Oversigt

Seneste nyt

Snart får Københavns Kommune sin første trafikø

Københavns Kommune ønsker at minimere trafikken i det såkaldte klimakvarter på Østerbro, som er området, der ligger mellem Jagtvej, Østerbrogade, Lyngbyvej og S-banen.

Derfor vil det fra sommeren 2025 være forbudt med gennemkørsel i det pågældende kvarter. 

Det skriver KøbenhavnLIV.

Står det til Teknik- og Miljøborgmesteren i Københavns Kommune, Line Barfoed (EL), så vil der kun komme flere trafikøer med tiden. 

- Jeg er overbevist om, at vi kommer til at se meget mere af den her slags. Københavnerne vil stille større krav til flere trafikale fredeliggørelser, og der har jo i årevis været et pres fra beboere og lokaludvalg her i området, siger hun til KøbenhavnLIV.