Overraskende forskning fra Københavns Universitet: Grises grynt afslører deres følelser
Ved hjælp af mere end 7.000 lydoptagelser er det lykkedes et forskerhold fra Københavns Universitet at oversætte grises lyde til følelser.
Foto: Biologisk Institut, Københavns Universitet
Et internationalt hold af forskere, ledet af Københavns Universitet, har udviklet en algoritme, der kan afkode grises følelser ved hjælp af deres grynte lyde.
Algoritmen er skabt ved hjælp af mere end 7.000 lydoptagelser af landbrugsgrise.
Forskerne har optaget grisene i almindelige situationer fra landbruget samt i opstillede situationer. Ved at afkode grisenes adfærd i de forskellige situationer, har forskerne været i stand til at vurdere, om den pågældende situation frembragte en positiv eller en negativ følelse i grisene.
De positive følelser fandt blandt andet sted, når grisene fik lov at løbe frit omkring, eller når de små grise fik mælk ved deres mor.
De negative følelser forekom, når grisene blev kastreret eller røg i slagsmål med hinanden, skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Forskerne har også analyseret grisene i kunstigt skabte situationer for at se, om de kunne fremkalde følelser, der ligger midt i spektret mellem det positive og det negative.
Udover at analysere grisenes adfærd i de forskellige situationer, har forskerne også målt grisenes hjerterytme.
Ved at sammenstille de mange data med de mere end 7000 lydoptagelser, har forskerne så været i stand til at udvikle en algoritme, som kan oversætte et øf til en følelse.
Studiet har været ledet af Elodie Briefer fra Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Hun forklarer, at selvom algoritmen ikke kan oversætte grisenes lyde til specifikke følelser, så kan den med stor sikkerhed kende forskel på positive og negative følelser.
- Der er tydelige forskelle på grisenes lyde, når vi ser på de positive og negative situationer. I de positive situationer er gryntene meget kortere, og der er færre udsving. Når vi ser på de negative situationer, er gryntene længere. De starter højt og går langsomt nedad. Ved at træne en algoritme til at genkende lydene, kan vi placere 92 procent af lydene til den rigtige følelse, forklarer Elodie Briefer.
Holdet bag, håber at algoritmen kan føre til bedre dyrevelfærd
Som det er i dag, så er der generelt stor fokus på dyrenes fysiske velvære. I landbruget er det eksempelvis normalt at gøre brug af maskiner, der kan aflæse dyrerenes fysiske helbred.
Med den nye algoritme håber Elodie Briefer, at det bliver muligt, at få et større fokus på dyrenes mentale helbred.
- Med dette studie viser vi, at dyrs lyde giver en stor indsigt i deres følelser. Vi beviser også, at en algoritme kan bruges til at afkode og forstå grises følelser, hvilket er et vigtigt skridt i retningen af bedre dyrevelfærd for vores husdyr, siger Elodie Briefer.
Hun fortæller også, at algoritmen kan bruges til at analysere andre dyrs følelser. Det kræver dog, at der indsamles data fra andre dyr, som algoritmen kan trænes med.
I første omgang håber hun, at algoritmen kan bruges i landbruget.
- Vi har trænet algoritmen, så den kan afkode grises grynt. Nu mangler vi nogen, som har lyst til at videreudvikle algoritmen til for eksempel en app, som landmanden kan bruge i sit arbejde med at forbedre velfærden for dyrene, siger Elodie Briefer.
Sådan har de gjort
Forskerne har optaget 7414 lyde fra 411 grise i forskellige scenarier fra fødsel til deres død.
En machine learning-algoritme er blevet trænet til at kunne afkode, om grisenes lyde er et udtryk for positive eller negative følelser.
Forskerne har defineret grisenes følelser ud fra, hvordan de fra naturens side reagerer på forskellige positive og negative stimuli, der kommer udefra og om disse stimuli vil forbedre (positive) eller true (negative) deres liv.
Fx er typiske tegn på negative følelser hos grise, at de står stille, har en højere stemmefrekvens, forsøger at flygte, mens de positive bl.a. er, at de undersøger omgivelserne og har ørerne liggende fremad.
Positive situationer var bl.a. at ligge tæt med kuldet, amme, genforening med moderen, berigelse i form af mad eller legetøj og at løbe frit. Negative situationer var bl.a. manglende amning, kortvarig social isolation, slagsmål imellem smågrise, at smågrisene blev mast af moderen, kastration og at blive sendt til slagtning.
16 forskere fra Danmark, Schweiz, Frankrig, Tyskland, Norge og Tjekkiet har deltaget i studiet.
Forskningsprojektet 'Soundwel' er finansieret af ERA-Net ANIHWA (Animal Health and Welfare).
Kilde: Københavns Universitet
