Oversigt

Seneste nyt

Nu får Danmark nyt våben mod fremtidens udfordringer

Onsdag lanceres en af verdens kraftigste AI-supercomputere i den danske hovedstad.

Det skriver Dansk Industri i en pressemeddelelse.

Gefion, som den nye supercomputer hedder, skal være med til at hjælpe dansk forsknings- og erhvervsliv i mål med fremtidens udfordringer. 

- Med supercomputeren kan vi tage et syvmile skridt frem mod at udvikle de løsninger vi skal bruge i kampen for f.eks. et bedre klima og til bedre behandling af alvorlige sygdomme. Og det kan kun lade sig gøre med så kraftig en kapacitet, siger Lars Sandahl, der er adm. direktør i Dansk Industri. 

Men på samme måde som med en god gammeldags lommeregner, så skal der tænkes over,  hvad der puttes i maskinen, hvis man skal have det bedst mulige resultat ud. 

- Vi skal i dansk erhvervsliv skal op på dupperne for at få gavn af supercomputeren. Det bliver helt afgørende for vores virksomheders konkurrenceevne at de kommer til at udnytte det fulde potentiale af en af verdens kraftigste AI-supercomputere, siger Lars Sandahl Sørensen.