Oversigt

Seneste nyt

Sprængning ved smykkeforretning trækker tråde til bandekonflikt

En 19-årig svensk mand bliver lørdag krævet varetægtsfængslet for at have udført en sprængning mod en smykkeforretning i Valby 29. juni.

Lørdag ved 11-tiden blev han fremstillet i en grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg efter at være blevet anholdt i Sverige fredag formiddag og efterfølgende udleveret til Danmark.

Den 19-årige sigtes for natten til 29. juni som led i eller for at opildne til en ikke nærmere beskrevet bandekonflikt at have modtaget og besiddet en håndgranat, som han angiveligt tog med hen til smykkeforretningen Himalaya Diamonds og bragte til sprængning.

I den forbindelse skal han ifølge sigtelsen have bragt andres liv og førlighed i fare, da der befandt sig flere personer i nærheden af forretningen.

Alt sammen er ifølge anklagemyndigheden sket i forening med flere uidentificerede gerningsmænd.