Politikere slår alarm: Her vokser hvert 10. barn op i fattigdom

Der er ikke råd til oplevelser i sommerferien, og måske er der heller ikke råd til fritidsaktiviteter. 

Det er vilkåret for de i alt 5.036 fattige børn i København. 

En helt ny opgørelse fra Københavns Kommune viser, at 4,5 procent af børnene i hovedstadskommunen vokser op i en fattig familie. 

Og der er store, lokale forskelle på, hvor de fattigste børn bor. 

Lidt under halvdelen af byens fattige børn bor i enten Brønshøj-Husum, Bispebjerg eller på Nørrebro. Mens Østerbro er et af de steder i hovedstaden, hvor der bor færrest fattige børn - ifølge opgørelsen 2,5 procent. 

Hvert tiende barn lever i fattigdom

Værst ser det ud i Brønshøj-Husum. Her vokser knap hvert tiende barn op i fattigdom. 

Bispebjerg ligger næsthøjest. Her ligger andelen af fattige børn på 7,9 procent, mens 6,1 procent af børn på Nørrebro vokser op i en familie med få midler. 

Det er Enhedslisten, der har stillet forslaget om, at få udarbejdet en årlig rapport, så politikerne kan holde øje med udviklingen i hovedstaden og sætte ind med forskellige indsatser.

- Når man tænker på, hvor rig en by København er, så er det jo virkelig beskæmmende, at så mange børn lever under fattigdomsgrænsen. Også når man ved, at blot et enkelt år i fattigdom har konsekvenser langt ind i voksenlivet, siger Karina Vestergård Madsen (EL), socialborgmester i Københavns Kommune til TV 2 Kosmopol.  

Bakkes op af Socialdemokratiet og Konservative

Politiske kollegaer på Rådhuset fra begge fløje bakker socialborgmesteren op i, at kommunen skal have fokus på at børn fra fattige familier får støtte. 

- Det er afgørende for mig, at Københavns Kommune gør en positiv forskel for de familier, der har allermest brug for hjælp og støtte. Og at kommunens indsatser på tværs af forvaltningerne sikrer, at ingen børn udelukkes fra fællesskaber eller mistrives på grund af fattigdom, siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) i København i en pressemeddelelse. 

- Børn skal have så gode forudsætninger for et godt børneliv som overhovedet muligt. Det er vigtigt, at vi skaber gode rammer for børnene og et solidt fundament at stå på, så vi hjælper børnene videre, selvom de er vokset op under trange økonomiske vilkår, siger Børne- og Ungdomsborgmester, Jakob Næsager (K). 

Men løsningen er ikke let. Sådan lyder det i hvert fald på socialborgmesterkontoret. 

Hvad vil du som socialborgmester gøre for at nedbringe antallet af fattige børn i København?

- Jeg tror ikke nødvendigvis, at det er noget med at gå ind og sige, nu skal jeg have et program på 10 punkter eller bestille 50 budgetnotater, siger Karina Vestergård Madsen (EL) og fortsætter: 

- Lige nu arbejder vi på en samlet trivselsstrategi på Rådhuset, og her er det vigtigt, at vi er opmærksomme på, at børn vokser op i fattigdom. For nogle af dem, der mistrives skyldes måske også fattigdom. Vi skal være sikre på, at vi har de rigtig indsatser. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Har konsekvenser for børn på både kort og lang sigt

Ud af de 5.036 fattige børn i København har omkring halvdelen levet i fattigdom i et år eller mere, og en fjerdedel har været fattige i mere end tre år i træk. Og det kan have langsigtede konsekvenser. 

Rune Vammen Lesner er seniorforsker hos det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - VIVE og forsker blandt andet i børnefattigdom. 

 - Når familierne står i en presset, økonomisk situation over en længere periode, har det konsekvenser for børnene både på kort og på langt sigt, siger han og fortsætter:

- På kort sigt handler det om de fællesskaber, som børnene ikke er en del af, fordi der mangler penge i familien. For eksempel børnefællesskabsdage og sportsaktiviteter, men også bare sådan nogle mere ukonkrete ting, som at man ser lidt anderledes ud i tøjet eller ikke har råd til en velfungerende mobiltelefon og en ordentlig computer, og derfor ikke er en del af online fælleskaber. Og det er fællesskaber, der er med til at udvikle dem socialt. 

At vokse op med få midler sætter sig ikke kun i opvæksten, men har også indflydelse på voksenlivet. 

- På lang sigt har det konsekvenser for, hvor man er på arbejdsmarkedet - det vil sige i forhold til løn og beskæftigelse - og for ens familiedannelse, når man er 30 år. 

Ønsker national fattigdomsgrænse 

Socialforvaltningen i Københavns Kommune har en række forebyggende og tidlige indsatser for børn og unge i udsatte boligområder i blandt andet Brønshøj/Husum, Bispebjerg og på Nørrebro. 

For eksempel intensive familiebehandlingsforløb, der forebygger, at udsatte unge ryger ind i en kriminel løbebane. Forløbet begyndte i 2020 og blev ved de seneste budgetforhandlinger forlænget til og med 2027.

Men socialborgmesteren i København ønsker en national fattigdomsgrænse som København har, og den skal komme fra politikerne på Christiansborg. 

- Jeg vil fortsat gerne presse på på Christiansborg, for at der kommer en national fattigdomsgrænse. De strukturelle greb som forhøjet børnetilskud og ændring af overførselsindkomsterne kan vi ikke gøre i Københavns Kommune, det skal komme fra Christiansborg, siger hun og fortsætter: 

- Og derfor tror jeg, at når landets største by laver en børnefattigdomsgrænse, der så tydeligt, som den her viser, at vi har fattigdom og børnefattigdom i Danmark, så kan det ikke diskuteres. Det kan også være med til at presse på, og der så er nogle partier, der griber den.

Forventer du, at der bliver afsat nogle penge, særligt til at bekæmpe børnefattigdom i København til budgetforhandlingerne til efteråret?

- Nej, jeg kommer ikke til at lave et budgetnotat, der går på et random antal ekstra millioner, der skal bekæmpe børnefattigdom, siger hun og fortsætter: 

- Jeg kommer til, og vi ved, at vi har nogle indsatser i de udsatte bydele, som lige nu i det her budget skal have penge, og hvis de ikke får penge, så stopper de, og der er også nye udsatte byområder, som man gerne vil have nogle ekstra indsatser i. Det er der, jeg vil spille ind. Jeg tror langt mere på at komme ind i det arbejde, der allerede ligger for at bekæmpe fattigdom hos børnene.