To studerende vil dyrke grisekød i laboratorium: Et klimavenligt alternativ
For klimaets skyld prøver virksomheder verden over at dyrke kød i bioreaktorer. To nyopstartede virksomheder i københavnsområdet vil hjælpe udviklingen på vej.
I et hjørne af DTU's Skylab, universitetets arnested for udviklingen af innovative, teknologiske løsninger, findes en nyere virksomhed ved navn Meat Tomorrow.
Meat Tomorrow tegnes af David Valbjørn og Matias Ankjær, der begge er 26 år gamle og under uddannelse på DTU.
Det er ikke fordi, at vi prøver på at erstatte kød, vi prøver kun at erstatte måden det bliver lavet på
Iført kitler, hårnet og afsprittede gummihandsker arbejder de til dagligt med mikroskoper, pipetter og petriskåle, når de - hold nu fast - forsøger at få deres grisestamceller til at gro.
Og hvorfor så det? Jo, grisestamcellerne vil Meat Tomorrow såmænd bruge til at dyrke grisekød, der kan erstatte det grisekød, vi spiser i dag.
- Vi vil jo gerne lave det kød som vi, måske ikke ikke lige i morgen, men på et tidspunkt kommer til at spise. Kød som ikke har noget med at slagte dyr at gøre, som også kan gøre en kæmpe forskel for klimaet, siger David Valbjørn.
Hvad er 'kultiveret kød'?
Den slags kød, der her er tale om, har længe været kendt som laboratoriekød. Efterhånden er det dog blevet omdøbt til kultiveret kød. Uanset, hvad man kalder det, er der tale om kød, som er fremvokset fra celleprøver fra dyr.
Vi vil erstatte slagterier med kød-bryggerier
Det er de samme celler, der fungerer som biologiske byggesten i vores egne kroppe og skaber muskler, fedt, organer og så videre.
Cellerne er i stand til at dele sig, vokse og gro sammen. Hvis man har cellerne i et optimalt miljø og giver dem gode næringsstoffer, kan man fremdyrke mange celler og til sidst gro dem sammen.
I sidste ende kan med cellerne dyrke kød og fedt.
Selvom meget af arbejdet foregår i laboratorier i dag, skal man, når produktionen når op i en større skala, forestille sig store ståltanke, såkaldte bioreaktorer, hvor cellerne gror i.
- Vi bruger tit det billede, at vi vil erstatte slagterier med kød-bryggerier. Det kommer til at ligne bryggerier, som vi kender dem i dag. Forskellen er bare, at i stedet for at have gærceller, der svømmer rundt i øl, har muskelceller og fedtceller, der svømmer rundt i en type vækstmedie, siger Matias Ankjær.
Hvor de fleste efterhånden er vant til at høre om forskellige plantebaserede alternativer til kød, så er der her tale om vaskeægte kød.
- Det er ikke fordi, at vi prøver på at erstatte kød, vi prøver kun at erstatte måden, det bliver lavet på. Det produkt, vi vil servere, det er de samme celler (som i et almindeligt stykke kød, red.), der også kommer fra dyr. De er bare groet på en lidt anden måde, siger David Valbjørn.
Svært at få prisen ned
På Aarhus Universitet er lektor Jette Young leder af Institut for Fødevarers forskning i kultiveret kød. Hun peger på en række udfordringer som skal løses, før denne type kød kan lande i kølediskene.
- Man kan godt få celler til at gro. Spørgsmålet er, hvor meget det kan opskaleres, og hvor billigt man kan gøre det. Den dyreste del af produktionen er det medie, den næringssuppe, som cellerne skal gro i, siger hun.
Den udfordring har den københavnske virksomhed Nordic Virtual Pastures taget på sig. De er lige nu i gang med at udvikle et billigere og mere bæredygtig vækstmedie, der samtidig kan sætte skub i cellernes vækst.
Vækstmediet bliver skabt med basis i såkaldte sidestrømme fra landbrug og industri. For eksempel arbejder de lige nu med korn, som har været brugt til at brygge øl.
Selvom det brugte korn bliver regnet for at være et restprodukt af bryggeriet, noget, man bare skiller sig af med, så indeholder det en masse næringsstoffer, som kan bruges til at dyrke kød fra celler.
Kornet bliver nedbrudt til en væske, som er meget billig at lave. Den er bæredygtig, og den indeholder de ting, cellerne skal bruge for at vokse.
- Når producenterne af kultiveret kød indenfor de næste par år lancerer deres produkter, regner vi med at være klar til at levere vækstmedie til deres produktion, så den kan skaleres op. Og så man i sidste ende kan købe et kilo hakket oksekød lavet på den her måde til samme pris, som et kilo hakket oksekød koster i dag, siger Jan Dideriksen, CEO i Nordic Virtual Pastures.
Vi sigter efter at introducere vores første produkt på markedet indenfor de næste par år.
Lovgivning begrænser udviklingen
Den allerførste laboratorie-hakkebøf blev serveret i 2013. Den kostede omkring 250.000 euro at fremstille, og selvom der er gået snart ti år, er det stadig uvist, hvilken fremtid der venter for den her type kød.
Meget af udviklingen foregår i private virksomheder som endnu ikke har afsløret, nøjagtigt hvor langt de er i deres udvikling. Mosa Meat fra Holland har for eksempel skrevet sådan her til TV 2 Lorry til spørgsmålet om, hvornår de kommer med et produkt og hvilket.
"Mosa Meat er fokuseret på at producere oksekød. Vi sigter efter at introducere vores første produkt på markedet inden for de næste par år. Den første produktion vil foregå i lille skala, men samtidigt med at teknologien bliver udviklet, sigter vi efter at gøre vores produkt tilgængeligt i en bred vifte af restauranter og supermarkeder," skriver Mosa Meat til TV 2 Lorry.
Foruden at få prisen ned, mangler man også at tage stilling til, hvorvidt den her type kød må sælges for at blive spist. Det er lige nu ikke lovligt andre steder end i Singapore, hvorfor Singapore også er det eneste land, hvor kød fra bioreaktorer er tilgængeligt.
Lovgivningen kan spille en afgørende rolle i forhold til at sikre, at udviklingen kan fortsætte, mener Jette Young.
- Investeringerne stopper jo på et tidspunkt, hvis man ikke kan se, at der faktisk kan komme nogle penge ud af at få solgt et produkt. Og det kan der ikke i øjeblikket, fordi man ikke må sælge det, siger Jette Young og fortsætter.
- Selvfølgelig skal der noget lovgivning på området, for at virksomhederne kan udløse det potentiale, der er i at komme ud med det her produkt, siger Jette Young, lektor på Aarhus Universitet.
Se hele videoen om projektet her.
