På populær adresse skal der bygges boliger kun til enlige forældre - og til lave priser

Der er noget, der mangler i København. 

Og det er betalbare boliger til enlige forældre. 

Det mener Mette Mogensen, der er by- og udviklingschef hos Domea, som administrerer og rådgiver almene boligorganisationer. 

Derfor gik hun og resten af Domea for nogle år siden i gang med et boligprojekt, som højst sandsynligt er det første af sin slags: Nemlig boliger udelukkende til enlige forældre med store fællesområder til deling. 

- Der findes ikke nogen bofællesskaber, der er rettet mod den livssituation, som enlige forældre er i. I hvert fald ikke nogen, vi har kunnet finde frem til, siger Mette Mogensen til TV 2 Kosmopol. 

Inspirationen kom, efter at Mette Mogensen havde kigget i statistikker, der viser, at flertallet af alle husstande i København er singlehusstande. 

- Det fik os til at tænke, om man kunne lave nogle bofællesskaber for nogle af de her mennesker, der står i meget sammenlignelige situationer, siger Mette Mogensen. 

Kriterierne blev så småt skitseret:

Man skal være enlig og have børn for at bo der - men man må gerne blive boende, når børnene flytter hjemmefra, eller hvis man selv får en kæreste.

Boligerne skal kunne betales med en enkelt indtægt. 

Boligerne skal lægge op til, at voksne kan få kontakt med nogle, som er i samme båd som dem selv. 

Det skal være muligt at få hjælp til at se efter sit barn, hvis man lige skal et smut i Netto efter mælk. 

Og boligen skal kunne fungere både i de uger, hvor man har sine børn, og i de uger, hvor børnene eventuelt er hos den anden forælder. 

På strømpesokker 

Boligerne har nu så småt forladt tegnebrættet og bliver snart til virkelighed. 

Der bliver bygget omkring 40 almene boliger specifikt til enlige forældre i Carlsberg Byen i København, som forventes at være indflytningsklare omkring 2028. 

Planen er, at cirka 12 til 16 boliger deles om et fællesområde, som både fungerer som en opholdsstue og et stort køkken, man kan bruge, hvis man skal lave mad til flere, end der er plads til i lejligheden. 

- Det skulle gerne være et hverdagsopholdsrum, man kan bruge til at se fjernsyn med andre, drikke te, lave lektier eller afholde børnefødselsdage, siger Mette Mogensen. 

- Det har været vigtigt for os, at der ikke er så langt derhen, men at man kan gå derhen på strømpesokker og med en kaffekop i hånden. Det skal være let tilgængeligt og ikke som før i tiden, hvor fællesskabet ofte var henvist til et festlokale i kælderetagen. 

Selve boligerne kommer i to størrelser på enten omkring 55 kvadratmeter eller omkring 80 kvadratmeter med to-fire værelser, køkken og bad. 

De skal afspejle familiers forskellige behov og det faktum, at en familie i dag ikke altid består af en far, mor og to børn. 

- De store boliger prøver vi at få indrettet sådan, at væggene kan flyttes, så man både kan have en stor stue og færre værelser eller, hvis man er en stor familie, have en stue og tre mindre soveværelser, siger Mette Mogensen. 

- I den mindre bolig er der et soveværelse, der kan deles op i to, og en alkove, hvor man også kan sove. 

Det er endnu ikke fastlagt, præcist hvad huslejen vil være, men udgangspunktet er, at den mindre bolig skal koste cirka 8.000 kroner om måneden, fortæller hun. 

Siden begyndelsen af projektet har der været flere enlige på venteliste til boligerne. Lige nu er ventelisten dog sat på pause, da byggeprojektet har været udskudt af nogle omgange på grund af stigende priser, forklarer Mette Mogensen. 

- Jeg tror, at der er en kæmpe efterspørgsel, fordi boligen opfylder nogle af de ting, der kan være svære som enlig, da man ikke har en partner, der kan være hos børnene, mens man selv går til sang eller drikker kaffe med venner, siger hun. 

- Her er der mulighed for at opbygge et tillidsforhold i fællesskabet, så man kan kigge efter hinandens børn. 

Et hovedstadsfænomen

Det er især i hovedstadsområdet, at bofællesskaber som dette vil have en høj efterspørgsel, vurderer Marianne Levinsen, forskningschef hos Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. 

- Man bor ofte småt i hovedstadsområdet, og hvis man bor i sådan et fællesskab, får man pludselig plads i nogle omgivelser, som man ikke ville have fået i den almindelige toværelses lejlighed, siger hun. 

En af årsagerne til, at bofællesskaber kan lade sig gøre i København, er desuden også, at folk fra hovedstadsområdet - til forskel for resten af landet - er villige til at bo på meget lidt plads, mener fremtidsforskeren. 

- Det er ligesom kompromisset, når man bor i hovedstaden - hvis man gerne vil bo der, hvor det hele bimler og bamler, så er man nødt til at have mindre plads. 

Men selvom efterspørgslen er der, betyder det ikke nødvendigvis, at København i fremtiden vil være proppet med bofællesskaber, vurderer hun. Det skyldes, at København allerede er tæt bebygget. 

- Der er ikke ret meget plads i København, og det gør det rigtig svært at bygge nyt. Så den her type byggeri er ikke noget, der kommer til at erstatte de bygninger, der i forvejen er i hovedstaden, siger Marianne Levinsen og kalder det i stedet for et "supplement".

- Men det er klart en tendens, at mange gerne vil have det her fællesskab og fælles bolig, og når det ligger i det rigtige område, så er det en succes.