Ved du overhovedet, hvem der er dine rigtige forældre? Bliver du ikke drillet i skolen?
Karla Rosalina har efterhånden hørt på en del kommentarer om sin familie.
Hun er barn i en såkaldt regnbuefamilie, der består af mor, mor, mor og far. Men det er langt fra alle, der forstår den alternative familiekonstruktion hun er vokset op i.
Som regnbuebarn er hun blevet konfronteret med mange spørgsmål – nogle spurgt med gode intentioner, andre knap så gode.
- Det kan både være folk, der mener det godt, men som ikke forstår det bagvedliggende af det, de spørger om. Og så er der dem, der ikke mener det godt, siger Karla Rosalina.
Gennem fire afsnit i TV 2 Kosmopols serie, fortæller hun om de glæder og udfordringer, hun har oplevet som regnbuebarn. Det har affødt mange kommentarer i TV 2 Kosmopols Facebook-opslag, og mange af dem kredser om de samme temaer.
Vi har derfor bedt Karla Rosalina om at forholde sig til en række af de kommentarer.
(Artiklen fortsætter herunder.)
”Børn i regnbuefamilier bliver selv homoseksuelle”
- Det her er måske den fordom, jeg har hørt flest gange i mit liv. Overraskende nok. Og jeg kan svare meget enkelt på det: Nej.
- Det er den mest spøjse fordom, for hvis ens seksualitet var en konsekvens af ens forældre, hvor skulle den første homoseksuelle så komme fra?
”Det er synd for regnbuebørnene, når de har mere end to forældre?”
- Både ja og nej. Det passer ikke, at det er synd for dem, at de har flere end to forældre. Det, der er synd for regnbuebørn, opstår ikke internt i familierne, men det er synd for dem, at samfundet ikke anerkender deres familiestruktur ved at give juridiske forældreskab til alle forældre.
”Med tre eller fire forældre kan børnene ikke finde ud af, hvem der er deres rigtige forældre?”
- Barnets rigtige forældre er de mennesker, der tager det sociale ansvar på sig. Så jeg kan ikke forholde mig til ”rigtige” og ”forkerte” forældre.
- Særligt for regnbuebørn, men også for andre, så er det ikke biologi eller jura, der definerer forældrerelationen. Det er dem, der er til stede. Så nej, man er ikke forvirret eller i tvivl.
”Regnbuebørnene bliver drillet i skolen på grund af deres forældre”
- Det er jo individuelt. Nogle bliver, og nogle bliver ikke. Når det sker, er det bare et tegn på, at vi ikke er dygtige nok til at tale om de her familiekonstellationer. Det kan også ske for børn med andre familier: Hvor der kun er en forælder, eller børn der adopterede.
- Det værste, vi kan gøre, er at lade være med at tale om det. Når det skete for mig i skolen, at de andre drillede mig med mine forældre, så var de voksnes reaktion at tie det ihjel, frem for at tage samtalen med de børn, der drillede.
