Pavillon-by med daginstitution til ukrainere på vej - her skal de bo

Et mindre ukrainsk bysamfund med boliger, fællesarealer og daginstitutioner vil inden længe skyde op på Amager.

Politikerne på Københavns Rådhus skal således i denne uge tage stilling til, om kommunen skal bruge op mod 71 millioner kroner på at bygge og leje pavilloner, der skal fungere som boliger for 330 ukrainske flygtninge i tre år.

Pavillonerne kan stå klar i udgangen af juli måned.

Det fremgår af en tillægsdagsorden til torsdagens møde i Borgerrepræsentationen.

Samtidig skal politikerne også beslutte, om man skal sætte omkring 4,3 millioner kroner af til at planlægge midlertidige boliger til yderligere 2.000 personer.

Pavillonerne til 330 ukrainske flygtninge skal efter planen placeres på Amager Strandvej 3 - en større grund, som Københavns Kommune i dag bruger til opbevaring af blandt andet “vintertjeneste, hittegods og byinventar.”

En rundringning, som TV 2 Lorry har foretaget, viser, at der både er et flertal for forslaget i beskæftigelses- og integrationsudvalget, der behandler sagen tirsdag, og i Borgerrepræsentationen. 

Det giver god mening, lyder det fra beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Jens-Kristian Lütken (V).

- Vi står i en meget særlig situation, hvor vi får så mange fordrevne til København, som vi skal give tag over hovedet. Det er pavilloner, vi også bruger til skoler og institutioner, og det er en fornuftig løsning - tingene taget i betragtning, siger Jens-Kristian Lütken til TV 2 Lorry.

- Det kommer til at minde lidt om de flygtningelandsbyer, man anlagde, da bosniere flygtede fra krig i 90’erne, siger han til TV 2 Lorry.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Borgmesteren oplyser, at man også kommer til at oprette særlige daginstitutioner på området - kun til ukrainske børn. Det skyldes blandt andet, at der i forvejen er stort pres på områdets daginstitutioner, og at det ifølge Jens-Kristian Lütken ikke vil give mening at sende børnene på tværs af byen.

De første 44 millioner kroner bliver fundet i “puljen til uforudsete anlægsudgifter” og “puljen til uforudsete serviceudgifter”. Skal pavillonerne lejes i tre år, skal de resterende millioner findes i budgettet for 2023.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Kan se frem til 11.000 ukrainere

Københavns Kommune kan se frem til at skulle huse op mod 10-11.000 ukrainske fordrevne fra krigen i hjemlandet, hvis regeringen - som varslet 1. april - tager en ny fordelingsnøgle i brug.

Til påske vil hovedstadskommunen have boliger på Ottiliavej, Kirsebærhavens og Højdevangens Sogns plejehjem til omkring 570 personer. I dag har kommunen dog allerede nødindkvarteret omkring 1.000 ukrainere - og det er udover dem, der allerede er fordelt til kommunen fra centralt hold.

Det fremgår af dagsordenen til mødet i Borgerrepræsentationen.

De, der ikke er plads til på blandt andet plejehjemmene, har Københavns Kommune sendt på hotel Cabinn. Derudover bor en del ukrainere hos privatpersoner - det er ukendt, hvor mange det drejer sig om.

Københavns Kommune skal altså finde en måde at huse mange flere ukrainere, end man kan i dag. Her er et såkaldt hotelskib i Københavns Havn også i spil - men i første omgang er planen altså at bygge pavilloner på Amager.

Sagen er blevet ekspederet hastigt i Københavns Kommune, fordi der i hele Europa lige nu er stor efterspørgsel på pavilloner, lyder det fra Jens-Kristian Lütken.

Pavillonerne er først klar til juli. Er I tilfredse med det?

- Jeg synes også, det tager lang tid, men det er den tidshorisont, vi har fået forelagt. Der er også andre, der bestiller, og der er generelt pres på byggebranchen lige nu, siger beskæftigelses- og integrationsborgmesteren.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Nej til hoteller

Indtil pavilion-byen er klar, vil kommunen fortsat benytte sig af muligheden for at sende flygtninge på hotel. Men det er dyrt, og det er uholdbart, fordi pladsen er trang, og at der ikke er nogle fællesarealer, hvor flygtninge kan mødes.

- På Cabinn er der fire køjesenge og man skal bakke ind. Der er brug for steder, hvor de kan snakke med hinanden og mødes på tværs, siger Jens-Kristian Lütken.

Kunne privat indkvartering ikke være en mulighed?

- Jo, det kan man gøre, lige når de kommer til landet, men folk kan ikke bo der i flere måneder og år måske. Det er ikke en permanent løsning.

Er der nogle negative konsekvenser ved at lade ukrainere bo sammen på den måde, man lægger op til her?

- Jeg frygter ikke, at det bliver en ghetto eller et parallelsamfund. Forskellen på danskere og ukrainere er ikke ligeså stor som forskellen mellem danskere og andre grupper. Samtidig står mange ukrainere og tripper efter at komme ud på arbejdsmarkedet.

Tæt på Prøvestenen

De nye pavillon-boliger på Amager Strandvej kommer til at ligge indenfor den såkaldte risikozone fra Prøvestenen - hvor der blandt andet bliver opbevaret brændstof.

Derfor skal Hovedstadens Beredskab, Arbejdstilsynet og Københavns Politi foretage en såkaldt risikovurdering af det planlagte projekt, inden der kan gives grønt lys.

Politikerne skal som nævnt også tage stilling til, om der skal sættes penge af til at planlægges boliger til yderligere 2000 flygtninge. Nogle af disse boliger skal også placeres på Amager Strandvej 3, mens andre kan skyde op på By & Havns grunde på Bådehavnsgade - hvor den omdiskuterede byggegrund Stejlepladsen også ligger. 

Sagen bliver hastebehandlet ved skriftlig votering tirsdag i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og på samme vis i Økonomiudvalget onsdag inden mødet i Borgerrepræsentationen torsdag.