Oversigt

Seneste nyt

Silkeborg bryder FCK's stime med sejr i Parken

FC København led sæsonens første pointtab i Superligaen, da holdet tabte med 1-3 til Silkeborg.

FCK var mest på bolden, men det virkede til at passe Silkeborg fint, idet holdets afstemte presspil affødte flere gode kontramuligheder.

Det svenske offensivtalent Roony Bardghji scorede FCK’s enlige mål, mens midtbanespilleren Pelle Mattsson, angriberen Alexander Lind og offensivspilleren Callum McCowatt fik nettet til at blafre for Silkeborg.

Sejren betyder, at Silkeborg har ti point efter seks kampe, hvilket rækker til en foreløbig tredjeplads i Superligaen. FCK er fortsat at finde på førstepladsen med 15 point.