Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.
Den ene visitationszone omfatte Christiania og dele af Amager. Den anden omfatter et område på Nørrebro og i Københavns Nordvestkvarter.
- Det er positivt, at vi i de seneste uger har set færre hændelser. Dog vurderer vi, på baggrund af de informationer, vi har til rådighed, at de to grupperinger i konflikten fortsat ønsker at ramme hinanden. Derfor vælger vi at forlænge lukningerne af tilholdsstederne, siger chefpolitiinspektør Søren Thomassen.
Københavns Politi forlænger lukningerne af rocker-/bandetilholdsstederne for at skabe tryghed for beboerne i områderne omkring tilholdsstederne og for at forhindre, at lokaliteterne bliver et mål i konflikten.
Lukningen af rocker-/bandetilholdsstederne er nu gældende frem til mandag den 4. december 2023 kl. 19. I den periode er det forbudt at opholde sig på de tre følgende adresser:
• Svanevej 5, 2400 København NV
• Tømmerup Stationsvej 8H, 2770 Kastrup
• Siljangade 10, 2300 København S