Oversigt

Seneste nyt

Regering vil åbne psykiatrisk akuttelefon

Regeringen vil åbne en helt ny telefonlinje, som skal fungere som en psykiatrisk akuttelefon ligesom 112.

Det skriver Politiken.

Det skal være en national akuttelefon, som skal rådgive i en akut krise og visitere til akut psykiatrisk hjælp på tværs af hele landet, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) til avisen.

Som det er nu, har hver psykiatrisk akutmodtagelse typisk sit eget ottecifrede telefonnummer. 

Den udmelding kommer blandt andet som reaktion på skyderiet i Field's, hvor det kom frem, at gerningsmanden kort forinden skyderiet forsøgte at få hjælp igennem en psykiatrisk rådgivningslinje uden held.

Regeringen vil nu tale med regionerne om, hvordan en psykiatrisk akutlinje kan etableres, skriver Politiken.