Prøver særlig finte: Velstillede unge forsøger at snyde sig ind på drømmegymnasiet

I krig, kærlighed og gymnasieansøgninger gælder alle kneb.

Kampen om at komme ind på hovedstadsområdets mest eftertragtede gymnasier er benhård, for mange gymnasier modtager hvert år flere ansøgere, end de kan optage. På det mest søgte gymnasium – Gefion Gymnasium i Indre København – har 601 kommende gymnasieelever søgt ind i år, men kun 472 har fået plads.

Derfor har der de seneste år været unge, der gør brug af en særlig finte for at øge chancerne for komme ind på det ønskede gymnasium. De har skiftet bopælsadresse til et familiemedlem eller -bekendtskab, der bor tættere på drømmegymnasiet, fordi pladserne siden 2012 har været fordelt efter afstanden til gymnasiet.

2g’er Caroline Quass Størup er forperson for elevrådet på det eftertragtede Gefion Gymnasium. Hun kender godt til finten, og husker, at det var noget, man snakkede meget om på hendes folkeskole, da hun stod over for at søge ind:

- Jeg kender et par stykker, der har skiftet adresse hjem til et andet familiemedlem – både nogle hvor det var over til en anden forælder, og hvor det var længere ude i familien, siger hun til TV 2 Kosmopol.

(Artikel fortsætter efter billedet.)

Hun måtte også selv tænke strategisk for at sikre sig en plads på Gefion Gymnasium. Fordi hun bor på Frederiksberg, ville hun ikke komme ind på grund af afstanden. Derfor valgte hun at søge ind på en af gymnasiets tre profillinjer, hvor afstanden til hjemmeadressen ikke har betydning:

- Det gjorde jeg fordi jeg meget gerne ville gå på Gefion, men også fordi linjen med geovidenskab var superfed, siger hun.

Ressourcestærke familier bag adresseændringer

Det er særligt børn fra velstående familier, der gør brug af denne finte, viser et nyt studie fra Vive - Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

- Vi ser, at ressourcestærke familier tænker strategisk og skifter adresse, hvis de vil sikre, at barnet kommer ind på det rigtige gymnasie. Det kan være fordi, de er mere opmærksomme på, at det kan gøres på den her måde, og måske har de også et bedre netværk til at udføre det, siger Hans Henrik Sievertsen, seniorforsker bag studiet, til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen)

Se ansøgertallet for alle gymnasier i hovedstadsområdet længere nede i artiklen.

Forskerne har samlet data fra over 500.000 elever, der afsluttede grundskolen fra 2009 til 2020. Her har de kigget på adresseskift  og sammenholdt det med forældrenes indkomst- og uddannelsesniveau.

På de mest populære gymnasier har omkring hver tiende elev i den periode ændret adresse, ifølge studiet.

Snyd eller strategi?

Forskerne så, at adresseændringen skete lige op til tidspunktet for ansøgningsfristen.

Men hvorvidt der er tale om snyd eller strategi, er ikke helt let at sige.

For en tredjedel af de unge, der skiftede adresse, inden de søgte gymnasie, var skilsmissebørn, der flyttede adresse hen til den anden forælder, der bor tættere på gymnasiet.

- Det er ikke snyd, så længe de bor der, men nærmere en strategisk flytning, siger Hans Henrik Sievertsen. 

For de resterende to tredjedele er det så spørgsmålet, om de rent faktisk flyttede eller om det bare var proforma for at høste fordelene.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Bor man ikke på sin folkeregisteradresse, så er der tale om overlagt snyd. Og det kan være et problem, lyder det fra forskeren:

- Hvis folk bare flytter adresse for at komme ind, så virker reglerne om at fordele ud fra bopælen ikke efter hensigten.

- Der er vel en grund til, at man har valgt at sortere ud fra adresser, måske fordi det fremmer det sociale fællesskab, hvis man bor tæt på gymnasiet.

Reglerne om fordeling af ansøgere efter elevernes hjemmeadresse blev indført i 2012.

København har løst problemet, men snydeforsøg ses stadig

Andelen af unge, der gør brug af adressefinten, er generelt større i byer, hvor der er flere gymnasier at vælge imellem og større søgning.

- Fordi København er den største by, så er hele fænomenet klart stærkest i København, siger Hans Henrik Sievertsen.

Det seneste år er der oprettet 133 flytteanmeldelsessager i København, hvor mindreårige på typisk 15-16 år melder om flytning væk fra hjemmet, oplyser folkeregistret under kultur- og fritidsforvaltningen til TV 2 Kosmopol. 

Af de 133 er 97 enten blevet afvist eller trukket tilbage efter kommunens ansatte har forsøgt at verificere flytningen.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Forvaltningen kan ikke oplyse, om tallene har direkte forbindelse til unge, der forsøger at komme ind på deres drømmegymnasie.

Men der er en klar sammenhæng, lyder det fra Hans Henrik Sievertsen. Københavns Kommune har nemlig siden 2018 arbejdet målrettet med at sætte ind over for snyderiet ved at kræve dokumentation på flytningen.

En indsats med stor virkning, ifølge forskeren.

I studiet sås et markant fald i antallet af adresseændringer efter 2018, efter kommunen begyndte at kræve dokumentation.

- Det tolker vi som et tegn på, at eleverne reelt ikke er flyttet, men har ændret adresse for at komme ind på et bestemt gymnasium, siger Hans Henrik Sievertsen.

 - Den gode historie for København er, at deres politik virker. Man kan derfor forestille sig, at der er færre, der prøver nu, fordi det er blevet sværere.

Dyr løsning at tjekke manuelt

Men det er også dyrt at holde snyderiet for døren.

For hver flytteanmeldelse er der en sagsbehandlingstid for kommunen på omkring 2-3 måneder, mens dokumentationen tjekkes, skrev Politiken sidste år.

Folkeregistret undersøger flytteanmeldelserne ved at høre forældrene omkring omstændighederne ved flytningen og beder også om at få dokumentation, der understøtter, at flytningen reelt har fundet sted. Når sagen er oplyst, vurderer folkeregistret om betingelserne for registrering er opfyldt og træffer afgørelse, oplyser kultur- og fritidsforvaltningen. 

Sidste år var der mistanke om mere end 100 forsøg på snyd med adresseændringer.. Og i år er der lige knap 100 flytteanmeldelser, der er blevet afvist eller trukket tilbage. 

- Det er dyrt at skulle gennemgå 100 sager manuelt. På sigt, hvis det bliver kendt at det ikke virker, så bliver det selvfølgelig mindre dyrt. Men lige nu er det en ressourcekrævende metode, siger Hans Henrik Sievertsen. 

I listen herunder kan du se ansøgertallene til 2- og 3-årige STX i hovedstadsområdet. Tallene tager ikke forbehold for gymnasiernes størrelse eller hvor mange linjer der udbydes, men viser kun antallet af ansøgere.