vil have ændret lovgivningen, så politiet kan tage redskabet i brug.
Og mange synes tydeligvis, at han har fået en god idé.
- Borgerforslaget er rundet 20.000 støtter. Det er overvældende. Det er næsten 1.000 om dagen, der har været inde og give deres støtte. Jeg er ydmyg over støtten, men samtidig er jeg ikke overrasket, siger Martin Enggaard.
Foto: Meha Karimi
I skrivende stund har borgerforslaget fået 21.105 underskrifter siden starten den 20. juni 2022. Forslaget skal have 50.000 stemmer, hvis det skal blive taget op i Folketinget.
Og det er et mål, der skal nås, mener Martin Enggaard.
- Der kommer desværre drab og voldtægter i fremtiden. Det er min vurdering, at vi kan opklare sager tidligere, end vi har været i stand til i dag med redskabet. Vi kommer til at opklare både gamle sager og nye sager. Det vil kun blive mere og mere relevant i fremtiden, forklarer han og tilføjer med selvsikkerhed:
- Jeg havde aldrig startet det, hvis ikke jeg troede på, at vi ville klare det. Det ville ligne mig dårligt, hvis ikke det her lykkes. Jeg har en indre ild, og jeg har en stærk tro på, at vi når målet.
Slægtsforskning er en kæmpe milepæl
Det er redskabet genetisk slægtsforskning, som Martin Enggaard gerne vil komme ned i politiets værktøjskasse.
- Jeg sidder med en faglig frustration. Jeg har arbejdet med de her alvorlige sager i mange år. Jeg sidder med ofre i voldtægtssager, og for dem betyder det meget at få opklaret sagerne. Jeg er ikke naiv. Jeg ved godt, at vi ikke heler folks ar eller bringer de døde tilbage ved at opklare sagen, men vi kan bringe noget retfærdighed, siger Martin Enggaard, og han understreger, at både borgerforslaget og hans udtalelser er udtryk for hans personlige holdning.
Han mener sågar, at gerningsmænd som for eksempel Amagermanden kunne være blevet opdaget langt før.
- Den sag kunne vi have bremset langt tidligere. Vi kunne have hindret, at mange blev slået ihjel, hvis vi kunne have brugt genetisk slægtsforskning, siger han.
Vi kunne have hindret, at mange blev slået ihjel.
Ligesom fingeraftryk, forbryderfotografier, retsmedicin, undersøgelser af gerningssteder og dna, kan slægtsforskning nemlig være den afgørende brik, der skal til for at løse mysteriet og fælde gerningsmanden.
- Slægtsforskning er en kæmpe milepæl rent kriminalteknisk – ligesom fingeraftrykket, så det er frustrerende, at vi ikke må benytte den, siger Martin Enggaard.
Efterforskningsredskaber kan bruges præventivt
Det er fire år siden, at slægtsforskning blev offentligt kendt som efterforskningsredskab, men ifølge Rigspolitiet er der juridiske aspekter, der skal afklares, inden værktøjet kan tages i brug.
- Selv med den nuværende lovgivning ville vi godt kunne bruge slægtsforskning, men jeg tror, det er bedre, at vi får ændret lovgivningen, så rammerne er på plads, og der er taget stilling til, hvordan man må bruge det, siger Martin Enggaard.
vi kan bruge redskabet til at opklare forbrydelsen hurtigere og fange gerningsmanden.
Han tør godt garantere, at politiet kan opklare ældre og fremtidige drabssager med genetisk slægtsforskning som hovednøglen.
Og han tror, at metoden vil redde liv.
- Jeg er ret overbevist om, at vi kan forhindre drab og voldtægter. Både fordi at vi kan bruge redskabet til at opklare forbrydelsen hurtigere og fange gerningsmanden, og fordi redskabet fungerer præventivt. Når folk ved, at politiet har efterforskningsværktøjer, der gør det svært at slippe godt fra sine ugerninger, så vil det måske forhindre nogle i overhovedet at begå forbrydelsen, forklarer Martin Enggaard.
Foto: Meha Karimi
Hvad er slægtsforskning?
Nu kan det godt gå hen og blive en smule teknisk, men lad os dykke lidt ned i, hvad slægtsforskning indebærer:
Hvis politiet har en dna-profil fra gerningspersonen, som ikke kan identificeres via politiets traditionelle dna-register, kan man med en slægtssøgning få et bud på en række slægtninge til vedkommende.
Herfra kan man udarbejde et stamtræ med hjælp fra kirkebøger, personregistre og lignende. På et tidspunkt vil man ramme de fælles forfædre, som også vil være forfædre til gerningspersonen. Arbejdet består herefter i at udfylde stamtræet fra de fælles forfædre og frem til nutiden.
Denne beregning vil fortsat være den retsgyldige dna-sammenligning, som vi kender fra i dag, og kan som altid ikke stå alene, men har brug for at blive bakket op af andre beviser i sagen, for at mistanken er stærk nok til en tiltale.
Den genetiske slægtsforskning skal aldrig bruges som bevis i retten. Den skal ses som en efterforskningsmetode, der leder politiet på rette vej – men ikke fælder dom.
Hvornår skal slægtsforskning bruges?
Martin Enggaard ønsker ikke, at slægtsforskning skal kunne bruges når som helst. Derfor fremhæver borgerforslaget en række krav, som skal være opfyldt:
- Politiet skal dokumentere, at det uidentificerede dna med begrundet mistanke stammer fra gerningspersonen.
- Genetisk slægtsforskning må kun bruges i helt særlige sager. Herunder drab, voldtægt, terror og identificering af lig og jordiske rester.
- Alle andre eksisterende og tilgængelige dna-muligheder skal være udtømt.
Det er ikke letsindigt, at Martin Enggaard stiller borgerforslaget. Der ligger mange timers arbejde bag.
- Jeg har brugt år på at sætte mig ind i det. Også de bekymringer, der er og de etiske dilemmaer, og jeg har stadig til gode at møde nogle bekymringer, som vi ikke har tænkt ind i vores borgerforslag, siger han.
Gode erfaringer i Sverige og USA
Genetisk slægtsforskning er blevet brugt i USA i årevis, hvor over 400 sager er løst med den metode, og svensk politi beviste i 2018, at metoden virker i en skandinavisk sag. De opklarede et 16 år gammelt dobbeltdrab ved brug af genetisk slægtsforskning – og det tog dem kun fem uger.
Vi står i en unik situation i forhold til at bruge det værktøj.
I Danmark har vi særligt gode forudsætninger for at bruge metoden, da vi ligesom Sverige har detaljerede kirkebøger, der i mange tilfælde endda er digitaliseret.
- Danmark og Sverige er de lande i verden, hvor det giver mest mening at bruge slægtsforskning. Vi står i en unik situation i forhold til at bruge det værktøj. USA har opklaret over 400 sager med slægtsforskning, og de har slet ikke lige så gode forudsætninger, som vi har. Og det viser, hvor effektivt det kan være, siger Martin Enggaard.
Foto: Meha Karimi
Erfaringer fra USA viser, at mange af de ældre uopklarede drab er begået af gerningspersoner, som ikke ellers har begået nævneværdig anden kriminalitet, og som derfor ikke er i politiets naturlige søgelys.
Den amerikanske kriminaltekniker, Paul Holes, som var en af efterforskerne bag opklaringen af en sag, hvor en mand begik 13 drab og omkring 50 voldtægter, har udtalt, at der ikke var nogen chance for, at de havde fanget gerningspersonen uden genetisk slægtsforskning. Det står der i borgerforslaget.
Men det er altså danskerne, som afgør om forslaget skal stilles i Folketinget, og hvis den tid kommer, så håber Martin Enggaard på en positiv respons fra politikerne.
- Jeg har allerede talt med nogle politikere, som gerne vil tale sagen, så nu skal vi bare have de sidste underskrifter i hus, afslutter han.
Der kan skrives under på borgerforslaget helt frem til den 17. december 2022, og du kan læse mere om det her.
