På otte ud af de seneste 50 dage har helt unge været involveret i knivstikkeri
Københavns Politi vurderer, at en såkaldt flertalsmisforståelse kan føre til, at flere unge går eller begynder at gå med kniv.
Foto: Presse-fotos.dk
Siden midten af oktober har teenagere minimum otte gange været involveret i et knivoverfald i København eller på Frederiksberg.
Det viser en optælling, som TV 2 Kosmopol har foretaget.
Men selvom tallene kan virke voldsomme, så er der ifølge Københavns Politi ikke tale om en stigende udvikling.
- Det er altid bekymrende, når unge mennesker går med kniv, det er der slet ingen tvivl om. Knive skal ligge hjemme i køkkenskuffen og bruges i køkkenet, de skal ikke med på gaden og slet ikke ud i nattelivet, siger Tommy Laursen, der er politiinspektør ved Københavns Politi, til TV 2 Kosmopol og tilføjer:
- Når det så er sagt, så er den talmæssige udvikling i vores regi på niveau med 2020, 2021, 2022 og 2023. Dem, som indgår i det her, det er få unge med en meget høj risikoadfærd.
Hvorfor tror du, at der er så mange knivstikkeriet lige netop nu?
- Det er få unge med en høj risikoadfærd. Nogle af dem kan måske stå bag flere af de her episoder.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Oversigt: Teenagere involveret i knivoverfald
Der har de seneste måneder været en række knivstikkerier i hovedstaden, hvor teenagere har været involveret. Her er dem, som TV 2 Kosmopol kender til:
28/11: 17-årig stukket med kniv i Brønshøj.
26/11: 15-årig stukket ned foran Frederiksberg Centret på Frederiksberg.
4/11: 18-årig stak sin storebror ned på Øresundsvej på Amager.
29/10: 18-årig stukket ned ved Lergravsparken på Amager.
28/10: 15-årig stukket ned på Strøget i København.
18/10: 15-årig stukket ned på Saltværksvej på Amager.
15/10: 16-årig stukket ned på Amagerbrogade på Amager.
12/10: 15-årig stukket ned på Nørrebro Station i København.
Kilde: TV 2 Kosmopol.
Ifølge Københavns Politi vurderer man også, at en såkaldt flertalsmisforståelse kan føre til, at flere unge går eller begynder at gå med kniv.
- Det går i alt sin enkelthed ud på, at nogle tror, at mange går med kniv, selvom det ikke nødvendigvis er tilfælde. Men bare det, at de tror det, gør, at de bliver mere opmærksomme og tager en kniv med for at være på den sikre side, uddyber Tommy Laursen.
Den vurdering kan Hakan Kalkan, der er adjunkt på Roskilde Universitet og har lavet ni års feltarbejde i gadelivet på Nørrebro, nikke genkendende til.
I forbindelse med gadearbejdet observerede han, at det ikke var udbredt blandt unge at gå med kniv, men at mange unge havde en kniv liggende derhjemme.
- Som begrundelse fik jeg at vide, at man havde kniv for hovedsageligt at kunne forsvare sig selv eller for at intimidere andre, siger han til TV 2 Kosmopol og uddyber:
- Hvis de unge brugte kniven, så var det i tilfælde af konflikter. Hvis slåskampe eller vold eskalerede, så blev kniven anvendt.
Gruppen af patienter, der indbringes med knivstik generelt, er yngre
Flere yngre mænd blandt knivofre
På Traumecentret på Rigshospitalet har man de seneste år ikke oplevet en stigning i antallet af patienter, der kommer ind med stikskader.
Der fortæller Søren Steemann Rudolph, der er overlæge og traumeleder på Rigshospitalets traumecenter, til TV 2 Kosmopol.
Han forklarer dog, at det oftere er den yngre og mandlige del af befolkningen, der kommer ind med knivstik.
- Gruppen af patienter, der indbringes med knivstik generelt, er yngre og der er flere mænd sammenlignet med den samlede gruppe af patienter, der indbringes med andre typer traumer, uddyber han.
Millimeter kan afgøre liv eller død
Når en patient er blevet ramt med kniv, kan det være millimeter, der afgør, hvor store skaderne er.
Derfor er det for Søren Steemann Rudolph og hans kollegaer vigtigt, at de hurtigst muligt får et overblik over skaderne. Det arbejde begynder allerede, når de modtager det såkaldte traumekald fra et skadessted.
- Både hvor på kroppen, offeret er ramt, og vedkommenets tilstand giver et indblik i alvorsgraden.
- Det er som udgangspunkt mere alvorligt at blive stukket i torsoen eller halsen end i et arm eller et ben. Det vil oftere kræve en akut operation. Det er dog ikke ufarligt at blive stukket i benene, men antagelsen er, at det er mindre alvorligt, uddyber Søren Steemann Rudolph.
På Rigshospitalets traumeafdeling opereres omkring 40 procent af de patienter, som indbringes med knivstik, akut. Cirka to procent af patienter, som indbringes med knivstik, dør som følge af deres skader.
Sidste nævnte var blandt andet tilfældet tidligere på året, hvor to unge drenge mistede livet efter et knivoverfald i Taastrup.
Det er dog ikke kun de synlige skader, som man holder øje med på Rigshospitalets traumecenter.
Andre skader - der ikke nødvendigvis er synlige - kan nemlig også vise sig at være fatale.
- Nogle skader udvikler sig langsommere, eksempelvis en tarm kan det på sigt give livstruende infektion, uddyber Søren Steemann Rudolph.
