TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Nu tager sager om omstridte stilladsreklamer ny drejning

Københavns Kommune har vedtaget regler, der begrænser størrelsen på de reklamer, der sættes op på stilladser rundt om i byen. Men det har været mere end almindeligt svært at få reklamebranchen til at efterleve reglerne - og nu har et af de store mediebureauer stævnet Københavns Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Selv om reklamen her sammen med Børsen led en krank skæbne, fik den på grund af branden langt mere eksponering end normalt, Dagen før havde Københavns Kommune erklæret den ulovlig, da der ikke var søgt tilladelse til den. Reklamen var opsat af mediebureauet Eye Media.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Vi kender dem fra store dele af byen - stilladsreklamerne.

Når en bygning skal renoveres, bliver der som regel sat et stillads op omkring den, så håndværkerne kan arbejde. Og uden på stilladset sættes der så en eller flere reklamer, der nogle gange er lige så store som den bygning, de dækker.

Men det bryder et flertal af politikerne på Københavns Rådhus sig ikke om, og der er derfor - og over flere omgange - vedtaget regler, som skal begrænse reklamerne.

Reklamernes størrelse - og kommunens regler - har ført til adskillige politianmeldelser. 

Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning oplyser til TV 2 Kosmopol, at der per 5. september i år var indgivet 35 politianmeldelser om ulovligt ophængte stilladsreklamer i hovedstaden i år.

Antallet af anmeldelser eksploderer

Da TV 2 Kosmopol spurgte til antallet af anmeldelser af ulovlig reklamer i slutningen af marts i år, lød svaret, at der var indgivet syv anmeldelser i 2024. 

Dermed er der på kun godt fem måneder registeret og anmeldt yderligere 28 sager.

Københavns Politi bekræfter over for TV 2 Kosmopol, at de har modtaget anmeldelserne af sagerne - og at de er under behandling - det vil sige vurdering.

Det kan tage op til to år at få de første retssager igennem systemet. Men allerede i marts afviste et socialdemokratisk medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Marcus Vesterager, at kommunens regler var spildte kræfter, når de ikke efterleves af reklamebranchen.

- Nej, jeg synes, at det giver god mening, fordi det er den vej, vi ønsker at gå med byen, hvor store reklamer skal fylde mindre. Vi kan desværre aldrig gardere os mod, at der er nogle, som ikke ønsker at følge de regler, vi vedtager. Men derfor bliver vi stadigvæk nødt til at vedtage dem, sagde han. 

Vi mener, at kommunen har inddraget usaglige hensyn og overtrådt gældende forvaltningsretlige principper

— René Wolder, direktør Eye Media

Bureau stævner kommunen

Nu har de stadigt strammere regler så ført til en stævning. 

Det er mediebureaet Eye Media, der har stævnet Københavns Kommune. Virksomheden er ikke videre meddelsom om sagen, men skriver  dog til TV 2 Kosmopol i en kortfattet svar:

"Eye Media kan bekræfte, at der verserer en aktuel tvist med Københavns Kommune vedrørende en konkret afgørelse i relation til en afsluttet stilladsreklameplacering omkring formatets størrelse," skriver direktør René Wolder og tilføjer:

"Vi mener, at kommunen har inddraget usaglige hensyn og overtrådt gældende forvaltningsretlige principper i forbindelse med en afgørelse om formatets størrelse."

Det har ikke været muligt at få en kommentar til stævningens indhold fra Teknik- og Miljøborgmester, Line Barfod (EL).

De gældende regler i Københavns Kommune lægger en begrænsning på størrelsen af stilladsreklamer. Reglerne indebærer, at en stilladsreklame ikke må fylde mere end 40 procent af stilladsets facadeareal.

Og samtidig forlanges det, at stilladset - der hvor der ikke er reklame - enten ikke er dækket af, så man kan se bygningen bagved - eller at stilladset forsynes med en fotostat af bygningen.

Og så skal man søge om tilladelse.

Nu strammes reglerne yderligere

Nu er der så nye regler på vej.

Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation vedtog i juni måned yderligere begrænsninger, som skal træde i kraft ved årsskiftet.

De indebærer blandt andet, at der etableres reklamefrie zoner i områder med  "særlig værdifuld kulturel værdi, som bruges til ophold, og hvor det historiske København kan opleves".

Dermed er der forbud mod stilladsreklamer på Slotsholmen, Amagertorv, Højbro Plads, Gråbrødre Torv, Kongens Nytorv, Nyhavn, Nytorv, Gammeltorv og langs Christianshavns Kanal.

Og hernæst begrænser kommunen reklamernes størrelse. Nu er det ikke længere 40 procent af stilladset - men et bestemt areal, der må bruges.

I "særlige kulturmiljøer" må reklamerne have en størrelse på mellem 60 og 120 kvadratmeter - afhængigt af det konkrete byrum. 

Andre steder i byen - "uden for de særlige kulturmiljøer" må reklamerne være op til 250 kvadratmeter store og på indfaldsveje til hovedstaden kan man gå op i 350 m2.

Fra nytår kommer der i København endnu strammere regler for, hvor store stilladsreklamer må være - og hvor i byen de må sidde.
Foto: Privatfoto

Endelig skal mediebureauerne, der sælger reklamepladsen, betale afgifter til kommunen. Og den afgift fandt Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod helt rimelig, da aftalen blev præsenteret.  

- Lige nu er vores byrum det vilde vesten. Grunden til, at så mange ønsker at hænge bannere op på stilladserne er jo, at det er en rigtig god forretning, sagde hun.

De nye regler er stemt igennem af et flertal, som består af Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Alternativet.

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Andelsforeninger mister indtægtsmulighed 

Venstre undlod at stemme - mens Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative stemte imod.

- Vi synes, at det er ærgerligt, at forslaget ikke kunne gøres blødere. Mange andelsforeninger får for eksempel et godt bidrag til et nyt tag, hvis de kan sætte en stilladsreklame op. Det under vi dem gerne. Og generelt er det en massiv indskrænkelse af de gældende regler - både i forhold til størrelser og til hvor man kan sætte reklamerne op, lyder det fra politisk ordfører Morten Melchiors.

Foto: Katrine Angel/TV 2 Kosmopol
Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Deres datter døde på sin jordomrejse - nu roser de deres hjemby

Roskilde Domkirk
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forældrene til den unge danske kvinde, der tilbage i november døde under et ophold i det sydøstasiatiske land Laos, sender nu en stor tak til hele deres hjemby.

Det skriver Sjællandske medier.

De har nemlig mødt en overraskende stor grad af støtte og sympati fra borgerne i Roskilde, hvor de bor.

- Jeg er bare taknemmelig for at bo i verdens største lille by. Det er virkelig overvældende så mange, som har tænkt på os, krammet os, sendt blomster, kort, beskeder. Det havde jeg virkelig ikke ventet. Men det siger måske også noget om, hvem Anne Sofie var, fortæller hendes far Didier Coyman til Sjællandske Nyheder.

deres datter, Anne-Sofie Ørkild Coyman, blev erklæret død den 13. november - formentlig af metanolforgiftning.

Hun blev begravet fra Roskilde Domkirke den 7. december.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

34-årig anholdt efter politijagt i Københavns gader

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En 34-årig mand er blevet anholdt efter en 14 minutter lang biljagt i København.

Det oplyser Jonathan Wald, central vagtleder hos Københavns Politi til TV 2.

Politiet eftersatte den 34-årige, da han ikke ville stoppe ved Langebro.

Det lykkedes klokken 14.26 lørdag politiet at stoppe manden på Danneskiold-Samsøes Allé ved Holmen. H

an vil blive sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven og muligvis også af straffeloven. Det er endnu ikke afgjort, om han vil blive krævet fængslet ved et grundlovsforhør.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Færre afviste asylansøgere venter på at komme hjem

Der er rekordfå afviste asylansøgere i udsendelsesposition.

Det skriver Udlændinge og Integrationsministeriet lørdag i en pressemeddelelse.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) skyldes det blandt andet oprettelsen af Hjemrejsestyrelsen i 2020.

Hjemrejsestyrelsen har ansvaret for, at afviste asylansøgere udrejser fra Danmark.

I dag er der omkring 330 afviste asylansøgere i udsendelsesposition. I 2020 var tallet 1155.

- Det er en kæmpe succes, at vi i Danmark er lykkedes med at få tallet bragt så langt ned, siger Kaare Dybvad Bek i pressemeddelelsen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Fem dræbt i Tyskland: Politiet har fokus på julemarkeder i København

Det var med denne bil, den formodet gerningsmand dræbte fire personer fredag aften.
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter et formodet angreb på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag lyder det fra Københavns Politi, at man til alle tider har operationelt fokus på steder med mange mennesker.

- Julemarkeder har vi også haft fokus på, og det fokus er ikke blevet mindre efter i går, siger vagtchef Henrik Stormer lørdag formiddag til Ritzau.

Politiet ønsker ikke at gå i detaljer med indsatsen eller at svare på, om patruljeringen er øget som følge af udviklingen i Tyskland.

Fredag aften omkring kl. 19 kørte en mørk BMW igennem et julemarked i Magdeburg i Tyskland. Bilen nåede at dræbe fem personer og såre cirka 200, det skriver den tyske avis Bild lørdagen morgen.

Efterfølgende anholdte politiet føreren af bilen.

Denne artikel er opdateret kl. 13:07. Tidligere fremgik det, at kun fire personer var dræbt og 68 personer såret. Dette tal er nu steget og opdateret.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Hotel efterlyser ikonisk knop

Foto: BWH Hotels

Hotel Astoria midt i København efterlyser sin noget nær ikoniske flagstangsknop. Den er nemlig forsvundet.

Man har umiddelbart en formodning om, at det er en gæst, der har set sig lun på den skinnende knop.

- Vores flagstangsknop har været en del af hotellets identitet, og vi håber, at vores gæster kan hjælpe os med at bringe den tilbage, siger Oliver Strandvig Holm, Hotel Manager på Hotel Astoria i en pressemeddelelse.

- Vi elsker, hvordan vores gæster værdsætter den atmosfære, vi har skabt på Hotel Astoria. Men gennem årene har nogle måske følt sig lidt for meget hjemme, så de har valgt at tage en del af Astoria med sig hjem, fortæller Oliver Strandvig Holm.

Derfor efterlyser hotellet nu sin savnede flagstangsknop.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

PET efter blodig hændelse: Undersøger om det kan få betydning for Danmark

Julemarked, Tyskland, Magdeburg
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

Politiets Efterretningstjeneste oplyser efter den blodige hændelse i Magdeburg i Tyskland, at man følger situationen i nøje, og at man er i kontakt med tyske og europæiske partnere og forsøger at vurdere eventuelle afledte betydninger for Danmark.

- PET følger situationen i Tyskland nøje, og vi er i kontakt med vores tyske og europæiske partnere, herunder med henblik på både at støtte de tyske myndigheder og på at vurdere eventuelle afledte betydninger for Danmark, hedder det i udtalelsen.

Her står også, at PET løbende kommer med anbefalinger til politikredsene:

- PET har som altid i den forbindelse sammen med det øvrige politi en skærpet opmærksomhed på offentlige steder, hvor mange mennesker er forsamlet, står der.

Fire personer har mistet livet ved det formodet angreb i Tyskland og mere end 68 mennesker er blevet såret.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google