"Der var engang to prinsesser, der elskede hinanden højt, men uanset hvor meget de bollede, så fik de ingen unger. Derfor gik de ud i verden for at finde en smuk prins".
Det lyder som begyndelsen på et utraditionelt eventyr, men ordene er i virkeligheden taget fra en kontaktannonce indrykket i avisen Information for knapt tredive år siden.
De to ”prinsesser” var det lesbiske par Mette Bostrup og Josefine Kampmann Bostrup, som søgte en ”prins”, som kunne hjælpe dem med et brændende ønske. At få et barn sammen:
- Vi ønskede, at det skulle være med en donor, der ville være en aktiv far. Så vi håbede meget, at det kunne lade sig gøre på den her måde, fortæller Josefine Kampmann til TV 2 Kosmopol.
Men parret havde tiden imod sig. Ikke det biologiske urs tikken, men derimod den tid, de levede i. Hvor homoseksuelle kvinder i dag har ret til fertilitetsbehandling på en klinik, så måtte man dengang selv finde en villig donor og udtænke, hvordan barnet skulle undfanges. At skabe en regnbuefamilie var besværligt, og så var det endda på kant med loven.
Mange homoseksuelle par valgte at droppe drømmen om et barn, fordi det simpelthen var for stor en udfordring.
- Vi kendte ingen andre, der havde gjort det før os. Ingen af vores venner eller andre i miljøet på det tidspunkt, fortæller Josefine Kampmann.
Kontaktannoncen blev begyndelsen på den regnbuefamilie, der i dag tæller 25-årige Karla Rosalina og hendes fire forældre. Mor, mor, mor og far.
Historien vidner om, hvor meget der har ændret sig for regnbuefamilier de seneste tredive år, men også om, hvordan mange af de dilemmaer, som regnbuefamilier kæmpede med dengang, stadig eksisterer.
Konvolut med 11 svar
Egentlig skulle kontaktannoncen have været trykt i Politiken, men parret fik afslag. ”Den slags” kan man ikke annoncere efter i Politiken, lød det. Derfor kom annoncen i Information, hvor Peter Tudvad læste med.
Han havde en søn og et forlist forhold bag sig. Tanken om en utraditionel familie tiltalte ham.
Han indsendte et svar på annoncen, og det samme gjorde ti andre mænd. Men Peter Tudvads brev udkonkurrerede øjeblikkeligt de andres.
- Det brev var meget outstanding. Han havde skrevet ind i eventyret, og gav os prinsessenavne fra 1001-nats eventyr. Vi var småforelskede bare af at læse brevet, genkalder Mette Bostrup det.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Den boblende fornemmelse fortsatte, da de to kvinder mødtes med den potentielle donor for første gang. Han åbnede døren til sin lille taglejlighed på Nørrebro iført haremsbukser, inspireret af eventyret.
- Jeg tænkte: Han var pæn. Jeg havde aldrig set på mænd på den måde, men nu hvor vi skulle blande gener, blev det interessant, siger Mette Bostrup.
Nogle spurgte, om det ikke var egoistisk, at vi ville have børn, når vi nu var så ”mærkelige”
De to kvinder nåede aldrig at mødes med andre. Det skulle være ham. Trioen begyndte at mødes til drøftelser og drømmerier om deres mulige regnbuefamilie.
- Vi skulle jo snakke om det her med at være familie. Vi var meget lidt optagede af det juridiske til at starte med, og skrev ikke alt muligt ned. Det er jo vigtigt, man kan lide hinanden, når man starter en familie, og vi tænkte, at når vi kunne det, så kunne vi også være ordentlige mennesker over for hinanden, siger Mette Bostrup.
Der gik godt et års tid, før de var klar til at gå i gang med at prøve.
Sæd i champagneglasset
Nu skulle det være.
To streger på en ægløsningstest viste, at det var nu, der skulle handles. De to kvinder ringede til den potentielle far, der straks kom ilende.
Og mens kvinderne sad i et andet værelse og ventede, gjorde Peter Tudvad som aftalt. Arvematerialet blev afleveret i et champagneglas, og med en engangssprøjte fra apoteket foretog kvinderne en hjemmeinsemination.
De næste dage gentog de proceduren for at højne chancerne. Men uden held.
- Folk kom jo med alle mulige velmenende råd. Så skulle man stå på hovedet, så skulle man også lige have en orgasme, fortæller Josefine Kampmann Bostrup.
Efter omkring ti måneder uden held, besluttede de at forsøge at gøre Mette gravid. Og efter endnu syv måneders timet og tilrettelagt samarbejde skete det.
Graviditetstesten var positiv.
- Nogle spurgte, om det ikke var lidt egoistisk, at vi ville have børn, når vi nu var så ”mærkelige”. Altså, at det ville være synd for barnet at have homoseksuelle forældre, fordi det ville blive drillet. Det gjorde vi os rigtig mange tanker om. Måske var det et egoistisk ønske, men er alle forældres ikke det, spørger Mette Bostrup.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Retten til fertilitetsbehandling:
I 2007 blev det lovligt for lesbiske og enlige kvinder at modtage fertilitetsbehandling. Inden da var behandlingen forbeholdt kvinder i et fast parforhold med en mand.
Det skete efter en stramning af loven i 1997, der forbød læger at inseminere enlige og lesbiske.
Da lovgivningen fra 1997-2007 kun forbød læger at inseminere, lykkedes det jordemoder Nina Stork at omgå loven og inseminere mange enlige og lesbiske kvinder i StorKlinikken i det årti.
For alle par i klinisk inseminationsbehandling gælder det, at der er omkring femten procents chance for at blive gravid per insemination. For lesbiske kvinder, som ikke får fertilitetsbehandling på grund af nedsat fertilitet, er chancerne for graviditet typisk større per gang.
Kilde: Retsinformation, DR, Region Sjælland.
Et prinsessebryllup
Det kommende regnbuebarn, som viste sig at være en pige, voksede i maven. Imens besluttede de to kvinder at gifte sig. De blev gift for at give hinanden en større juridisk sikkerhed – og for at sikre et fælles familienavn.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
De tre forældre var blevet enige om, at et efternavn fra dem hver, ville være for meget. De blev derfor enige om en kombination af de to mødres efternavne - Kampmann og Bostrup.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Registreret partnerskab:
Danmark indførte, som første land i verden, registreret partnerskab i 1989.
Loven gav homoseksuelle par ret til at få deres forhold registreret hos myndighederne. De kunne dermed opnå de samme juridiske rettigheder, som et ægteskab giver, især i forhold til spørgsmål som arv og pension. Der var dog undtagelser, for eksempel at registrerede partnere ikke i fællesskab kunne adoptere, og at de heller ikke kunne få fælles forældremyndighed.
I 1999 blev det lovligt for homoseksuelle par at få fælles forældremyndighed gennem stedbarnsadoption.
Fornavnet blev også besluttet i plenum. Her faldt valget på Karla, og så fik Peter Tudvad tilføjet navnet Rosalina.
Da Karla Rosalina meldte sin ankomst, var alle tre forældre med på hospitalet. De to kommende mødre på fødestuen, og lige uden for døren ventede den vordende far.
- Peter sad udenfor og svedte og hørte mig skrige. Og så kom han ind, lige så snart hun var ude, fortæller Mette Bostrup.
Så begyndte familielivet. Mette og Josefine tog den lille Karla med hjem, og Peter Tudvad gik ture med lille Karla i barnevognen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
- Peter var der rigtig meget, og han insisterede på at gå ture med hende. I begyndelsen havde jeg lidt separationsangst og kunne næsten ikke have, at han tog min baby med. Men han vænnede mig til det og viste, at jeg godt kunne klare det, siger Mette Bostrup.
Kun plads til to forældre
Sådan kunne fortællingen om regnbuefamilien være fortsat. Men som i omtrent halvdelen af alle ægteskaber, så bristede drømmen. Mette og Josefine skulle skilles, da Karla var halvandet år gammel.
- Da vi blev klar over, at vi ikke kunne få det til at fungere, så vidste vi også, at Josefine ville stå uden noget efter skilsmissen, fortæller Mette Bostrup.
Det juridiske forældreskab var tildelt det biologiske ophav, og derfor havde Josefine Kampmann Bostrup ingen rettigheder i forhold til sin forældrerolle.
Men da det omtrent samtidigt var blevet muligt for homoseksuelle i registrerede partnerskaber at stedbarnsadoptere, så blev Peter Tudvad spurgt, om han ville bortadoptere Karla rent juridisk, så Josefine Kampmann Bostrup kunne stedbarnsadoptere hende og dermed få juridisk forældreskab.
- Josefine var fandeme ikke Karlas stedmor. Hun var hendes mor, siger Mette Bostrup.
Peter Tudvad kunne godt se problematikken og indvilligede i at fraskrive sig de juridiske rettigheder.
På den måde blev forældreskabet nu delt juridisk mellem de to primære mødre, men Peter Tudvads tilstedeværelse i Karlas liv fortsatte.
- Nu havde vi jo valgt en løsning, hvor vi ønskede at faren spillede en rolle. Så det fortsatte selvfølgeligt, siger Josefine Kampmann Bostrup.
Selvom Josefine Kampmann med sin nye titel fik officiel adgang til eksempelvis sundhedsjournaler og andre forældrerettigheder, så var der stadig udfordringer med at blive set som en ligestillet forælder:
- Selvom hun var mit adoptivbarn, så var der stadigvæk en masse bøvl. I skolen kom der ikke altid noget automatisk hjem til mig, det skulle man spørge efter, siger hun.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Juridiske forældre?
I dag anerkendes kun to juridiske forældre. At være juridisk forældre giver adgang til rettigheder som barsel, adgang til post om barnet og arveret, men også mindre ting i hverdagen som registrering i Aula og deltagelse i forældremøder.
En ny rapport fra Vive sætter spot på udfordringerne, som regnbuefamilier med tre eller fire forældre møder i det offentlige system.
Her fremhæves blandt andet manglende rettigheder for alle forældre i tilfælde af skilsmisser. Læs om rapporten her.
Da Karla var tre år gammel, mødte hendes mor Mette Bostrup en ny kvinde. Gitte flyttede sammen med Mette Bostrup og blev hurtigt endnu en vigtig omsorgsperson i Karlas liv.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Et voksent regnbuebarn
I dag er Karla Rosalina 25 år gammel. Regnbuebarnet er blevet voksent, og er ”sprunget ud” som regnbueaktivist.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Til dette års Copenhagen Pride Week kæmper hun for bedre forhold for regnbuebørn som hende selv.
Især det her med anerkendelsen af flere juridiske forældre, end de to som loven tillader, er hendes mærkesag:
- Det er lidt misforstået, at det kan være kompliceret at have flere juridiske forældre, fordi man kan være bange for en højkonfliktskilsmisse. Fordi uanset om man anerkender det eller ej, så har mange regnbuebørn mere end to forældre, siger Karla Rosalina Kampmann Bostrup.
Spørger man Mette Bostrup er der da heller ingen tvivl om, at retten til flere juridiske forældre havde gjort det meget lettere for deres regnbuefamilie.
- Det havde betydet, at vi alle sammen havde kunnet få lov til at være i det her forældreskab sammen. Og Peter ville være sluppet for sorgen over at skulle bortadoptere sin datter, og Josefine ville kunnet have følt sig tryg hele vejen igennem.
Se TV 2 Kosmopols serie om Karla Rosalina og hendes regnbuefamilie her:
