TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Skitser viser de nyeste planer for Palads - særlig oprindelig del kan blive bevaret

En afart af forslaget “Klassisk Palads” er det bud på fremtidens Palads, der lige nu arbejdes videre med i Nordisk Film Biografer og Københavns Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Forslaget 'Klassisk Palads' er det af de tre oprindelige bud på fornyelsen af biografbygningen, som der arbejdes videre med. Her ses en skitse fra det første arkitektforslag - et forslag, der for tiden revideres.
Foto: Nordisk Film Biografer

Planerne for fremtidens Palads har efterhånden været ligeså mange og forskelligartede som pastelfarverne på det ikoniske biografkompleks på Vesterbro i København.

Skal Poul Gernes mangefarvede palæ bevares? Rives helt ned? Eller rives bare en smule ned for så at bygge i større eller mindre grad ovenpå?

Et nyt skitseforslag fra Nordisk Film Biografer, som TV 2 Kosmopol er kommet i besiddelse af, viser, at det er en modificeret udgave af den såkaldte "Klassisk Palads", der lige nu er omdrejningspunktet for drøftelserne mellem politikere og forvaltning i Københavns Kommune og bygherren Nordisk Film Biografer.

Forslaget lægger op til biografer under jorden, mens erhverv og kultur etableres i bygningen over jorden.

"Klassisk Palads" er et af de tre forslag til fremtidens Palads, som Nordisk Film Biografer præsenterede sidste år, som en del af fornyelsesproces, der efterhånden har været mange år undervejs.

En fornyelse, der er nødvendig for, at Palads også i fremtiden kan være et sted, som borgere vil holde af, mener Nordisk Film Biografer.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Her ses en skitse fra præsentationsmaterialet til den reviderede udgave af "Klassisk Palads", der blev forelagt politikerne i sidste uge.

Stemning for forslaget

I maj måned blev Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune præsenteret for de tre forslag, der i varierende grad bevarede dele af den oprindelige bygning. 

Siden da er der i budgetforliget for 2024 indgået aftale om at igangsætte “en startredegørelse om Palads inden udgangen af 1. kvartal 2024, så arbejdet med fremtidens Palads kan komme videre”.

Og i løbet af sommeren lod udvalget altså Nordisk Film Biografer forstå, at der “var politisk stemning for Klassisk Palads,” står der i det nye skitseforslag.

Politikerne ønskede dog også en lavere bygning, og at dele af det oprindelige indgangsparti ville blive bevaret.

I galleriet herunder kan du bladre dig igennem nogle af de billeder fra det oprindelige projektforslag med titlen "Klassisk Palads", som man altså nu arbejder videre med i en revideret udgave:

Bekræfter indholdet

I sidste uge viste Nordisk Film Biografer så udvalget det nye skitseforslag, oplyser Nordisk Film Biografer, som også har verificeret indholdet af det skitseforslag, som TV 2 Kosmopol er kommet i besiddelse af.

Asger Flygare Bech-Thomsen, der er bestyrelsesformand i Nordisk Film Biografer, skriver i en mail til TV 2 Kosmopol, at man vil “fortsætte med at være i dialog med alle dem, der er optaget af Palads, og med politikere og forvaltning, så aftalen mellem partierne bliver til virkelighed.”

“Mest af alt glæder vi os til, at vi om nogle år kan byde vores gæster indenfor i en biograf, der åbner op mod Axeltorv og gør hele dette område i indre København til et mere trygt og attraktivt område i byen,” skriver han.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Her ses en skitse fra præsentationsmaterialet med nogle af de ændringer til den reviderede udgave af "Klassisk Palads", der blev forelagt politikerne i sidste uge.

"Neofacistisk facade"

I det nye skitseforslag er Palads mellem 32 og 36 meter højt, mens det første forslag til Klassisk Palads var 39 meter højt. Bygningen kan altså nu blive mere buttet.

Samtidig bliver et udsnit af facaden ud mod Axeltorv - en del af indgangspartiet - nu bevaret i stedet for at blive revet ned og gengivet som en kopi.

Det betyder også, at man kan blive nødt til at erhverve ekstra jord under Axeltorv, for at få plads til alle biograferne - der kan således ikke bygges biograf under det oprindelige byggeri.

I Facebook-gruppen Bevar Palads er talsperson Peter Holst Eriksen ikke imponeret over de nye planer.

- Det er en neofascistisk facade, og de har kun reduceret højden med mellem fire og syv meter. Man ødelægger stadig den flotte foyer. Det er fint at lade indgangen stå, men det er alt i alt historieløst og respektøst, at man vil plante et nyt kontorhus inde i. Palads er vigtig for byens sjæl, siger Peter Holst Eriksen.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Alle gode gange tre

Nedrivning af bygningen har været på tale af flere omgange. Første gang i 2017, hvor grundejeren DSB Ejendomme ville rive Palads-bygningen ned for i stedet at give plads til et højhusprojekt ved Vesterport Station.

Men planerne blev droppet på grund af massive protester og manglende opbakning fra politikerne på Københavns Rådhus.

I 2020 prøvede man så igen, denne gang med stjernearkitekten Bjarke Ingels ved tegnebrættet.

Men heller ikke det projekt så dagens lys på grund af heftig modstand fra mange københavnere, der ikke ønsker et farvel til den ikoniske bygning. 

Men hvad siger politikerne?

TV 2 Kosmopol har kontaktet samtlige partier i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune for at afdække den politiske opbakning til den aktuelle skitse.

Teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL), vil ikke kommentere sagen, mens det ikke har været muligt at komme i kontakt med Socialdemokratiet. Uden de to partiers tilkendegivelser vides det ikke, om der kan samles flertal for det nuværende skitseforslag. 

Alternativet og Det Konservative Folkeparti har tidligere stillet forslag om at frede Palads, og de tilkendegiver over for TV 2 Kosmopol også generel skepsis over for planerne om Klassisk Palads, omend Morten Melchiors (K) gerne vil afvente borgernes ønsker i en kommende høringsproces.

Venstre, SF og Radikale Venstre tilkendegiver, at de er positive over for det nuværende skitseforslag.

Herunder kan du læse, hvad partierne mener om det nye skitseforslag: 

Er der plads til Palads? Det spørgsmål dykkede vi ned i vores søndagsmagasin sidste år, hvor vi gik i dybden med biografens fortid, nutid og fremtid. Du kan se det hele i videoen herunder:

For tredje gang siden 2017 er der planer om at rive den mere end 100 år gamle Palads-bygning helt eller delvist ned. Men igen lyder der voldsomme protester over nedrivningsplanerne.
Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Kommune i brøler: Sender forkerte regninger til børneforældre

Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer
Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer
Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer

Forældre til børn i daginstitutioner, SFO’er, klubber og ungdomsklubber i Frederiksberg Kommune er ved en fejl blevet opkrævet dobbelt for december måned.

Det fremgår af Frederiksberg Kommunes hjemmeside.

En fejl hos kommunen betyder, at fakturaer for december måned er blevet sendt to gange i stedet for én gang, lyder det.

Børneforældre, der allerede har betalt for december måned, skal derfor se bort fra den faktura, de har modtaget i slutningen af året. Har man betalt begge fakturaer, får man automatisk pengene retur, oplyser kommunen.

- Frederiksberg Kommune beklager mange gange de gener, som fejlen har medført, skriver kommunen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Ny metode skal hjælpe med at afsløre slagtilfælde

Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer
Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer
Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer

Kunstig intelligens ser ud til at kunne opdage flere strokes - også kendt som slagtilfælde - end de læger, sygeplejersker og paramedicinere, der modtager alarmopkaldene.

Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling, skriver Jyllands-Posten.

Region Sjælland har planer om at implementere teknologien i løbet af 2025.

Teknologien er blevet testet på 300.000 alarmopkald fra 2021. Her fandt kunstig intelligens 63 procent af 757 slagtilfælde. Mennesker opdagede 52,7 procent under opkaldene.

- Noget af det mest positive er, at tallene kan blive endnu bedre. Når først metoden er taget i brug, og vi har fået nogle erfaringer, kan teknologien gøres endnu skarpere, siger Jonathan Wenstrup, som er læge og forsker ved Præhospitalt Center Region Sjælland til Jyllands-Posten.

Ifølge Jyllands-Posten tager den kunstige intelligens også fejl i færre tilfælde end de menneskelige sundhedsfaglige personer.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Ekspert afviser mystiske droner ved Køge som russisk spionage

Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer
Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer
Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer

Mens Midt- og Vestsjællands Politi fortsat ikke kan sige noget om, hvem der menes at stå bag flyvningen med adskillige, mystiske droner ved Køge Havn natten til lørdag, tør en af Danmarks førende eksperter i militære luft- og droneoperationer, Karsten Marrup, godt at afvise, at der er tale om russisk spionage.

Det siger han til TV 2 Kosmopol.

- Jeg mener, man godt kan udelukke spionage. Det ville i hvert fald være en underlig måde at gøre det på, for hele humlen i at spionere er jo, at man ikke skal blive opdaget. Hvis du kommer med en stribe droner på én gang, kan du være sikker på, at du bliver opdaget, siger Karsten Marrup, major og chef for Center for Luft- og Rumoperationer ved Forsvarsakademiet, og fortsætter:

- Jeg skal slet ikke se en situation for mig, hvor russerne flyver rundt med så mange droner. Hvis de gerne vil vide, hvordan tingene ser ud i Køge, kan de for det første bare bruge satellitter. Og hvis de vil se forholdene endnu tættere på, kan de sende en enkeltperson ud for at fotografere.

Lørdag oplyste politiet, at man fredag aften klokken 22.30 modtog en anmeldelse om, at der var blevet set op imod 20 droner over havnen. Da en patrulje ankom til området, nåede den at se fire droner, som klokken 01.16 ifølge politiet forsvandt ”ud over havet i høj fart”.

Søndag ved middagstid kunne Midt- og Vestsjællands Politi ikke dele nye oplysninger over for TV 2 Kosmopol om det præcise antal droner, deres ejere og deres formål.

Spørg Os

Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her
+

_

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Brand i båd i København

Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer
Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer
Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer

En motorbåd er brudt i brand ved Slusen i København.

Over for TV 2 fortæller Københavns Politi, at der gik ild i bådens fyr.

På X skriver Hovedstadens Beredskab, at branden er under kontrol, og at brandfolk er i gang med efterslukning.

- Vi sikrer båden og sikrer, at der ikke løber olie ud i haven, skriver operationschefen.

Ifølge beredskabet er der umiddelbart ingen fare for oliespild. Der er heller ikke fare for, at branden spredes.

Ingen er kommet til skade i branden. Politiet fik anmeldelsen klokken 16.05.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Borgmester politianmelder trusler og chikane - og hun er ikke alene

Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer
Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer
Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer

Borgmester i Lejre Kommune, Tina Mandrup (V), er blandt de kvindelige borgmestre, der i større omfang end deres mandlige kollegaer oplever chikane og trusler i jobbet.

Det skriver Berlingske.

Avisens rundspørge viser, at 93 procent af landets kvindelige borgmestre oplever chikane eller trusler i forbindelse med deres job som borgmester, mens tallet for mandlige borgmestre er 66 procent.

Tina Mandrup (V) er blandt de 53 procent af kvindelige borgmestre, der har politianmeldt en eller flere sager med trusler eller chikane.

Til Berlingske fortæller hun, hvordan særligt to mænd har kimet hende ned med opkald i tide og utide, hvor der ifølge hende er underliggende trusler, mens hun via Messenger har modtaget ”klamme” beskeder, e-mails med truende undertoner og observeret mænd, der har kigget ind ad hendes vinduer og fotograferet hendes hjem.

- Det er også tanken om, at her, hvor jeg egentlig skulle være hjemme og kunne føle mig ret tryg, er der overskredet en grænse. Og der sker noget, sådan rent psykologisk, siger Tina Mandrup (V) til Berlingske.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Myndigheder advarer bilister om vintervejr mandag

Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer
Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer
Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer

Der bliver rusket godt op i Danmark mellem søndag aften og mandag morgen, hvor vejret byder på kraftig vind, isglatte veje samt potentielt snestorm nogle steder i landet.

Hovedstadens Beredskab har sat sig til tasterne og gør i et opslag på X folk opmærksomme på de vanskelige vejrforhold. Blandt andet opfordres bilister til at køre hjemmefra i god tid samt at følge vejrmeldingerne fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Af DMI's hjemmeside fremgår det, at en varmfront bevæger sig op over landet sidst på eftermiddagen søndag.

Varmfronten vil føre til udbredt nedbør, der hovedsageligt begynder som sne, men i løbet af aftenen og natten vil det skifte mere over til at være i form af slud og regn.

I overgangen fra sne til regn er der en kortvarig risiko for isslag, advarer DMI på sin hjemmeside.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Politi på bar bund i sag om mytiske droner over havn

Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer
Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer
Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer

Søndag ved politiet intet nyt om de droner, der sent fredag aften blev observeret ved havnen i Køge.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2 Kosmopol. Politikredsen har søndag ikke yderligere kommentarer til sagen.

Lørdag oplyste politiet, at man fredag klokken 22.30 modtog en anmeldelse om, at der var blevet set op imod 20 droner over havnen. Da en patrulje ankom til området, nåede den at se fire droner.

De sidste droner blev set omkring klokken 01.16 natten til lørdag, hvor de - ifølge politiet - forsvandt ”ud over havet i høj fart”.

Det præcise antal droner, deres ejere og deres formål er blandt de spørgsmål, som politiet fortsat forsøger at få svar på.

Du kan læse mere om sagen her.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kommune har fået ny borgmester - overtager fra bykonge

Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer
Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer
Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer

Socialdemokraten Marco Damgaard er blevet indsat som ny borgmester i Herlev Kommune. Det skriver kommunen på sin hjemmeside.

39-årige Marco Damgaard (S) overtager borgmesterkæderne fra partikollegaen Thomas Gyldal Petersen, der trods status af stemmesluger og stor, kommunalpolitisk profil efter13 år på posten højest overraskende valgte at trække sig fra kommunalpolitik i efteråret.

Herlevs nye borgmester har siddet i kommunalbestyrelsen siden 2018 og har blandt andet været formand for Børne- og Uddannelsesudvalget.

- Jeg ser frem til at løfte ansvaret som borgmester for vores by. For mig handler opgaven om at være der for dem, der bor i Herlev, udtaler Marco Damgaard (S) i en pressemeddelelse.

Thomas Gyldal Petersens beslutning om at trække sin borgmesterkandidatur gør ham til blot én i en en række af socialdemokratiske profiler, der forlader kommunalpolitik. I kommuner som Aarhus (Jacob Bundsgaard), Frederikshavn (Birgit S. Hansen) og Aalborg (Thomas Kastrup-Larsen) har stemmeslugere også trukket sig.

I alt er 25 borgmestre valgt ved kommunalvalget i 2021 enten fratrådt eller trukket sit kandidatur ved det kommende valg. Heraf er ti fra Socialdemokratiet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kvinde reddet ud af hus i brand

Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer
Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer
Forslaget "Klassisk Palads"
Foto: Nordisk Film Biografer

Søndag formiddag er en "ældre kvinde" blevet reddet ud af et hus i brand på Pilevang i Kokkedal.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Kvinden er bragt til sygehuset, men vagtchefen kan ikke oplyse nærmere om kvindens tilstand.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google