To landstrømsanlæg undervejs: Snart kan store skibe få strøm, når de lægger til

I årtier har de store færger pulset løs fra skorstenene med brummende dieselgeneratorer, når de har lagt til ved Københavns Havn.

Men fra sensommeren i år er det langt om længe slut med færger i tomgang på DFDS' rute til Oslo, mens også krydstogtskibe fremover skal kunne slukke for motorerne. 

To landstrømsanlæg er nemlig undervejs i København på to forskellige placeringer, og de vil blive taget i brug i løbet af i år.

Vi starter med Oslofærgerne. 

Ved DFDS' terminal bag Langelinie vil færgerne inden for de kommende måneder kunne slukke for generatorerne og i stedet holde skibet kørende med strøm fra elnettet, når de er i havn.

Det oplyser Copenhagen Malmö Port (CMP), der står for havnedriften i København, og rederiet DFDS i en pressemeddelelse.

Overgangen til landstrøm vil både medføre en markant reduktion af skibenes CO2-udledning, når de er i havn, og det samme er tilfældet for partikeludledningen.

- Vi har siden 2019 brugt landstrøm på vores skibe i Oslo havn og ser frem til også at kunne nedbringe mængden af luftforurenende stoffer og partikler, når skibene ligger ved DFDS’ terminal i Københavns havn. Vi ved fra Oslo, at det har en særdeles positiv påvirkning for miljøet i og omkring havnen og i særdeleshed for de beboere, der bor tæt på vores terminaler, udtaler Torben Carlsen, der er administrerende direktør hos DFDS.

Landstrømsanlægget ved DFDS-kajerne er samtidig det første landstrømsanlæg i København.

- Landstrømsinitiativet er af stor betydning for os og en vigtig milepæl i vores arbejde med at bidrage til FN’s globale holdbarhedsmål. At virkeliggøre dette i tæt samarbejde med DFDS føles rigtig godt, og vi glæder os til, at færgerne allerede i sommer kan tilsluttes landstrøm, når de ligger ved kaj i København, udtaler Barbara Scheel Agersnap, administrerende direktør i Copenhagen Malmö Port.

Anlægget ved DFDS-kajen forventes at være oppe at køre i sensommeren 2021.

Også landstrøm til krydstogtskibe

Det er dog ikke kun i forhold til Oslofærgen, at der skal etableres nye, grønne løsninger i havnen. 

Selskabet By og Havn skriver således også i en pressemeddelelse, at der arbejdes med at færdiggøre et landstrømsanlæg til krydstogtskibe, som lægger til kaj i København.

- Vi vil etablere landstrøm til både Langelinie og Oceankaj i Ydre Nordhavn, og det første, vi nu tager fat på, er at få fastlagt, hvordan vi bedst muligt får trukket stærkstrømskabler til begge områder. Det er en kompleks opgave, hvor der skal trækkes et strømkabel fra Indre Østerbro til Ydre Nordhavn - og derfra kabler videre til Langelinie, siger Anne Skovbro, administrerende direktør i By og Havn.

For at få nok strøm til skibene skal der trækkes et strømkabel fra det offentlige elnet ved Svanemøllen Koblingsstation ved Strandboulevarden på Østerbro til Oceankaj i Ydre Nordhavn, hvor selve anlægget placeres. 

Fra anlægget i Ydre Nordhavn skal der trækkes strøm videre til Langeliniekaj.

Hvilken rute, strømkablerne præcist skal trækkes, er ikke fastlagt endnu, og det er den del af projektet, som By & Havn nu skal gennemføre en nærmere vurdering af, inden anlægget kan sendes i udbud, og den videre plan for hele anlægget fastlægges.

Anlægget vurderes at koste op til 130 millioner kroner at bygge, fortæller By og Havn til TV 2 Lorry.

I 2017-2019 anløb der i gennemsnit 340 krydstogtskibe til Københavns Havn om året. Globalt set kan cirka 25 - 30 procent af alle krydstogtskibe tage imod landstrøm på nuværende tidspunkt.

Dertil er knap 50 procent af den globale krydstogtflåde ved at blive tilpasset til landstrøm.

BY og Havn forventer, at et godt stykke over halvdelen af de krydstogtskibe, der vil anløbe Københavns Havn i de kommende år, kan tage imod landstrøm.

Sagde nej til gratis anlæg – og fortrød

Men at der skulle gå indtil 2021, før København fik sine første landstrømsanlæg, er faktisk lidt af en bedrift.

For helt tilbage i 2016 blev CMP, By & Havn og Københavns Kommune faktisk tilbudt et af slagsen ganske gratis af en østjysk virksomhed, der ønskede at bruge havnen som udstillingsvindue for deres produkt.

Det takkede København dog nej tak til, og i stedet endte landstrømsanlægget i Kristiansand i Norge, hvor man til gengæld var hurtige til at tage imod tilbuddet om en miljøvenlig løsning.

Da TV 2 Lorry i 2018 kunne afsløre dette, vakte det stor forargelse blandt politikerne på Rådhuset, der straks krævede, at havnens skibe skulle overgå til strøm fra land i stedet for de stærkt forurenende dieselgeneratorer ombord.

Men først nu – flere år senere og to år efter Oslo – står København til at komme i mål med de første landstrømsanlæg.

Forurening på niveau med H.C. Andersens Boulevard

Med et landstrømsanlæg kan krydstogtskibene kobles til elkabler på kajen og på den måde få strøm for at holde skibet i gang.

Ved at gøre dette, behøver skibene ikke forbruge luftforurenende brændstof i et beboet område og udlede store mængder CO2, kvælstof og partikler i retning mod byen.

På dage med pålandsvind kan udledningen være så massiv, at forureningsgraden på Langelinie er på niveau med den trafikerede H.C. Andersens Boulevard midt i myldretidstrafikken, har Det Økologiske Råd tidligere påvist.

En rapport fra 2019, hvor Nationalt Center for Miljø og Energi kortlagde luftforurening, viste, at udledningen af fine partikler fra et krydstogtskib, der ligger til i en dansk havn, svarer i snit til udledningen fra omkring 5000 personbiler, der kører i bytrafik, mens udledningen af NOx-forurening (kvælstofmonooxid og kvælstofdioxid) svarer til 3500 personbiler i bytrafik.

Beboerne i området har tidligere udtrykt utilfredshed, når de store flydende giganter har ligget i havnen og forurenet.

Men et nyt landstrømsanlæg kan de se frem til en bedre luftkvalitet.