Oversigt

Seneste nyt

Politiet undersøger "en eller anden form for sprængning"

Politiet er lørdag til stede på Toftegårds Allé i Valby.

- Der har formentlig været en eller anden form for sprængning. Vi kan se skader på en af bygningerne herude. Der er dog for nuværende ikke noget farligt i det, fortæller vagthavende ved Københavns Politi, Stefan Ladeby, til TV 2 Kosmopol. 

Politiet fik klokken 10.34 en anmeldelse om et mistænkeligt forhold på Toftegårds Allé i Valby, og de er derfor i gang med undersøgelser på stedet.  

- Vi kommer til at være tilstede dernede nogle timer endnu, hvilket formentligt godt kan give mindre udfordringer for trafikken i området, siger han.

Politiet kan endnu ikke sige, hvad sprængingen skyldes, eller om den har forbindelse til rocker-/bandemiljøet. 

Der er ifølge Københavns Politi ingen meldinger om personskade i forbindelse med episoden.

Borgere der har set eller hørt noget, der kan have relation til sagen, kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.