Oversigt

Seneste nyt

Rasmus Falk ramt af knæskade - Cornelius er tilbage

Et par bemærkelsesværdige nyheder gemte sig fredag, da FC København offentliggjorde sin trup til lørdagens superligabrag mod FC Midtjylland.

Midtbanedirigenten Rasmus Falk er ude af kampen med en knæskade, mens Andreas Cornelius for første gang i sæsonen er en del af en kamptrup.

- Falk måtte udgå af dagens træning med et vrid i knæet. Han bliver undersøgt, og vi giver en status tidligt i næste uge, skriver FCK.

31-årige Cornelius har været hårdt plaget af skader, siden han for to år siden vendte hjem til FC København, efter at han havde vundet det tyrkiske mesterskab med Trabzonspor.

I sidste sæson fik han spilletid i 23 kampe, men langt de fleste var som indskifter. Han scorede to mål.