Oplev naturen: Find dyrene i Botanisk Have

Selvom man ikke skulle tro det, så gemmer der sig faktisk et utal af spændende dyr og planter midt i byens parker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Dagpåfugleøje, troldflagermus og vandsalamander. Der gemmer sig utroligt mange dyr i Botanisk have. Her har Martin Keller fået fat i en snog.

Bare et stenkast fra et af byens travleste steder, findes der et væld af vilde dyr. 

200 meter fra Nørreport station ligger Botanisk Have nemlig, der i over 150 år har været hjem for sjældne dyr og planter fra hele verden.

Det er lidt ligesom en charterferie midt i byen.

— Martin Keller, naturformidler.

Derfor har naturformidler Martin Keller inviteret TV 2 Lorrys reporter Morten Raarup med på rundtur i Botanisk Have for at lære mere om de spændende og sjældne dyr, der gemmer sig midt inde i byen.

Hvis I har lyst til at se, hvilke planter og dyr, Martin Keller finder i Botanisk Have, og hvordan man laver en smagstest, hvor man ikke må bruge næsen, så kan I se det i videoen foroven

Landets største slange bor i Botanisk Have

Udover turister og blomsterentusiaster, så er der faktisk også en anden gæst i Botanisk Have, der efterhånden har været der længe. I parken kan man nemlig være heldig at møde en af landets eneste slangearter - snogen.

Flere mener, at der er tale om en bestand, der blev fanget i parken, i takt med at København udvidede sig og voksede rundt om Botanisk Have. Og selvom den en til to meter lange slange, kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange, så er snogen et ret fantastisk dyr.

Gennem en smagstest, kan man demonstrere, hvor meget næsen betyder for smagssansen. Selvom mennesker ikke kan bruge den til at finde vej, som snogen, så spiller vores lugtesans også en vigtig rolle i kommunikation og kærlighed.

Når snogen jager bruger den nemlig ikke sine øjne, men hovedsageligt sin tunge til at lugte sig frem til sit bytte. Snogens tvedelte tunge gør, at den kan "mærke" om duftmolekyler kommer fra højre eller venstre side. 

Efter at have fanget duftmolekyler på tungen, fører slangen sin tunge ind i et sanseorgan, der kaldes det vomeronasale organ. Organet findes i mange dyr, inklusiv nogle mennesker, selvom det er usikkert, om mennesker bruger det. Når slangens vomeronasale organ kommer i kontakt med tungen, begynder dens hjerne at tolke, hvor byttedyret gemmer sig.

Test dig selv - kan du smage uden din næse?

Selvom vi mennesker ikke lugter på præcis samme måde som snogen, så er lugtesansen stadigvæk et meget vigtigt overlevelsesredskab for mennesker. Gennem lugtesansen kan mennesker f.eks. lugte om mad er rådden eller dårlig.

Og selvom de fleste af os tænker på vores tunger, når vi snakker om at smage mad, så spiller næsen faktisk også en meget stor rolle i smagssansen.

Det kan man prøve selv ved at opstille en lille smagstest.


Lav din egen smagstest

Når man skal lave sin egen smagstest, skal man udvælge en række ting, der smager stærkt af de fem forskellige smage. Derefter kan man prøve at smage på tingene, imens man holder sig for næsen. Undervejs i smagningen kan man prøve at fjerne fingrene fra næsen og opleve, hvordan smagen ændrer sig eller bliver stærkere.

Det skal du bruge

Noget surt (f.eks. citronsaft eller eddike)

Noget sødt (f.eks. sukker eller frugt)

Noget stærkt (Ingefær, chili eller peberkorn)

Noget bittert (f.eks. rucola eller citrusfrugtskræl)

Noget umami (F.eks. kød, svampe eller tang)


Sådan gør du:

Det er sjovest, hvis dem som prøver smagstesten ikke ved, hvad det er, de smager og skal prøve at gætte, hvad det er, inden de åbner for næsen. Det kan nemlig være rigtigt svært at smage, selvom det er stærkt.

Derfor kan man med fordel få dem, der skal smage, til at lukke øjnene, inden de får maden.

Derefter kan man skrive ned, om de gættede rigtigt eller ej, og hvem der var bedst til at smage sig frem uden næse. Man kan også prøve at være opmærksom på, hvor smagene ligger på tungene. De forskellige smage ligger nemlig hovedsageligt på forskellige områder på tungen.


Lugtesansen spiller måske også en vigtig rolle andre steder end med mad. Flere undersøgelser har nemlig vist, at ens lugtesans stimulerer ens hukommelse mere end visuelle sanser. Årsagen til dette er måske, fordi den del af hjernen, der behandler lugtesansen ligger tæt på de dele af hjernen, der behandler hukommelse og følelser. 

Derudover har flere studier også vist, at ens lugtesans og de lugte, man udsender, spiller en stor rolle i tiltrækning og kemi imellem mennesker.

Snogen jager tit langs vandhuller og søer. Dens yndlingsbyttedyr er nemlig frøer, vandsalamandre og små fisk. Men flere af byttedyrene er faktisk for store til, at snogen kan sluge dem hele. 

For at spise dem, så glider snogen i stedet sin kæbe af led ved hjælp af et hormonstof, der også udvider snogens hals. Inde i snogens mund sidder mange små modhagertænder, der kan holde de glatte frøer og fisk fast, imens snogen spiser dem.

Snogens karakteristiske sorte farve og gule nakkepletter gør det let at skelne imellem den og den eneste anden slangeart, som også findes i Danmark - nemlig hugormen. Hugormen er grålig eller brunlig, og hannerne har et sort zigzaglignende mønster, der løber langs hele kroppen. 

Derudover har hugormen lodrette pupiller og et mere markeret hovede end snogen. Hugormen har imodsætning til snogen et giftigt bid, der for det meste er ufarligt for mennesker, selvom man altid skal søge lægehjælp, hvis man bliver bidt.

Snogen kan blive helt op til 2 meter lang i nogle tilfælde. Hunnerne bliver størst. De lægger op mod 30 æg i juli og august. Om vinteren går snogen i dvale i huler eller nedfaldne træstammer.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

På trods af snogen ikke er giftig, så er det bedst at holde sig væk fra den, hvis man finder den i naturen. Snogen kan nemlig bide, hvis den føler sig truet, og kommer man for tæt på, kan man også få en ubehagelig overraskelse. En af snogens forsvarsmekanismer er nemlig at sprøjte en ildelugtende væske fra sig. Det skete dog ikke for Martin Keller, da han samlede en snog op i videoen foroven i artiklen.

- Jeg er så vant til at fange slanger. Jeg fanger dem meget roligt, siger Martin Keller.

Hvis du har lyst til at se, hvordan Martin Keller fik fat i en snog, og alle de andre spændende ting, som han fandt i Botanisk Have, kan du se det i videoen foroven. 

Det er dog vigtigt at huske, at man aldrig må samle slanger op i naturen, hvis man støder på dem.

Oplev Botanisk Have

En af de mest storslåede naturoplevelser, man kan få i Botanisk Have, er at vandre i bjergområdet midt i parken. De to "bjergtoppe" rummer nemlig et væld af forskellige spændende alpine plantearter fra hele verden. Og tager man derop, kan man måske også spare en flybillet. Man føler sig nemlig hurtigt transporteret til syden ifølge Martin Keller.

- Det er sjovt, når man selv har rejst i Sydeuropa, så kommer der de samme dufte. Det er som om, man rejser derhen. Det er lidt ligesom en charterferie midt i byen, siger Martin Keller.

Selvom mange af planterne kommer fra de sydlige egne, så kan de sagtens vokse i Danmark. Bjergarterne skal nemlig være ekstremt hårdføre for kunne overleve i højderne.

Selvom det ligner en mosagtig vækst, så føles den grønne del af blomsten faktisk mest af alt som plastik.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

En af arterne, der må siges at være hårdfør, er minuartia stellata, der vokser på bjergtoppe i Grækenland og andre sydeuropæiske lande, hvor der er sne næsten hele året. Minuartia stellata er nemlig en af de få planter i verden, der kan vokse under sne.

Når sneen endelig forsvinder, skal blomsterne hurtigt tiltrække insekter, der kan bestøve dem. Derfor udsender planterne en meget stærk, syrelignende blomsterduft, for at lokke bier op på bjergtoppen.

Og så kan planten også holde til nogle imponerende temperatursvinginger. Minuartia stellata kan nemlig klare at gå fra minus 20 grader til plus 20 grader på et enkelt døgn. Noget, der normalt ville stresse andre blomster og skade dem.

- Det er en af de planter, der modstå mest UV-stråling i verden. Den er noget særligt. Der er noget rumrejse over den, siger Martin Keller.

Det vrimler af liv i Botanisk Have.

En undersøgelse foretaget af Status Naturhistoriske Museum, forsøgte at kortlægge præcis, hvilke vilde dyrearter, der findes i Botanisk Have. Forskere har brugt forskellige metoder, som f.eks. vildtkameraer og optællinger for at kortlægge nogle af de vilde arter, der findes i Botanisk Have.

Flagermus

Der findes faktisk mindst fire forskellige flagermusearter, der gør brug af Botanisk Have. Det drejer sig om: brunflagermus, troldflagermus, dværgflagermus og vandflagermus.

Fugle

Der er en lang række fuglearter i botanisk have. Faktisk blev der fundet mindst 20 forskellige arter i den grønne park på en enkelt tur. Både spurvehøg, grønbenet rørhøne, blishøne, musvit, blåmejse og solsort yngler i haven.

Men der findes af og til også mere sjældne gæster som f.eks. en rødrygget tornskade eller en skovsneppe.

Pattedyr

Ved hjælp af vildtkameraer blev der i 2020 registreret flere ræve, pindsvin, egern og tamkatte i haven. Dyrene er primært aktive efter havens lukketid, men ud fra undersøgelsen lader det til, at der er ret stor trafik af alle arterne om natten.

Krybdyr og padder

Havens store sø betyder, at der mange krybdyr og padder, der har gjort den til deres hjem. Der findes både lille vandsalamander, skrubtudse, rødøret terapin og snoge i haven.

Den rødørede terrapin er en invasiv art i landet, som findes i haven fordi mennesker ulovligt slipper dem fri, efter at have haft dem som kæledyr. Den rødørede terrapin kan heldigvis ikke formere sig i det danske klima, men lever længe og er rovdyr, som spiser af både fisk og padder.

Snogene i haven er sandsynligvis en vild population fra gammel tid, og man kan være heldig at se dem på solrige dage i nærheden af søen, hvor de finder deres primære føde, som er fisk og padder.

Sommerfugle

Der er også massere af sommerfugle i haven. Der er blandt andet registreret stor og lille kålsommerfugl, skovblåfugl, dagpåfugleøje, tidselsommerfugl, admiral, nældens takvinge og aurora.



Botanisk have byder dog ikke kun på hårdføre, men også snedige blomster. Flere steder i parken vokser der nemlig orkideer, der har en lang række snu måder at overleve på.

For selvom mange forbinder orkideer med store farverige blomster fra eksotiske egne, så findes der faktisk 35 forskellige danske orkidearter. En af de danske orkideer, man kan finde i Botanisk Have, er den plettede gøgeurt. 

Den plettede gøgeurt hører til orkidefamilien. Der findes over 30.000 forskellige arter orkideer på alle verdens kontinenter undtagen Antarktis. Cirka 10.000 af dem findes i troperne.
Foto: TV 2 Lorry - Morten Raarup

Den plettede gøgeurt er ret så snedig. Den lokker nemlig uerfarne humlebier ind i sine blomster ved at lokke med lugten af nektar.. Bierne finder ingen nektar, men sidder i stedet fast på et klæbelegeme inde i blomsten, der sætter pollen på bien. På den måde bliver planten bestøvet uden at skulle bruge energi på at lave nektar. Bierne er dog ikke helt uden råd. Efter at have blevet snydt et par gange, stopper de nemlig med at flyve ind i den plettede gøgeurts blomster. 

- Det er en meget beregnende blomst, som er helt usædvanlig i sin adfærd, siger Martin Keller, der til dagligt arbejder som verdensmålskonsulent for Københavns Kommune i afdelingen for bæredygtig udvikling.

Så hvis I kunne tænke jer at komme ud i naturen midt i byen og måske se en snog eller en plettet gøgeurt, så er det bare at tage ud til Botanisk Have eller en af de mange andre parker i byen, som du kan finde her. Og så skal man huske, at man hverken må tage cykel eller kæledyr med i Botanisk Have, når man kommer på besøg. 

Link kopieret!

Seneste nyt

Skolemad er på finansloven, erfarer TV 2

Arkivfoto.
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Et udsnit af landets folkeskoleelever kan fremover se frem til offentligt betalt mad i folkeskolerne. Det har partierne bag finansloven forhandlet sig frem til, erfarer TV 2. 

Partierne er blevet enige om at afsætte 850 millioner kroner frem mod 2028 til en national forsøgsordning med skolemad.

Det er uvist, hvor mange af landets knap 500.000 folkeskoleelever, der kan se frem til ordningen. Det skal partierne forhandle på plads på et senere tidspunkt.

Det bliver imidlertid langt fra alle. Børne- og Undervisningsministeriet har i 2021 estimeret, at en indførelse af skolemad på landets folkeskoler vil koste omkring 3,3 milliarder kroner.

Link kopieret!

Vinterens første lokale isdøgn er en realitet

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vinterens første lokale isdøgn er en realitet.

Et isdøgn er defineret ved, at temperaturen ikke kommer over frysepunktet på noget tidspunkt i løbet af døgnets 24 timer.

Og det blev en realitet ved Roskilde Lufthavn.

Her toppede temperaturen med minus 0,9 grader i torsdagsdøgnet.

Link kopieret!

Sådan bliver weekendens vejr

Weekenden byder på et markant skifte i vejret.

For mens fredag i det meste af landet begynder med slud og sne, stiger temperaturerne søndag, så de i hele landet efterhånden kommer over ti grader.

Det fortæller Martin Lindberg som fredag morgen er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Lørdag begynder med enkelte byger med sne eller slud. I løbet af dagen klarer det op med sol, og det holder tørt i det meste af landet, mens vinden aftager.

Temperaturerne vil lørdag ligge over frysepunktet, og det bliver mellem en til seks grades varme.

Natten til søndag og søndag ser størstedelen af landet ud til at blive ramt af omfattende regnbyger.

Link kopieret!

Finansministeren indkalder til pressemøde

Finansloven for 2025 præsenteres fredag klokken 10.00 i Finansministeriet, lyder det i en pressemeddelelse.

Foruden finansministeren vil også økonomiminister Stephanie Lose (V), uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) samt repræsentanter fra Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre deltage.

Link kopieret!

Vejdirektoratet advarer om sne- og isglatte veje

(Arkivfoto).
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fredag er der igen risiko for sne- og sludbyger og temperaturer under frysepunktet, og derfor advarer Vejdirektoratet om isglatte veje.

- Det betyder risiko for sne- og isglatte veje i hele landet, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre og kør efter forholdene, skriver direktoratet tidligt fredag morgen på X.

Link kopieret!

TV 2 erfarer: Populært fradrag genindføres

Arkivfoto.
Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

I det kommende års finanslov vil håndværkerfradraget blive genindført.

Det erfarer TV 2, som forventer, at regeringen vil præsentere finanslovsaftalen sammen med SF og Det Radikale Venstre senere i dag.

Ifølge TV 2s oplysninger træder det nye håndværkerfradrag i kraft fra 1. januar.

Knap 550.000 danskere benyttede fradraget i 2021, hvor det blev skrottet af den daværende regering.

Udover at genindføre håndværkerfradraget vil partierne bag den kommende finanslov også forhøje servicefradraget med 100 millioner kroner årligt, kan TV 2 erfare.

Fradraget kan blandt andet bruges på havearbejde og rengøring i hjemmet.

Link kopieret!

Det vinterlige vejr fortsætter

Foto: TV 2 Kosmopol

Natten til fredag er der igen mulighed for sne- og sludbyger samt temperaturer under frysepunktet, skriver Vejdirektoratet.

Det betyder risiko for sne- og isglatte veje, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre, lyder opfordringen.

Torsdag har vejr- og vejforholdene været værst på Sydsjælland, men Vejdirektoratet advarer om, at også vejene i TV 2 Kosmopols område kan være glatte, selvom de umiddelbart ser fine ud.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google