Politisk flertal er klar til at realisere Tivolis hede drøm

I flere år har planerne om en stor grøn park på Vesterbro ligget og ulmet, og tirsdag bliver der taget et stort skridt i retning mod en realisering af projektet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Her ses Tivolis grønne visioner for Vesterbrogade i København, som blev fremvist tilbage i 2019. Planerne har ligget på is, men nu ser det ud til, at idéen om et grønt byrum kan blive en realitet.
Foto: Tivoli

Farvel til busser, lastbiler og horder af personbiler, der hver dag fylder godt op i gadebilledet.

Sig i stedet goddag til frodige træer, fuglefløjt og rislende vand midt inde i et af de mest trafikerede områder i København mellem Hovedbanegården og Rådhuspladsen.

Det lyder idyllisk – og for nogle måske også utopisk – at anlægge en grøn oase lige foran indgangen til Tivoli.

Men sådan en virkelighed er nu et stort skridt tættere på at blive realiseret, når et flertal af politikerne i Københavns Kommunes Økonomiudvalg tirsdag vil stemme for, at kommunen sætter gang i arbejdet med at etablere en park på den strækning af Vesterbrogade, der ligger mellem Bernstorffsgade og H. C. Andersens Boulevard.

Trafikken på H. C. Andersens Boulevard er i forvejen stærkt presset, og vi frygter den risikerer at bryde sammen

— Jakob Næsager, Konservative

Drømmen om at erstatte trafikken på Vesterbro Passage med et grønt byrum har levet blandt flere af partierne på Rådhuset, siden Tivoli præsenterede idéen i 2019. 

Håbet var dengang, at parken skulle stå klar i 2022, og Tivoli fik arkitektfirmaet Gehl til at udarbejde visualiseringer af et kommende grønt byrum, men projektet strandede i Borgerrepræsentationen, da særligt Konservative og Venstre strittede imod.

Visualisering af bypark på Vesterbro Passage ved Tivoli.
Foto: Gehl Architects

Det blev i stedet besluttet, at der skulle laves en analyse af projektets påvirkning på trafikken i området.

Og den analyse ligger nu klar og kaster nye positive vinde over projektet.

Det fortæller flere af politikerne til TV 2 Kosmopol - herunder Københavns Teknik-og Miljøborgmester Line Barfod (EL).

- Det er et fantastisk projekt, der nu er tættere på at blive til virkelighed. Mange københavnere vil få stor gavn af en stor grøn bypark lige ved siden af Rådhuspladsen og Tivoli. Denne park vil skabe et helt unikt byrum med meget mere byliv, og den vil gøre København endnu mere indbydende - også for turister, siger Line Barfod til TV 2 Kosmopol.

Vi stemte oprindeligt imod forslaget om en bypark, da vi var bekymrede for, hvilke konsekvenser det ville have for trafikken

— Jens-Kristian Lütken, Venstre

"En tudetosset idé"

Det er dog ikke alle, der mener, analysens resultater taler for at bytte vejbanerne ud med en grøn bypark.

- Vi synes det er en tudetosset idé, fordi vi på trafiktallene kan se, at fremkommeligheden på H. C. Andersens Boulevard nedsættes markant. Trafikken på H. C. Andersens Boulevard er i forvejen stærkt presset, og vi frygter den risikerer at bryde sammen, hvis den presses yderligere, siger Jakob Næsager, der udover posten som Børne- og Ungdomsborgmester i København, også  sidder i Økonomiudvalget for Konservative.

Som det er i dag, benytter omkring 60 busser passagen i timen. Deres ruter vil derfor skulle omlægges, hvis strækningen skal omdannes til en grøn oase midt i byen.

- Det betyder at busserne vil få en længere rejsetid, og at driften vil blive dyrere. Det, synes vi, er en rigtig dårlig ide, siger Jakob Næsager.

Det er ikke kun den kollektive trafik, der vil blive påvirket af en ny bypark. Det vil også ramme bilisterne.

- Tæt på 50.000 biler benytter hver dag H. C. Andersens Boulevard. Derfor mener vi ikke, at kommunen skal gå videre med et projekt, der risikerer at forværre den trafikale situation på H. C. Andersens Boulevard, siger Jacob Næsager.

Venstre er vendt på en tallerken

Venstre, som oprindeligt stemte imod forslaget om at lukke Vesterbro Passage for trafik, mener dog ikke, at den nye analyse giver grund til så store bekymringer, at projektet bør droppes.

- Vi stemte oprindeligt imod forslaget om en bypark, da vi var bekymrede for, hvilke konsekvenser det ville have for trafikken. Men vi mener, den nye analyse viser, at det godt kan lade sig gøre at realisere projektet, uden for store gener for biler og busser, siger Jens-Kristian Lütken, der sidder i Økonomiudvalget for Venstre.

Trafikanalysen kommer med tre bud på, hvordan den trafikale situation kan løses.

Forvaltningen anbefaler dog kun to af forslagene, da det tredje vil medføre en væsentlig forøget udgift til busdriften.

I det ene forslag lægges der op til, at de busser der i dag benytter Vesterbro Passage omlægges til at køre mellem Jarmers Plads og Københavns Hovedbanegård via Hammerichsgade.

Det forventes, at denne løsning vil medføre en merudgift til busdriften på 4.7 millioner kroner.

Derudover står der i analysen, at biltrafikken vil blive markant forringet i krydset mellem H. C. Andersens Boulevard og Hammerichsgade, såvel som i krydset mellem H. C. Andersens Boulevard og Stormgade.

Det andet forslag vil dirigere de fleste busser via Hammerichsgade men sende en enkelt gennem Jernbanegade, der kan betjene Rådhuspladsen.

Denne løsning vil medføre en øget udgift til busdriften på fire millioner kroner.

I modsætning til det første forslag så forventes denne løsning ikke at påvirke trafikafviklingen i krydsene på H.C. Andersens Boulevard i betydelig grad.

For begge løsninger gælder det, at rejsetiden med bus i området potentielt set øges på grund af forøget trafikal trængsel.

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Kan godt leve med konsekvenser

En grøn park i hjertet af København vil altså ikke være uden konsekvenser for trafikken i området.

Men ifølge Christopher Røhl, der sidder i Økonomiudvalget for Radikale Venstre, så bør det ikke afholde kommunen fra at bytte kørebanerne i Vesterbro Passagen ud med en grøn oase.

- Når vi træffer beslutninger, der vedrører trafikken, så vil det altid få konsekvenser for den ene eller den anden transportform. Med de her løsninger analysen ligger op til, så gør vi noget godt for de gående og cyklisterne, og derfor kan vi godt leve med, at det har nogle konsekvenser for busserne, siger han.

Selvom den første store sten i projektet nu er på plads, så er der stadig lang vej, før busser og biler bliver byttet ud med buske og træer.

Skal finde stor pose penge

Der skal nemlig findes en stor pose penge fra enten fonde eller virksomheder, der vil støtte op om projektet, som forventes at koste op imod 200 millioner kroner.

- Det er et stort projekt, og min vurdering er, at hvis Københavns Kommune skal løfte det alene, så ligger det udover, hvad vi kan finde af råderum i de kommunale budgetter, siger Lars Weiss (S), som er medlem af Økonomiudvalget i Københavns Kommune.

Der venter altså et stort arbejde forude, som først forventes færdigt i slutningen af 2025, hvorefter der kan igangsættes en arkitektkonkurrence.

Først når den er afgjort, skal der tages endelig stilling til, om København skal have en stor grøn park midt i byen.

 

Link kopieret!

Seneste nyt

Indfaldsvej spærret efter alvorlig trafikuheld

Husumvej i Brønshøj er fredag formiddag spærret i begge retninger efter et alvorligt trafikuheld, oplyser Københavns Politi, ifølge DR P4 Trafik.

- Der er spærret på stykket mellem Haraldsvej og Skippingevej, skriver mediet.

Link kopieret!

Superligaklub tager første skridt mod kvindehold

Superligaklubben Lyngby tager de første skridt til at etablere af eliteafdeling for kvindefodbold.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Målet er, at Lyngby kan præsentere et setup for pige- og kvindefodbolden senest til sommer.

Det første skridt i processen indebærer en afdækning af potentiale og mulighederne i og omkring Lyngby.

Klubben beskriver forløbet som en "projektfase", hvor man vil mødes med samarbejdsklubber fra blandt andet Virum, Rudersdal, Lundtofte og Holte.

Link kopieret!

Lukningstruet spillested får økonomisk støtte

Arkivfoto.
Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Ritzau Scanpix

I den netop fremlagte finanslovsaftale er der blevet afsat en million kroner spillestedet Jazzhus Montmartre.

Som TV 2 Kosmopol tidligere har beskrevet stod spillestedet tidligere i til at lukke på grund af økonomiske vanskeligheder, efter Jazzhus Montmartre blev forbigået ved uddelingen af statslige puljemidler til spillesteder.

Det førte til ramaskrig blandt dele af musikmiljøet, eftersom Montmartre siden 1959 har været en af landets fremmeste jazzscener og har huset store kunstnere som Ben Webster og Dexter Gordon.

I august meddelte kulturminister, Jakob Engel-Schmidt (M), at han ville forsøge at samle et politisk flertal om en særlig bevilling til spillestedet på en million kroner.

Denne bevilling var dog betinget af, at Københavns Kommune ligeledes ville øge den årlige bevilling til Jazzhouse Montmartre til 1,5 millioner kroner. Dette beløb blev afsat af et enigt kultur- og fritidsudvalg i september.

Link kopieret!

Forsøg med gratis skolemad gælder fra næste skoleår

Regeringen, SF og De Radikale er enige om finanslov for 2025, hvor der oprettes forsøg med gratis skolemad.

Det fremgår af finansloven, som er blevet præsenteret fredag.

På fredagens pressemøde fortæller børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at skolemaden er et "storskalaforsøg".

- Vi får nu et storskalaforsøg med skolemad. Det er vigtigt, at det er på alle klassetrin. Det ser jeg frem til at forhandle på plads med SF og De Radikale, siger han.

Han tilføjer at forsøger kommet til at omfatte flere klassetrin i hele landet. Det er tanken, at forsøget skal gælde fra næste skoleår.

Link kopieret!

Pernille fødte sin søn tre måneder for tidligt: Nu er hun del af ny finanslov

Foto: Nynne Frost Andersen/TV 2 Kosmopol

Der er i finanslovsaftalen afsat penge til, at forældre til for tidligt fødte kan få mere barsel.

Det siger SF's Pia Olsen Dyhr fredag, hvor aftalen er blevet præsenteret.

Dermed bliver det borgerforslag, som Pernille Louise Rohrberg Kudsk fra København og Olivia Toftegaard Eriksen fra Guldborgsund har stillet, til virkelighed.

Tilbage i september mødte TV 2 Kosmopol Pernille Louise Rohrberg Kudsk. Selv fødte hun sin søn William 14 uger før termin, hvorfor han tilbragte de første måneder af sit liv på hospitalet. Netop sønnens forløb er årsagen til Pernille Kudsks kamp for mere barsel til forældre til for tidligt fødte børn.

Borgerforslaget fik stor opbakning fra SF, der også var partiet, som bragte det med ind til forhandlingsbordet.

Læs også: Nybagt mor i svært dilemma - vil ikke opdigte stress for at passe sit syge barn

Link kopieret!

12-årig pige antastet af mand på vej hjem fra skole

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En 12-årig pige blev forleden antastet af en mand i en bil, da hun var på vej hjem fra skole i Værløse.

Det skriver Nordsjællands Politi på X.

På baggrund af hændelsen vil politiet fredag eftermiddag i tidsrummet fra 13.00 til 15.00 være tilstede med en mobil politistation ved Hareskov Skole i Værløse.

- Her er både børn og voksne velkomne til at komme forbi og få en snak om tryghed, skriver politiet.

Link kopieret!

Mand stjal 47 plader chokolade

En 22-årig mand fra Rumænien blev torsdag aften anholdt i Køge og sigtet for butikstyveri, da han havde stjålet 47 plader Marabou-chokolade til en samlet værdi af 1598 kroner.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Sagen blev afgjort med en bøde.

Link kopieret!

Skolemad er på finansloven, erfarer TV 2

Arkivfoto.
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Et udsnit af landets folkeskoleelever kan fremover se frem til offentligt betalt mad i folkeskolerne. Det har partierne bag finansloven forhandlet sig frem til, erfarer TV 2. 

Partierne er blevet enige om at afsætte 850 millioner kroner frem mod 2028 til en national forsøgsordning med skolemad.

Det er uvist, hvor mange af landets knap 500.000 folkeskoleelever, der kan se frem til ordningen. Det skal partierne forhandle på plads på et senere tidspunkt.

Det bliver imidlertid langt fra alle. Børne- og Undervisningsministeriet har i 2021 estimeret, at en indførelse af skolemad på landets folkeskoler vil koste omkring 3,3 milliarder kroner.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google