Robert Hansen rask igen: Nu skal han i retten
Skuespiller Robert Hansen, der i sidste uge blev varetægtsfængslet in absentia, skal fremstilles i grundlovsforhør torsdag formiddag.
I torsdags blev han fremstillet in absentia og sigtet for grov vold. Han kunne ikke møde i retten, da han var indlagt.
Robert Hansen er sigtet for tre tilfælde af vold. Der er tale om tre sager på tre forskellige datoer.
Ifølge sigtelsen skulle der være tale om tre sager af vold, herunder et legemesangreb af særlig rå og farlig karakter, hvor han skulle have snittet en kvinde i ballen med en kniv.
I de to andre tilfælde drejer det sig om, at den samme kvinde skulle være blevet rusket, spyttet i hovedet samt kastet ned i jorden. Alle tre tilfælde er sket i en lejlighed på Frederiksberg.