Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Visitationszonerne træder i kraft onsdag klokken 18.00 og gælder frem til 22. februar klokken 18.00.
Her kan politiet med udvidede muligheder visitere personer og undersøge køretøjer for at finde eventuelle våben.
Den seneste tids knivstikkerier i København bunder i en strid mellem to grupper i det kriminelle miljø, lyder det ligeledes i pressemeddelelsen.
Politiet oplyser ligeledes, at det ikke kan udelukkes, at mandagens skyderi på Jægersborggade er en gengældelsesaktion.