Det fortæller Martin Kjærsgaard, som er operationschef hos Hovedstadens Beredskab.
De er sat containere op foran stilladset for at sikre, at det ikke vælter ud over Børsgade.
Det gør til gengæld, at stilladset står i spænd ind over bygningen, forklarer Martin Kjærsgaard, og risikerer at falde ned over bygningen.
- Når man begynder at fjerne nogle ting, som er lavet af metal, og som er forvredne, og som står og læner op ad hinanden, kan det give nogen forvridninger.
- Men det tager vi højde for ved at sikre, at der er sikkerhedsafstand. Og de maskiner, som skal klippe, gør det efter kyndig vejledning fra nogle personer, som ved, hvad de har med at gøre.