S og Ø vil gøre de første byområder i København fri for benzin- og dieselbiler
Fra 2023 vil Københavns Kommune teste såkaldte nulemissionszoner, hvor der kun vil være adgang for el- og brintbiler. Det skal være med til, at København når i mål med at blive en klimaneutral by.
Renere luft, lavere CO2-udledning og mindre støj.
Lyder det som noget for dig? Så kan du godt begynde at glæde dig. For står det til Socialdemokratiet og Enhedslisten på Københavns Rådhus, skal det være fremtiden.
For at sikre det, har de lavet en model, der skal gøre de første byområder i København fri for benzin- og dieselbiler. Og det vækker begejstring hos københavns overborgmester Lars Weiss (S):
- Vi skal have skruet kraftigt ned for bilosen i København. Og det vil være et stort skridt i den rigtige retning, hvis vi helt kan forbyde diesel- og benzinbiler i for eksempel Middelalderbyen eller områder, hvor der færdes mange børn.
Klimaneutral by
Modellen er udarbejdet som en opfølgning på den klimasamarbejdsaftale, som Københavns Kommune og regeringen indgik sidste sommer.
Ifølge modellen bør man teste tre typer af nulemissionszoner, som alle kan udvides geografisk og til at omfatte flere typer af køretøjer.
- Vi må og skal simpelthen have nedbragt forureningen fra biler, hvis vi skal i mål med vores ambitioner om at blive en klimaneutral by i 2025. Med konceptet for nulemissionszoner viser vi en enkel og fleksibel vej til at få bugt med bilosen, siger Københavns teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen.
Tre typer af nulemissionszoner
Central nulemissionszone
Zone i fx Middelalderbyen, hvor alle personbiler vil være omfattet af forbud mod at køre på benzin- og diesel. Der vil være generelle undtagelser som fx handicapkørsel, redningsbiler og andre køretøjer med uopsættelige formål. Beboere kan få tilladelse til at køre og parkere i nulemissionszonen for alle biler, der er indregistreret på en adresse inden for zonen inden zonen træder i kraft.
Vareleveringszone
Zone i et større geografisk område, der kan overlappe zonen i Middelalderbyen. Kan tilrettelægges så fx varebiler er omfattet fra 2023 og lastbiler fra 2025. Zonen vil blive etableret i dialog med det lokale erhvervsliv. Vare- og lastbiler med anerkendelsesværdige formål, herunder byggeopgaver, visse former for varelevering m.v. vil kunne få dagslicens/dispensation til zonen.
Mindre børnelivszone
Zone i et mindre geografisk område med mange daginstitutioner, og mange børn. Alle typer af køretøjer vil fra 2023 være omfattet af forbud mod benzin- og diesel. Der vil være generelle undtagelser som fx handicapkørsel, redningsbiler og andre køretøjer med uopsættelige formål. Det vil for beboere være muligt at få tilladelse til at køre og parkere i nulemissionszonen for alle biler, der er indregistreret på en adresse inden for zonen, fx umiddelbart inden zonen træder i kraft.
"Bluffnummer"
Helt så begejstret er konservatives Jakob Næsager dog ikke.
- Jeg betragter det her som et bluffnummer. Det er et sminket lig, de forsøger at sælge til københavnerne, siger han til TV 2 Lorry.
Ifølge ham er det ikke et forsøg på bare at udfase benzin- og dieselbiler, men et reelt forsøg på at gøre København bilfri:
- For det første har de færreste københavnere råd til en elbil inden for et par år. Og for det andet har København ikke infrastrukturen til så mange elbiler på så kort tid, siger han.
Fakta om zonerne
- Nulemissionszoner skal få flere bilister til at vælge el- og brintbiler og dermed mindske udledning af forurening og CO2. Zonerne foreslås derfor etableret på en måde, hvor beboere får lov at anvende deres nuværende bil, men når den skiftes ud, skal den nye bil være på el eller brint for, at de kan få lov at køre i zonen.
- Kommunen vil teste flere forskellige zonetyper for at få bredere viden om samarbejde med lokalområdet, håndhævelse, effekter samt muligheder for geografisk udvidelse og til flere typer af køretøjer.
Selvom han er enig i, at forureningen i København skal mindskes, så mener han ikke, at det er den rette måde, at gøre det.
- Hvis vi skal komme de benzindrevne biler til livs, så skal vi kigge på infrastrukturen. Lige nu er der ikke de ladestandere, der er behov for, siger han.
Lars Weiss har ikke haft mulighed for at svare på Jakob Næsagers kritik.
Men ifølge Ninna Hedeager Olsen, er der på ingen måde tale om et bluffnummer.
- Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at Enhedslisten gerne vil have mere grønne og pladsbesparende transportformer. Også med den her model. Det er bedre for trængslen og miljøet, hvis vi transporterer os mere kollektivt og på cykler, siger hun til TV 2 Lorry.
Men er infrastrukturen i København forberedt på det skifte?
- Jakob (Næsager, red.) har ret i, at der ikke er den infrastruktur, der er brug for. Vi skal have mange flere el-ladestandere. Og mange flere parkeringspladser skal være forbeholdt elbiler, så folk for incitament til at skifte til elbiler, siger hun og fortsætter:
- Den proces skal selvfølgelig gå meget hurtigere. Og det vil jeg rigtig gerne være med til at inverstere i til budgetforhandlingerne, siger Ninna Hedeager Olsen.
Københavns Kommune er i dialog med Miljøministeriet og Transportministeriet med henblik på den lovændring, der skal til, for at nulemissionszonerne kan blive en realitet. Borgerrepræsentationen skal godkende etableringen af de enkelte zoner, efter lovgrundlaget er på plads.
