Byggeriet af det milliarddyre supersygehus var først ramt af en konflikt mellem totalentreprenøren, Rizzani de Eccher (RdE) og en stribe underentreprenører om betaling for udført arbejde.
Og i marts gik det helt i stå, da Region Hovedstaden valgte at opsige kontrakten med den italienske entreprenør.
Men nu tager bygherren et skridt for at få gang i det problemramte projekt igen. Det kan Licitationen fortælle.
Region Hovedstaden har nemlig sendt en pallette af opgaver i udbud, som er relateret til jordarbejder, kælder, råhus, facade, byggeplads og styring af opgaverne i udbud.
Kontraktens anslåede værdi er estimeret til at være mellem 175 og 400 mio. kr., fremgår det af udbudsmaterialet.